Vi giver vore læsere 2 muligheder. Man kan man vælge at se filmen fra turen eller man kan vælge at læse om turen i teksten nedenunder – man kan også vælge begge dele .

Vi har valgt at ligge filmen øverst i vores fortælling og den kommer lige herunder. 

HUSK at vælge stor skærm og skru`op for lyden når du ser filmen.

Herunder fortæller vi om ferien i tekst og billeder.

Med på denne tur var : Glenn – Christina – Anders – Poul – Lene – Dorthe M. – Rikke – Lasse – Kamilla – Dennis – Svend – Dorthe J. 

Efter afslutningen af ferien i 2007 spredtes snakken om Thailand længere ud blandt vores vennekreds og vi fik forespørgsler ind på at komme med på den næste ferie . Vi begyndte at kigge på tur nummer fire og hvilke muligheder vi havde her . Vi fik snakket med de forskellige der gerne ville med og de kom igen – med nogle af deres venner – altså var vi nu pludselig et led længere ude !! 

Nå – men vi fik talt sammen på flokken og vi  kunne blive 15 personer på et hold til august 2008 ……. vi lukkede sagen her og blev altså 15 personer på holdet .

Nu blev det så lidt svært – for hvor skulle vi tage hen ? ……. Men vi ( Lene og jeg ) ville jo ikke skuffe nogle på holdet og vi var jo kendt i Ao Nang ( Krabi ) og Phuket – så lad os bare tage derhen igen ….. Vi havde godt nok oplevet de forskellige ting der – men det var jo dèt vores venner havde hørt om og det var dèt de gerne ville opleve ….. så det blev altså sådan.

Men vi var jo i regntiden her – altså måtte vi kunne få nogle fornuftige priser . Vi skulle selvfølgelig bo nede ved vandet i Ao Nang og i Phuket skulle vi bo tæt på Karon Beach i Phukèt…. og ja – så vi endte med et vildt luxus hotel i Phuket , så prisen kom op så samme niveau som år 2007 – selv om vi var regntiden .

Jeg må erkende at vi tænkte ikke så meget over det dengang , for vi troede at sådan var priserne …….. Så accept af tilbud ….. Penge sendt …. Bekræftelse modtaget ….. Og vi var klar til turen !!

Dagen var kommet hvor vi skulle rejse på vores fjerde tur til Thailand og alle der skulle med fra Jylland , var mødt op i Lufthavnen i Aalborg i god tid…… vi fik tjekket alt vores bagage ind og vi fik udlevet vores billetter…. der var lige en hel del at holde styr på her , men det gik uden problemer og så kunne vi lige sætte os i cafeteriet og få en kop kaffe inden vores første flyve tur på ruten .

Vi fløj med SAS fra Aalborg til København og her skulle vi have to personer mere med på turen og de var ankommet til Lufthavnen . Vi havde stadig god tid inden det næste fly , så der blev drukket kaffe – spist pizza og ellers hygget – inden vi gik til Gaten for at finde flyet der skulle bringe os til Bangkok .

Ude ved Gaten stod så det fly som vi skulle flyve med til Bangkok . Jeg ved squ ikk rigtigt – men jeg bliver lige imponeret hver gang jeg ser dette fly ….. tænk lige , denne store ” klump ” skal vi have i luften med næsten 400 personer i , det er da fantastisk .

Vi havde igen valgt Thai Air – fordi den service der var ombord i dette fly – ja , den skulle de alle jo opleve !!

På øverste billede kan man se at flyet stille og roligt bliver fyldt op til sidste stol ……. og hvordan med vores gæster ? ……. ja , som det fremgår billedet lige herover , så er de vist også kommet på plads og er ved at forberede sig på den lange flyvetur , som varede 10 timer – inden vi kunne lande i Bangkok .

Og hvis vi lige kigger den anden vej – så er holdet her også blevet placeret i flyet og humøret er højt …..

og hvad med ” de gamle ” ? …… jo jo , dèt er der også tjek på . Jens har allerede sikret sig en ” bloddy Mary ” …….. det er sådan i Thai Air`s fly , at straks man er kommet i luften – så kommer personalet rundt med drinks til alle passagerer og det siger man jo ikke nej tak til .

