Vi giver vore læsere 2 muligheder. Man kan man vælge at se filmen fra turen eller man kan vælge at læse om turen i teksten nedenunder – man kan også vælge begge dele .
Vi har valgt at ligge filmen øverst i vores fortælling og den kommer lige herunder.
HUSK at vælge stor skærm og skru`op for lyden når du ser filmen..
Med på denne tur var Lene og Poul
Denne tur til Thailand, var en vi havde gået og planlagt i lidt længere tid. Jeg havde flere gange nævnt over for Lene, at jeg godt kunne tænke mig at tage en lidt længere tur til Thailand og så være nogle forskellige steder – men det var lige som om, at det var noget hun lige skulle tænke lidt over.
Jeg gik sådan og planlagde turen lidt inde i hovedet og kom med nogle forslag til Lene og med tiden blev det lige som lidt nemmere at komme igennem med mine ideer.
Men det endte da også med at vi blev enige om, at det var en tur vi måtte prøve. Vi begyndte at planlægge turen og havde først besluttet os for at tage Bangkok – som det første. Der ville vi så blive en uge og derfra ville vi tage med toget til Hua Hin, hvor vi også ville blive en uge. Vi ville så til slut tage 3 uger i Pattaya. Vi ville sejle fra Hua Hin til Pattaya.
En følger, vi har på vores facebook side, skrev til os at hun var bekendt med at der ikke længere var sejlads fra Hua Hin til Pattaya og at vi så måtte køre i bil fra Hua Hin til Pattaya.
Det ville være en rigtig lang tur og vi besluttede derfor så at droppe Hua Hin og tage Koh Chang i stedet for. Vi ville så flyve fra Bangkok til Trat og derfra køre videre og tage færgen over til Koh Chang.
Når vi skulle forlade Koh Chang igen – ville vi køre til Pattaya. Det er en tur på omkring 300 kilometer – men det ville vi kigge på senere, når vi skulle forlade Koh Chang.
Vi vil beskrive hele turen her i denne Blog og vi er bekendt med at det kan blive en lang historie – men sådan må det være 😊.
Planlægning af turen
Jeg havde en ide om, at der skulle være rigtig mange oplevelser i den uge vi var i Bangkok – ja faktisk skulle der være et fast program for hver eneste dag i Bangkok.
Jeg vidste godt, at det måske ville stresse Lene lidt med sådan et program. Derfor aftalte vi også at der kunne være dage, hvor hun blev tilbage på hotellet ved poolen og at jeg så tog på tur alene. Det havde vi for øvrigt før gjort på ture til Thailand og det var ikke noget problem for nogle af os.
Jeg tror bare at vi sætter turen i gang her og så kan der komme noget mere tekst under billederne som vi tager med her.
Afgang fra Vanløse.
Ugen før vi skulle til starte turen til Thailand havde vi været i København for at passe hund og hus hos datter og svigersøn, mens de var på ferie, og så var det jo dumt at tage tilbage til Jylland, for derefter at tage til København, igen hvor vi skulle flyve fra. Derfor havde vi taget kufferterne med til København – sådan at vi var klar til at komme videre til Thailand, når hundepasningen var overstået.
Dagen, hvor vi skulle afsted, startede meget tidligt. Jeg var oppe klokken 05:30 og Lene klokken 06:00. Vi havde gjort alt klart dagen før og vi havde bestilt en taxa til at komme klokken 07:00 og hente os på adressen i Vanløse. Altså skulle vi bare slæbe kufferterne ud til taxa`en, når den kom. Det skulle ikke give nogen stress og det var heller ikke planen 😊.
Vi var nu fuldstændig klar til 5 ugers ferie i Thailand. Det var jo første gang vi skulle være væk i så lang tid – men det var nu ikke noget der bekymrede os – ellers havde vi vel ikke gjort det ? 🤷♂️.
Klokken lidt i syv kom vores taxa, som skulle køre os ned til Metrostationen i Vanløse og vi kørte straks efter at kufferterne var kufferterne var blevet læsset. Det var ikke langt ned til Metrostationen og vi kom også kun til at betale 90 kroner for turen. Men vi kunne ikke have gjort det på andre måder – eller ja – vi kunne have gået derned, meen det ville være besværligt med 2 kufferter.
Vi forlod så huset i Vanløse – men et af vores børnebørn var kommet til huset for at passe hunden, som vi jo havde passet den sidste uges tid. Han havde godt nok været med på ferien, som datter og svigersøn var på – men var kommet hjem nogle dage før for at passe sin skole. Så det var fint at han lige kunne overtage hus og hund.
