Qatar Airways
Vores tur nummer 21 til Thailand blev med Qatar Airways. Da vi søgte billige flybilletter – dukkede Qatar Airways op som de billigste på det tidspunkt hvor vi søgte – og ja, hvorfor så ikke prøve dem ?
Hvis man søger lidt oplysninger om Qatar Airways på nettet vil man se, at selskabet er èt af de få selskaber i verden der har fået 5 stjerner i vurdering fra firmaet “SKYTRAX” – som et et uafhængigt bureau, der vurderer flyselskaber på service og kvalitet. Faktisk er der kun 10 flyselskaber i verden der har 5 stjerner (målt år 2018). Til sammenæligning kan nævnes at Thai Airways – som de fleste jo kender – har 4 stjerner
.
Vi blev absolut heller ikke skuffet – dette flyselskab kan – efter min mening – sagtens måle sig med Thai Airways, og jeg er da lige ved at sige at de faktisk også er bedre. Der var super service på hele turen. Der var et “stor smilende personale” og de spurgte tit passagerer om der var noget de kunne hjælpe dem med. Maden i flyet var perfekt og de kom meget tit rundt i flyet med drikkevarer. Det eneste lille minus er at Qatar Airways har proppet flere sæder ind i flyet og på den måde bliver der lidt trangt mellem sæderne. Men er du ikke en person på 2 meter i højden og har lange ben – så kan du sagtens overleve dette.
Vi fløj fra København til Doha og efter en ventetid her, kom vi over i et større fly – Dreamliner 787 – så intet at klage over her.
En ting du måske lige skal være opmærksom på hvis du booker Qatar Airways, er at du skal forsøge at få så kort ventetid i Doha som muligt. Det er en lidt dyr Lufthavn at købe mad og drikkevarer i. Og har man lang ventetid her – køber man jo altid et eller andet at spise.
Skulle du komme ud for at skulle vente i længere tid i Doha Lufthavn – så er det måske en god ting at vide , at ude ved gaten hvor dit fly skal flyve fra – der er der soverum. Her kan du gå ind og lægge dig og sove nogle timer. Og det er en god ting …. Vi vidste det desværre ikke og vi havde 7 timers ventetid i Doha på vej hjem fra Thailand – så vi ville G E R N E have vidst dette, inden vi ankom til lufthavnen. Men det gør jo så nu – at skulle vi blive udsat for noget lignende – så ved vi dèt
.
Flyrejser med Qatar Airways dækker:
- 23 kg indtjekket bagage og 7 kg håndbagage, på Business Class er det 30 kg.
- Flybilletter til hele verden
- Egen tv-skærm med stort udvalg af film og spil
- Vælg mellem 2 gratis måltider mad samt stort udvalg af drikkevarer inkl. øl, vin og spiritus
- 5-stjernet service fra et 5-stjernet flyselskab
- Moderne og miljøvenlige fly