Efter at vi har været i luften i en god times tid – kommer der varm mad rundt . Der er altid to retter at vælge i mellem og det ser jo ganske lækkert ud .

Der er forrèt – hoved-ret – og en kage samt kaffe til dessert og så kommer der rødvin & hvidvin rundt . Når de kommer rundt med kaffen , ja… så kan man lige få en cognac til kaffen også …. . Altsammen noget der er med i prisen på billetten .

lad os bare lige tage dette også – to timer før landing i Bangkok kommer der morgenmad rundt . Også her er der to ting at vælge imellem .

Og ellers er der fri drikkevarer på hele turen … bare tryk på knappen i dit sæde og straks står der straks en Thai-pige og og siger : What can I do for you ?

Efter 10 timers flyvning og måske lidt søvn undervejs – er vi så landet i Bangkok og skal videre derfra … og humøret er stadig højt , som det fremgår af billedet .

Vi finder frem til Gaten med vores næste fly og der er lidt ventetid …. Man kan godt fornemme lidt træthed nu , men vi har også været undervejs længe ….

Vi er landet i Krabi Lufthavn og vi finder en bus der skal køre os til vores Hotel i Ao Nang … en køretur på en halv times tid !!

Så er vi på vej til hotellet … 14 dages ferie kan begynde

Så ankommer vi til vores hotel i Ao Nang – ” Ao Nang Villa Restort “ …… Hotellet var egentlig et rimelig stort hotel . Det lå  lige ned til stranden og det var jo perfekt . Den modsatte vej ud af hotellet kom man op midt i byen . Der var to swimmingpools her …… Det er godkendt .

Her kigger vi lige ind på værelset og det så jo flot ud …. Vi blev placeret sådan lidt spredt på hotellet , men det var Ok …. vi var jo mange der skulle have værelser .

Her var udsigten fra vores værelse .

Her har vi èn af de to pools der var ved hotellet . I baggrunden har vi èn af de store bjergtoppe som er meget kendetegnende for Ao Nang området . Der er virkelig en flot natur her og det er vel også derfor , at vi gang på gang vender tilbage til dette område .

Og det tog ikke mange minutter efter vores ankomst til hotellet , før de første af vores medrejsende var hoppet i poolen . Det var jo mega varmt og efter en lang rejse – er der ikke noget mere skønt , end at hoppe i poolen og blive kølet ned ….Her er det Dennis og Glenn .

Og de ” gamle ” var også kommet til polen .. jo jo … her er det Lene og Dorthe !!

Men vi var også blevet lidt sulten og skulle finde et sted hvor vi kunne få noget mad . Vi ville ikke gå så langt efter det , så vi gik ind i restauranten på hotellet og fandt et bord , hvor vi kunne være allesammen .

Efter frokosten skulle vi jo rundt og se lidt på omgivelserne og der var meget at se på . Her er vi lige stoppet op for at få en kold øl / vand .

Og når man er i Thailand , så skal der handles lidt også – der er mange fristende tilbud i alle de boder som findes på et hvèrt gadehjørne og hele vejen der imellem . Her er Glenn og Christina i gang med at handle en taske . At nå frem til den rigtige pris kan godt tage et stykke tid … Udgangspunktet kan være langt fra det mål man gerne vil nå til slut …. Men har man tålmodighed , så skal man nok nå målet !!

På gaden finder man også disse små boder , hvor der bages pandekager . For 30 bath ( 6 kroner ) kunne man få en pandekage efter eget valg . Der er forskellige ingredienser som hun kan putte i pandekagerne . Og der er kø ved boden konstant .

.

Sjovt nok – så er der altid nogle steder , som man alle kan finde frem til 🙂 … her er vi samlet inde i en baggård , hvor vi lige kan få en kold øl eller en drink …. Det er meget hyggeligt at man sådan lige i perioder samles og hygger …på skiltet på bordet kan man se , at en drinks koster 80 Thai bath og det svarede i år 2008 til ca. en ti`er i danske penge ….

Det er blevet aften og det er blevet spisetid . Der sker altid dèt , at de første par dage , så prøver man at spise sammen allesammen , men finder så hurtigt ud af at det kan være svært på de små restauranter i Thailand , at samle 15 personer ved samme bord , og så deler man sig op i nogle hold efterfølgende og det fungerer meget godt , så kan man jo aften efter aften skifte lidt ud på de forskellige hold … det sker helt automatisk .