Efter at være ankommet til Metrostationen i Vanløse – hoppede vi straks på Metroen og kørte ud til Lufthavnen, hvor vi gik op i Terminal 3.
I Terminal 3 møder vi straks nogle af de der “Tjek ind automater” og vi forsøgte at bruge disse og selv tjekke ind på flyet. Det gik også fint nok – synes vi da selv. Der var lige lidt udfordringer med, hvor vi skulle sidde i flyet – men det valgte vi at se bort fra. Vi var ikke blevet placeret ved siden af hinanden i flyet – der var en person imellem os – men det skulle ikke være et problem, så det accepterede vi altså.
Nu skulle vi så finde et sted hvor vi kunne aflevere vores bagage. Vi spurgte nogle i lufthavnen og vi blev sendt over til Terminal 2, hvor Türkish Airlines havde deres “Tjek-ind skranke”.
Vi skulle måske lige fortælle lidt om vores flyvalg ? Vi har fløjet med mange forskellige selskaber på vores ture til Thailand og vores favorit selskab er Thai Airways – men det er også det dyreste selskab.
Vi havde i lang tid – et halvt år før afrejsen her – søgt på priser på fly og efter nogen tids søgning kom Türkish Airlines frem med en pris på 6200,00 kroner og denne pris havde vi ikke se i lang tid hos andre selskaber – så derfor slog vi til på denne pris.
Vi har tidligere prøvet at flyve med Türkish Airlines og det var helt OK, så derfor var vi helt tryg ved dette. Vi havde så en mellemlanding på turen, men sådan er det hvis man vil spare lidt penge.
Kastrup Lufthavn Indenrigs.
Nåh – men vi var nu kommet forbi alle butikkerne i Lufthavnen og over i Terminal 2 og vi havde fundet skranken, hvor Türkish Airlines holdt til.
Vi fik afleveret vores bagage … og ja – vi fik så bordingkort en gang mere – dem havde vi ellers fået. da vi selv tjekkede ind, men vi tog dem bare med uden at sige noget til manden ved skranken. Vi kom herefter igennem sikkerhedskontrollen.
7-Eleven Kastrup Lufthavn
Vi havde herefter god tid og det er noget vi sætter pris på. Det der med at jage afsted og hele tiden være bagud – det er ikke lige os, så vi planlægger altid efter at have god tid.
Vi fik lige en kop kaffe og et rundstykke ved Lagkagehuset – som kostede en mindre formue. Jeg havde glemt at vi kunne have fået det samme ved “7-Eleven” i Lufthaven – til en tredjedel af prisen, men af skade bliver man klog – men sjældent rig.
Vi gik herefter ud til Gate C30, hvor vi skulle flyve fra. Vores fly var 30 minutter forsinket – men det var ikke noget vi tænkte videre over, vi skulle jo mellemlande i Istanbul og der havde vi 3 timer – så en halv time mindre der – betød jo ikke det helt store.
Mad i flyet mod Istanbul.
På turen til Istanbul blev der serveret mad i flyet. Der er mange der har meget imod dette flymad – men så kan de jo bare sige “Nej-Tak” – vi tager det altid med og tager dette som en oplevelse – det er squ da trods alt bedre end ingenting.
Lufthavnen i Istanbul.
Vi lander i Istanbul med en halv times forsinkelse og skal finde det næste fly. Lufthavnen er rimelig stor, men vi finder hurtigt ud af, at vi skal videre til Bangkok fra Gate14 og vi går til denne.
Der er en kæmpe kø her og folk der skal til Tokyo og folk der skal til Bangkok, er blevet blandet sammen. Efter nogen forvirring, får man køen delt op, således at det passer med at folk er kommet i “den rigtige kø”.
Også her er flyet forsinket og vi kommer afsted med 2 timers forsinkelse. Men vi kan jo alligevel ikke få vores værelse i Bangkok for om eftermiddagen – så om vi ankommer klokken 06 eller 08 i Bangkok gør ingen forskel. Vi skal jo vente et eller andet sted og nu venter vi så noget af tiden her i Lufthavnen i Istanbul.
Det store fly på vej mod Bangkok.
Som det fremgår af billedet herover – så er det et noget større fly vi er kommet i nu – men vi skal jo også flyve i laaang tid nu.
Det er moderne fly som Türkish Airlines benytter og der er god service ombord. Vi har nu aldrig fløjet med selskaber med gamle fly 😊.
Mad i flyet mod Bangkok.
