Turkish Airline

Efter 38 flyvninger med Thai Air – skulle vi prøve Turkish Airline, og det var jo lidt spændende. Vi har tit snakket om at prøve et andet selskab og det blev så nu her i marts 2017. Vi havde booket dette flyselskab på nettet og vi havde sparet ca. 3000 kr. pr. person og det er jo også en slags penge. Vi skulle mellemlande i Istanbul. Men vi har absolut intet at klage over. Flyet fra København til Istanbul var ikke så stort – men det var nyt og flot både inde og ude. Flyveturen til Istanbul varede 3 timer og på denne strækning blev der serveret både drikkevarer og varmt mad – og servicen var helt i top. Vi havde et ophold i Istanbul på 3 timer, inden vi fløj videre og det føltes ikke som noget problem. Der var fri Wi-Fi i lufthavnen, så går tiden jo lidt bedre. Efter de 3 timer kom vi så over i et større fly. Dette fly var ikke så stort som det Thai benytter – men absolut i orden. Flyet havde i begge sider 2 rækker sæder og i midlen 4 sæder, altså var der èt sæde mindre i hver side – end Thai flyet. Men er man favorit af 2 sæder – så er der her muligheder hele vejen op i begge sider. I dette fly blev der også serveret mad og drikkevarer – fuldstændig på højde med Thai Air – så det var helt perfekt.Flytavle Flyet har Wi-Fi ombord, dog skulle der betales for dette. Men det er jo en ting som Thai ikke har endnu. 

Vi bemærkede at alle dem der stod med billetter fra Thai Air i Istanbul, ja de kom med flyet fra Turkish Airline. På info tavlen i Lufthavnen var også begge de selskabers logo… Så kan vi spare penge ved næste bookning til Thailand – så flyver vi igen med Turkish Airline ….. absolut ingenting at klage over. 100 %  i orden også selv om det ikke er thai piger der serverer   1  , men tyrkiet har også pæne piger .

godkendt

Scroll to Top