Men her på den første aften er vi samlet på restauranten ” TANTAS ” , som er en af vore favoritter i Ao Nang .

Og hvordan finder man så ud af at bestille og betale hvèr for sig , når man er så mange omkring bordet ? ….. det var vi også en løsning på .

Man sætter sig ” par vis ” ved bordet og når så tjeneren kommer , har vi delt os op med numre : Family one , Family two , Family three o.s.v og det fungerer perfekt og man får hvèr sin regning efter maden .

Det er blevet ” næste moren ” – og den første morgen på vores hotel . Det er altid spændende at se hvad hotellet tilbyder på morgen bordet . Men hvis man har det der hedder ” American Breakfast ” – så er det nogenlunde èns fra hotel til hotel … og der er også altid nogle varme retter på morgenbordet …. men vi går i gang – her er det Lene som er ankommet .

Her er Glenn og Christina ankommet til morgenmaden og sådan kommer folk på lidt forskellige tider og sådan skal det også være , man har jo ferie ……

Her er Glenn og Christina ankommet til morgenmaden og sådan kommer folk på lidt forskellige tider og sådan skal det også være , man har jo ferie ……

Efter morgenmaden samles vi alle udenfor hotellet for lige at finde ud af , om vi har en plan for dagen … og det har vi selvfølgelig 🙂

Vi vil her i formiddag sejle over til ” Railay Beach ” , som er en Ø der ligger et kvarters sejlads fra Ao Nang . Lige nedenfor vores hotel ligger ” longtail bådene ” tæt i vandet og venter på turister der skal ud og sejle . Disse longtail både er små både med en gammel lastbilmotor på , og så har de en lang hale bagud hvor skruen sidder på . Deraf navnet ” Longtail boat ” . De ligger altid og venter på folk der skal sejle ud og er man kun et par stykker der skal med , kan man vælge enten at vente til der kommer flere der skal til samme Ø , eller man kan købe båden for sig selv , og så sejle omgående . Vi var jo mange , så det var ikke noget problem for os – vi sejlede straks at vi havde fået alle ombord.

Vi er her ankommet til Railay Beach og har smidt os i sandet på stranden og det varer ikke mange sekunder , før de første massage piger står bag ved os og de vil selvfølgelig sælge noget massage til os ...

Jeg ved ikke om vi var nogle nemme ofre – eller om de var nogle gode sælgere – men få minutter efter er alle massagepigerne beskæftiget !!

Der er smukt ovre på Railay Beach og man kunne gå langs nogle stier længere ind på Ø`en og udforske landskabet ….

Eller man kunne tage en større udfordring og klatre op af bjergene herovre ….

” A ska ha en pandekage ” sagde Svend på klingende nordjysk og det fik han !! …..også herovre koster pandekagerne mellem 30 og 40 bath ( 6 – 8 danske kroner )

Vi er taget tilbage til Ao Nang og senere på dagen besøger vi ” skrædderen ” og der bliver taget mål til tøj ….. hva`mon Christina skal have ?

Det kunne godt ligne en ” finere kjole “

Så blev det aften og spisetid – og allerede her på dag to , har vi opdelt holdet i restauranten – da bordene jo ikke er så store – her har vi bord 1

Og her har vi bord 2

Lene er vild med fisk og hun har bestilt en hèl fisk med tilbehør og det ser jo lækkert ud ….

I dag skal vi på sejltur med speedbåd ….. at sejle med speedbåd i Thailand er en fantastisk oplevelse , hvis vejret er fint ….. Jeg var meget i tvivl om vi skulle vælge at tage på sejltur her i regntiden . Bølgerne kan være høje i denne periode . Jeg har læst inde på internettet at de kunne blive op til 8 meter høje ….. meeen tænkte jeg , de overdriver sikkert , så lad os bare komme afsted …

Her bliver vi afhentet på hotellet af det firma som skulle sejle os .

Det blev en oplevelse vi nok aldrig glemmer 🙂 … kig med på de næste billeder !!

Vi er kommet ned til båden og går ombord – båden er lejet kun til vores hold og det passede fint med størrelsen på båden – den har to motorer på !!