Straks efter at vi er kommet i luften – kommer der menukort rundt…. og vi skulle igennem 2 måltider inden vi lander i Bangkok. Herover kan du se den første servering – der vil så komme morgenmad kort tid inden vi lander i Bangkok.
Efter maden er der mange der sover nogle timer. Jeg er ikke så god til det der med at sove i et fly – men jeg fik da sovet et par timer. Vi har jo taget turen til Thailand 30 gange før denne tur – så egentlig burde det være ren rutine … meen turen er squ lang. Man sidder og hænger lidt og man kan ikke finde ro nogen steder – men der er heldigvis glemt i samme sekund vi når til Thailand.
En ny dag starter !!
Mandag den 12. august 2024
Vi lander i Bangkok klokken 06.27 og skal med et tog ind til Terminalen, det har vi squ aldrig prøvet før 😱 . Lufthavnen i Bangkok er blevet voldsomt udbygget i de år vi er kommet der. Men det er jo også en af verdens største lufthavne og det bærer den også præg af.
Da vi kommer ind i Terminalen, kommer vi til sikkerhedskontrollen. Vi bliver guidet ind i en speciel række for “ældre mennesker” og vi kommer derfor igennem denne kontrol på under 10 minutter, og der er jo fantastisk – mange gange tidligere har vi stået meget længe i denne kø.
Vi kommer nu ud til bagagebåndet og skal finde vores bagage. Tingene går hurtigt og inden længe vælter det ind med bagage på båndet her og vi finder hurtigt vores kufferter og går ud af Lufthavnen for at finde en taxa, som kan køre os til vores hotel i Bangkok.
Taxa til hotel i Bangkok.
Udenfor Lufthavnen holder taxa`erne på række og venter på kunder. Man skulle trække et nummer i en automat og derefter fik man tildelt en taxa og det fandt vi ud af efter lidt tid.
Vi skal køre 34 kilometer for at komme til vores hotel som hedder “Isanook Bangkok” og taxamanden forlanger 800 bath (160 d.kr.) og da vi ikke på dette tidspunkt har noget at sammenligne med – accepterer vi denne pris – men det skulle så senere i ferien vise sig, at han havde taget rigeligt. Men pyt – vi ville gerne hurtigt videre – vi var trætte efter den lange rejsetid fra Danmark.
Vores hotel i Bangkok.
Vi ankommer til vores hotel klokken 07:30 og vores værelse er først klar senere – som tidligere nævnt er dette meget normalt – sådan er det jo også i Danmark.
Jeg vil lige bruge lidt plads på at fortælle om booking af hotellet.
Jeg bruger altid meget tid på at søge efter hoteller, når vi skal til Thailand. Man kan opnå meget gode priser ved at bruge lidt tid på dette.
Når jeg starter på planlægningen af en ferie – så får jeg altid lige styr på flyene først. Det er vigtigt at dette er på plads inden hotellerne findes. Hoteller er der jo nok af – så dem skal vi nok finde👍 .
Når jeg booker et hotel gør jeg det på den måde, at jeg vælger betaling på stedet, når vi ankommer. Det giver mig mulighed for at ændre på min beslutning helt op til dagen før den planlagte ankomst til hotellet.
Det giver mig også en anden mulighed og den vil jeg forklare her:
Når jeg har fundet mit hotel og jeg har booket dette med betaling ved ankomsten – så laver jeg søgninger på det samme hotel igen, flere gange inden vi tager på den planlagte ferie. Det gjorde jeg også her og tre gange opnåede jeg at få en bedre pris på hotellet – specielt omkring “Black Friday” var der gode priser på hotellerne.
Jeg ombookede således hotellet 3 gange, inden vi skulle på ferie og det er nemt at gøre. Når jeg har en bedre pris på hotellet, som jeg tidligere havde valgt – så reservèrer jeg hotellet igen, med de samme datoer som mit første valg. Når jeg så har modtaget bekræftelse på den nye booking – så annullerer jeg den første booking og jeg modtager bekræftelse på at den er annulleret. På denne måde fik jeg prisen helt ned på 8000 bath (1600 d.kr.) for en uge på dette hotel.
Vi fravalgte morgenmaden på hotellet – da vi ville prøve at få denne på de små gadekøkkener i området … det skulle være en extra oplevelse.
Vi bruger oftest www.Hotel.com, når vi booket vore hoteller – men husk at kigge efter de forskellige betalingsmåder som giver dig ovennævnte muligheder.
Vores værelse i Bangkok.
Vi var godt klar over at vi havde booket et billigt hotel her i Bangkok – 1600 danske kroner for en uge på et hotel er jo ikke meget – men vi skulle ud og opleve en hel masse her i Bangkok og vi ville derfor komme til at opholde os meget lidt på værelset.
