Mit navn er Poul Larsen. Jeg har i mange år drevet forretning på lidt forskellige adresser i Brønderslev, men stoppede hèlt med dette tilbage i år 2015.

En af vores store interesser er at rejse. Siden år 2005, hvor vi besøgte Thailand første gang, har vi lavet adskellige rejser til landet. Vi har også arrangeret og været guider på rejser for venner og bekendte – enkelte gange for grupper helt op til 17 personer.

De første mange år købte vi rejserne gennem et rejsebureau, som vi havde et godt og langvarigt samarbejde med. Vi havde to faste kontaktpersoner som kendte vores ønsker og krav til rejserne. Vi har altid været godt tilfreds med samarbejdet og vi var naturligvis også gode kunder hos bureauet.

Gennem årene havde vi købt rejser for mere end èn million kroner, inden vi besluttede at ændre måden vi bestilte rejser på. Vi havde i længere tid overvejet, om vi selv kunne stå for planlægningen og bestillingen. Da vores to kontaktpersoner forlod rejsebureauet, besluttede vi at prøve at bestille næste rejse på internettet. Som en forsigtig begyndelse valgte en rejse, hvor det kun var Lene og mig, der skulle afsted. Hvis noget gik galt, ville det trods alt kun påvirke os selv. 

Det gik heldigvis bedre end forventet. På den efterfølgende rejse, hvor vi havde en gruppe venner med, planlagde og bestilte vi derfor også hele turen selv. Vi fandt fly, hoteller, transport og oplevelser på internettet. På den måde opdagede vi, at rejserne kunne arrangeres til væsenligt lavere priser – og pludselig blev det muligt for os at rejse to gange om året.         

Mit navn er Lene Villemoes Larsen. Jeg har i mange år arbejdet som social og sundhedshjælper her i Brønderslev – et arbejde som jeg har været meget glad for. Jeg stoppede på arbejdet med udgangen af april måned 2020 og gik derefter på efterløn.

Jeg har på alle rejserne, som nævnt ovenover, sammen med Poul været med til at planlægge turene. Det har været en stor glæde at opleve Thailand sammen og dele de mange gode oplevelser med vores medrejsende.

Vi har valgt at prioritere rejser højt og rejser gerne flere gange om året. Thailand har gennem årene været vores absolutte favotitland, men vi holder også af at opleve andre lande, mennesker og kulturer. 

På denne hjemmeside deler vi vores rejser, billeder, film og erfaringer. Tag gerne en tur rundt på siden og læs om vores tidligere rejser og kommende ture, som vi er i gang med at planlægge.

Vi har aldrig haft til ambitioner om at drive et rejseselskab. Billedet på siden lige herover,  er derfor også “kunstrueret” og kun lavet som en del af hjemmesidens udtryk. 

Mange af vores venner kalder os for “Larsen Rejser”, og her er nogle tal, der fortæller lidt om vores mange rejser :   

1. I Januar 2025 sendte vi endnu et hold afsted til Thailand. Det var vores rejse nummer 32 til landet, siden vi besøgte landet første gang i 2005. 

2. Hvis hver deltager kun havde været med èn gang, ville omkring 175 pereoner have rejst til Thailand sammen med os. Sådan forholder det sig dog ikke, da mange har været med på flere af vores rejser.  

3. Lene og jeg har naturligvis selv deltaget på alle turene. Sammenlagt har vi tilbragt omkring 600 timer i fly på vej til og fra Thailand. Det svarer til cirka 25 døgn.  

4. I denne perioode har vi fløjet omkring 600.000 kilometer. Det svarer til cirka 15 gange rundt om jorden.

5. Vi har ikke forsøgt at tjene penge på rejserne. De priser, vi har fået hos flyselskaber, hoteller og andre leverandører, er altid blevet videregivet direkte til deltagerne. Fakturaer og øvrige oplysninger har samtidig været frit tilgængelige for alle, der vhar rejst med os. 

6. Vi havde tidligere en hjemmeside, hvor vi rådgav andre, der ønskede at rejse til Thailand. Med tiden blev hjemmesiden dog meget omfattende og for dyr at drive. Derfor lavede vi den nuværende hjemmeside, som du besøger lige nu.  

Vores mål har længe været at kunne rejse til Thailand og opholde os der i èn eller to måneder – måske endda tre – uden at være bundet af for mange faste forpligtelser derhjemme.

Allerede i november 2018 begyndte vi at forberede os på denne livstil. Vi solgte vores hus og flyttede ind i en lejlighed i Brønderslev midtby. Tanken var, at vi skulle have færre praktiske forpligtelser og dermed større frihed til at rejse og leve livet. 

Vi forventede, at denne nye tilværelse kunne begynde i sensommeren 2020. Corona-pandemien satte imidlertid en midlertidig stopper for planerne og gjorde det i en længere periode vanskeligt at rejse. 

I sommeren 2022 var vi i Thailand i en hèl måned, og i sensommeren 2025 var afsted 5 uger. Den 28. oktober 2026 – rejser vi igen til Thailand – denne gang en tur der varer 6 uger. 

Vi er derfor godt på vej mod vores mål. Hvad fremtiden derefter bringer, ved vi ikke endnu, men ønsket om længere rejser og nye oplevelser lever fortsat.

 

Se mulighed for at støtte vores arbejde med hjemmesiden !!

Scroll to Top