De unge mennesker satte sig helt ude i fronten af båden – de ville have max fornøjelse ud af turen !!

Vi sejler ud af fra stranden og alt er stadig fred og idyl .. en af folkene der var med på båden , sidder på den ene motor og hygger sig 🙂

Men vi er ikke mere end lige kommet ud på det åbne hav før der sker ” ting og sager”  . Båden vipper helt vildt … bølgerne er mega høje og nogen gange vender båden næsten helt om på siden . De unge mennesker der sad ude i fronten af båden , er kommet ind og sidde inde i båden og alle på båden er blevet dårlige , som de fremgår af billedet . Jeg prøver at bevare roen og siger til alle at ” det skal nok gå , bare rolig ” ….. jeg snakker med bådføreren og vi bliver enige om at sejle ind til en første Ø vi møder på turen …

Personen som sad ude på den ene motor – sidder der stadig og han morer sig lidt over vores tilstand – han får dog fat i nogle ” brækposer ” som går på omgang ned igennem båden …..

Som aftalt med bådføreren sejler vi ind til den første Ø , som hedder ” bamboo Island ” og alle løber ind på strand og kaster op både her og der . På billedet ligger alle og er dårlige !!

Det var ellers en rigtig smuk Ø vi var ankommet til , men det var vist ikke lige det der lå i tankerne hos folk nu …. Dorthe her var ” rimelig frisk ” og hun henter nogle cola`er  og nogle chips , så at folk kan få lidt i maven igen !!

Jeg snakker lidt med bådføreren om hvad vi lige gør …. jeg spørger ham om det bliver bedre eller dårligere med bølgerne , hvis vi fortsætter turen over til Phi Phi Island . Han fortæller mig at bølgerne vil blive endnu højere end de var herud , men det er op til os om vi skal fortsætte turen videre , for han er er ligeglad – han skulle nok styre båden , det havde han prøvet så mange gange før .

Jeg siger til ham at vi bliver her et stykke tid og så må vi sejle tilbage igen . Han er lidt ked af situationen og undskylder , men det kan han jo ikke gøre for … han finder noget frugt til os og prøver at berolige os …

Efter 3 timer på Ø`en sejler vi tilbage igen … folk er kommet lidt til hægterne igen og vi kan grine lidt af det hele ….. turen hjem var på samme måde som derud , men nu var vi forberedt på det og så gik det bedre …. Alle har taget redningsvest på nu … 🙂 

Da vi kommer ind til Ao Nang igen – kan vi se at alle andre både ligger inde ved land – ingen andre havde vovet sig ud i de høje bølger i dag – men det havde vi –  og det blev en oplevelse vi nok aldrig glemmer …… jo – jo – vi har oplevelser på vores ture 🙂

Om aftenen var vores hold blevet delt op i mange små grupper , der spiste forskellige steder i byen og det er meget fint at sådan noget sker . Der er jo ingen der siger at fordi man rejser samen , skal skal man følges ad fra morgen til aften .

Vi ( Lene og jeg ) var taget med Glenn og Christina ud for at spise på en restaurant , som lå lidt uden for byen – ja faktisk helt derude hvor vi kom ind med speedbåden tidligere på dagen . Det der er kendetegnende for denne restaurant , er at den drives af to tvillinger som er dværge . Det er faktisk rigtig sjovt at se disse to dværge i aktion i restauranten … Her er Glenn fotograferet sammen med den ene af dvægene.

Og det er faktisk også et rigtig hyggelig sted at spise, der kommer mange mennesker derud og det kunne godt være på grund af dværgene !!

Efter aftensmaden var Christina lige forbi skrædderen for at prøve den kjole som hun havde bestilt !!…. der manglede stadig lidt som skulle syes………

og så lige forbi tatovøren !! … dette er også populært i Thailand og de er dygtige nok hernede og billige !!

Her ses resultatet af besøget ved tatovøren ….

og så blev det tid til ” godnatdrink ” – mon snart de andre dukker op ….. ??

Vi er her gået på stranden i Ao Nang i dag og her møder vi denne ” ældre dame ” som samler strandskaller til at lave små figurer i …. hun har medbragt nogle af dem hun har lavet og disse kunne købes .

Vi fortsætter helt ud til enden af stranden og herude er der aber . De kommer ned fra træerne på bestemte tider af dagen og det er spændende . Man skal dog lige passe på ikke at blive bidt af en abe – da det jo er farligt .

Her har Glenn sat sig på broen og straks er der to aber der er nysgerrige . Pas på med solbriller og tasker – for aberne kan hurtigt få fat i dette og så sidder de få sekunder oppe i træerne med dette .

ja – nu skal man vidst sidde helt stille .

Senere på eftermiddagen tager vi med grisebilen ind til Krabi by

Vi besøgte et marked inde i Krabi by og på de tre billeder herover kan du se lidt af de varer vi så på dette marked .

Hele holdet spiste aftensmad inde på Cafe Europa i Krabi – som ejes af danskeren Henrik Enevoldsen …. her får man rigtig god dansk mad .

Det er tidlig morgen – jeg er kommet ned til morgenmaden . I dag skal vi på jungletur og regnen står ned i stride strømme … hvad gør vi nu ?

Et kig ud fra restauranten — et ” strålende vejr i dag “

Så har hele holdet fået morgenmad og vi er klar til at tage på tur – det regner stadig lidt . Jeg har været i kontakt med dem , der skal køre turen for os i dag og vi har lavet lidt om på rækkefølgen – således at vi måske kan ankomme i tørvejr de fleste steder . 

Det første sted vi ankommer til er Tiger Cape Temple – som ikke lå så langt væk fra hotellet . Der kan man komme op og kigge ud over området ved lufthavnen . Der er i alt omkring 1275 trappetrin derop. Trin som er meget forskellige . Nogle er smalle og ikke ret høje – andre er brede og høje. Det kan være ret anstrengende at komme derop .

Udover dette kan man også se træer der er over 100 år gamle i skoven , der ligger ved siden af. Der er mange aber derude. Glenn og Dennis tog turen op til toppen af bjerget — friske fyre !!

Næste stop var junglen , hvor vi skulle gå et par kilometer igennem noget meget tæt skov … der var mulighed for at se spændende dyr og insekter på vejen gennem skoven – på billedet herover er det vist en farvestrålende sommerfugl der er ved at blive fotograferet .

Vi laver lige et stop halvvejs gennem junglen – hvor vi lige tager dette billede ved en rigtig flot sø omgivet af tæt jungle .

Helt inde i junglen kommer vi til en sø der hedder ” Crystal pool ” og det navn har den fordi at den indeholder helt klart vand – lige til at hoppe i .. og det gør vi allesammen . 

Vi er kørt videre og skal til ” Hot Springs ” – men inden skal vi have noget mad – som også var med i prisen på turen – . Vi er stoppet hèr for at spise . Vi er opdelt i to hold – da bordene var små . Du ser begge hold herover  .

Maden var typisk Thai Food … lidt stærk suppe og noget ris med tilbehør ... ganske lækkert .

Hjem-is – Hjem-is … fristes man jo til at råbe 🙂 … den holdt lige ved siden af os mens vi spiste og jeg tror da også , at den solgte lidt efter at vi var færdige med den stærke mad 🙂

Vi er så ankommet til ” Hot Springs ” …. hvor det varme vand her strømmer ud af bjerget konstant …. temperaturen i vandet er 45 grader og behageligt at bade i … og alle var i vandet – man må dog ikke opholde sig i vandt i mere end 15 minutter … af helbredsmæssige årsager !!.

a – så er vi der igen … jeg har skrevet min kommentar til disse elefantture i omtalen af tur nummer 2 og 3 … så det vil jeg ikke gentage …. Så er der måske nogen der vil sige at jeg så bare kan udelade disse billeder fra turene her … men de har jo været en del af helheden i disse fortællinger … men lad os bare sige undskyld til elefanterne – vi ved at I fortjener et bedre liv .

Elefanterne fodres.

Vores udflugt i dag stopper her ved elefanterne … vi oplevede alligevel at have tørvejr på hele turen – tak til arrangøren for at ændre ruten fra morgenstunden , således at dette blev muligt .

Her får vi lige en tiltrængt flaske vand i varmen , inden vi kører tilbage til hotellet …. en fin dag

Inden vi skulle spise aftensmad var vi lige forbi skrædderen igen – denne gang var det Janni der skulle prøve kjole …

Så blev det tid til aftensmad og denne aften var vi samlet hele flokken – nogen gange smider thai`erne alt hvad de har gang når de ser en flok son os … money money tænker de .. og så bliver der sat borde sammen ...

Så er vi på stranden i Ao Nang … Stranden her er fin nok – men der er ikke nogen solvogne og parasoller her , da det er en fredet strand og så vil man ikke have det .

En sælger er kommet til og der handles flittigt – disse sælge hører ligesom til på stranden . Vi har været nogle steder hvor de ikke var og så savner man dem faktisk lidt.

Der prøves tøj – i den helt store stil.

Vi er tilbage i polen ved hotellet – Glenn og Dennis har fået fat i en kokos-nød og hvordan får man lige hul på den ?

.

De prøver lige først med en kniv …

Nogle håndværkere som arbejdede ved hotellet kom pludselig til hjælp og så kom der hul.

Så er der lige spørgsmålet om det var udmagen værd – her smages der på de søde sager …..

Så er vi ved skrædderen og Janni prøver sin kjole igen …

Efter aftensmaden gik vi til hotellet , hvor der var musik denne aften og vi hyggede os der ..

Og her får Lene lige en Pina Colada – så er dagen reddet … i morgen skal vi videre til Phuket …

Næste dag : Vi forlader nu hotellet i Ao Nang for at køre til Phukèt , hvor vi skal være den sidste uge af ferien ….

Efter tre timers kørsel ankommer vi til ” KATA BEACH RESORT ” i Phuket …. fedt hotel.

Og vi bliver pænt budt velkommen ude i receptionen … dette skilt stod og ventede på os ….

Flotte – flotte værelser …

Vores badeværelse !!

Og Yes !!!! – vi have egen pool lige ved terrassen !!

Vi blev spredt lidt omkring på det store hotel … her oppe ser vi Glenn og Christina …

Næste morgen … det var så her vi skulle spise morgenmad , med udsigt ud over stranden !!

Vi er her gået til stranden , som ligger lige foran hotellet … super lækkert !!

Tæt på hotellet – stadig lige over for stranden – lå der seks restauranter som var bygget sammen … vi er taget herhen for at spise og Glenn har lige fundet hans aftensmad …

og igen lykkes et os at få et samlet bord

Og Lene har fået sin fisk ….

Vi er her ved hotellets pool-område

Og der var lige èn fra holdet der havde besøgt tatovøren …

Så er hele flokken hoppet i bølgerne ved stranden ud for hotellet – super lækkert

” Fagligt møde ” 🙂

Dem der ikke var svømmet til pool-baren … hyggede sig i den anden ende af poolen …

Vi var lige forbi et smykkefirma … vi havde egentlig bare booket en taxa ind til byen , men pludselig holdt vi ved dette smykkefirma … Taxa-chaufføren fik åbenbart lidt penge for at holde ind der … men pyt , det tager vi så lige med .

Vi fik set hvordan de lavede smykkerne her .. men der var ingen af os der købte noget.

Efter besøget i smykkefirmaet – kørte vi til et center med alle mulige varer og Glenn handler solbriller her.

Der var alt muligt i dette center … men egentlig ikke noget vi ikke kunne undvære …

Det var også muligt lige at købe en bil i dette center.

Far & søn nyder lige en kop kaffe – det kunne godt se ud til at de var en af de stærkere udgaver !!

Vi er tilbage ved hotellet og der er ” noget halløj nede på stranden ” en turist har lejet en vandscooter og der er åbenbart ifølge udlejeren sket en skade på vandscooteren … politiet er ankommet.

Det ser skidt ud for turisten her … hvis man lejer en vandscooter i Thailand , skal man tjekke skader på vandscooteren inden man sejler ud , for kommer du tilbage og udlejeren påpeger en skade , som du ikke har set inden du sejlede ud , kan du nemt få skylden for dette …. hvordan sagen endte her ved jeg ikke … men politiet tog turisten med da de gik ..

Så er vi kommet til et større marked som ligger ved Karon Beach – og der skal handles ..

Så er det blevet ” Øl tid ” og vi sidder uden for markedet ….

Vi spiste aftensmad igen ved en af de små restauranter der ligger lige over for Karon Beach – her er Dennis ved at forhandle prisen på hans aftensmad .

Her er en sjov historie … den lille dreng kommer ind i restauranten for at sælge blomster og han få øje på Dennis og vil spille et spil ” 4-på stribe ” med ham …………nogle år efter møder vi den samme dreng igen – i denne samme restaurant … på dèt tidspunkt er han mere interesseret i min I-phone …. Hvis du læser de efterfølgende beretninger fra vores ferier – skal jeg nok bemærke , når vi kommer til det år hvor vi møder ham igen  .

Vi er kommet tilbage til vores hotel og vi skal have en godnat-drink … vi fandt dette sted ved hotellet og det var ganske hyggeligt ..

Næste dag på stranden er jeg blevet overfaldet af en sælger … og jeg prøver T-shirts … de kan være svære at slippe af med igen , for har de ikke lige det man søger – så skaffer de det hurtigt og kommer tilbage igen . Så er det faktisk bedre at få lukket en handel første gang de er der .  og så slippe af med dem .

 

Så er jeg inde og få ” høvlet fødder ” … det får jeg altid gjort når jeg er i Thailand …. og man kan næsten se på mine fødder når jeg er hjemme i Danmark – hvornår det tid til at vi skal til Thailand igen 🙂  Christina som sidder ved siden af får samme behandling ...

Vi er taget ind til Phukèt by for at se et slangeshow ….på de efterfølgende billeder kan du se nogle af os fra holdet blive fotograferet sammen med nogle slanger ….

I Kata – ikke langt fra vores hotel lå der dette ” Dino-minigolf ” og det måtte vi da prøve … man går inde i disse flotte omgivelser og spiller mini-golf … og det er ret underholdende … det er varmt at gå derinde og midt i det hele er der en vulkan , der med nogle forskellige intervaller – skyder ild op mod himlen … og når dette sker , kan man mærke den extra varme helt ned hvor man går …

Vi er færdig med golfspillet og får lige noget at drikke udenfor banen …. der er også restaurant herinde og tjenerne går i ” Flint-stones tøj ” … Det er flot derinde …

Mens vi sidder og nyder en kold øl – kommer der lige en person hen og sætter ” dette dyr ” på min arm …. om jeg blev forskrækket .. næh egentlig ikke.

Vi er taget over til Patong , som ligger et kvarters kørsel fra Karon Beach .. herovre ligger der en del butikker og vi er gået ind i et center … Thai`erne arbejder meget og som det fremgår af billedet , må de lige have et lille hvil midt i arbejdstiden … 

Det er sidste aften i Thailand for denne gang – 14 dages ferie er ved at være slut …. 15 personer har vi været afsted og som nogle af jer læsere måske har gættet … så er flere af os i familie og her den sidste aften , er man hver især ude og spise sammen med sin familie …. Her ser du Lene og mig samt søn og svigerdatter…

Og der var dessert bagefter.

Og her ser du hvad Glenn og Christina fik købt i løbet af de 14 dage hvor vi var i Thailand.

Kufferterne kontrolvejes … har vi købt for meget ..

Så er det sidste formiddag på stranden … vi skal hjem i dag … Mange har det sådan at når de kommer til sidste dag i ferien – så vil de gerne hjem … sådan har jeg det ikke … jeg synes altid at det er surt at skulle hjem igen …. hvordan er det nu man siger : ” Ferier i Thailand … ferier du ikke vil hjem fra ” .… eller er det bare noget jeg har opfundet 🙂

Hvis du lige skal nå en dukkert i den lækre pool her på hotellet – så er det nu .

Vi er klar til at forlade hotellet og venter på vores taxa…

Vi er ankommet til den første lufthavn på vej hjem.

Vi hænger i luften og vi har lige spist denne lækre morgenmad – klokken er 07:00 ( dansk tid ) og vi hører i højttaleren : Hallo – This is your captain speaking … we are now landing in copenhagen in five minutes.. we thank you for travelling with us , and we hope to see you again ...

Turen slutter her … Du kan se alle billeder fra turen i den film vi har lagt øverst på siden her.

 

God fornøjelse og tak for at du kiggede med !!

Scroll to Top