Så en god seng og et rent værelse og selvfølgelig et pool-område var fint for os.
Poolen ved vores hotel i Bangkok.
Herover ses pool-området ved hotellet og det var meget fint. Som tidligere nævnt kunne der være dage, hvor Lene ikke ville med på udflugter og så er det jo fint med dette pool-område.
Vi er midt inde i Bangkok – så selvfølgelig ville vi være omkranset af andre bygninger.
De næste hoteller på denne ferie, vil være en helt anden standard – men det vender vi tilbage til, når vi kommer dertil.
Nu skal Bangkok opleves.
Gadekøkken i Bangkok.
Vi skulle nu have tiden til at gå indtil at vi kunne få vores værelse på hotellet og vi var egentlig også lidt sultne – så vi kigger os lige om i området ved hotellet. Meget tæt på hotellet ligger dette gadekøkken som ses på billedet og der går vi ind.
Frokost ved Gadekøkken i Bangkok.
At vi er trætte, behøver jeg jo næsen ikke at skrive – det lyser jo ud af billedet her. Men vi får lidt mad.
Lene spiser en suppe og jeg får noget oksekød med ris til. Jeg får en stor øl og Lene en Cola og vi betaler 250 bath for det hele og det svarer til 50 danske kroner.
Receptionen på vores hotel i Bangkok.
Efter maden går vi til poolen ved hotellet og prøver at sove lidt på en solvogn – men det lykkes ikke.
Vi går så ind i receptionen og sætter os og venter på at vores værelse er klar og vi får da også værelset før tid – så det var fint – faktisk så får vi det allerede klokken 11:30 – hvor vi først var blevet lovet det klokken 14:00.
Vi tager herefter en lur og prøver lige at komme lidt “til hægterne” igen. Vi skal jo også lige vænne os til den “nye tid” – da Thailand jo er 5 timer foran Danmark – så det kan jo godt give lidt forvirring og natten er jo blevet væk på denne måde, da vi jo efter landing i Bangkok – skruede tiden 5 timer frem 😎 .
TUK TUK i Bangkok.
Ved 15-tiden tog vi ind til Chinatown og gik rundt i længere tid.
Chinatown er en bydel i Bangkok og den er meget spændende at gå rundt i. Specielt om aftenen, når alle gadelys og reklameskilte bliver tændt – er der flot derinde.
Vi havde hjemmefra besluttet at bruge de der TUK TUK`er i Bangkok så meget som muligt. Så vi tager en af disse ind til Chinatown. Det er “frisk kørsel” de leverer – men sjovt og man kommer hurtigt frem imellem de øvrige køretøjer i gaden.
Chinatown i Bangkok.
I Chinatown er der rigtig mange boder og der er mega meget at se på.
Alt kan købes her og man kan presse priserne helt bund. Der er selvfølgelig også ting, som man aldrig ville kunne finde på at købe – og ikke alt mad ser lige lækkert ud – så jeg tror at vi finder et pænere sted til vores aftensmad.
Skorpioner sælges i Chinatown.
Insekter er jo meget almindeligt at spise i Thailand og jeg har da også selv smagt disse. De smager nu ok nok – det er jo næsten ligesom at spise chips – de er ligeså sprøde – men at spise en skorpion – det har jeg ikke prøvet og tror nok heller ikke at jeg kommer til det.
Her serveres der en skorpion til en turist og han betaler 100 bath (20 D.kr.)
Aftensmad i Chinatown i Bangkok.
Vi finder en Indisk Restaurant i et center i Chinatown og dette sted så rimelig pænt ud – så vi vælger at spise der til aften.
Meget indisk mad er altid noget krydret noget – men vi finder noget her, som vi begge synes om.
MBK Center i Bangkok.
Faktisk så var det så vores plan at komme ud i gaden efter maden og se alle lys og reklamer være tændt og få taget nogle flotte billeder af dette – men da vi kommer ud, står regnen ned “i stænger” og det ser ikke ud til at ville stoppe sådan lige med det samme igen.
Vi finder så “vores plan B” frem og kører ud til MBK Center i Bangkok. Her i MBK Center kan alt købes og det er alt sammen kopi-varer.
Priserne er til forhandling og det er faktisk sjovt at gå her og se hvad der tilbydes.
De har en hèl etage hvor der kun er mobiltelefoner og tilbehør dertil.
IS Dessert hos Swensen`s i MBK Center.
Vi spiser lige en is-dessert inden vi tager tilbage til vores hotel. Nu skulle det være rart at få sovet en hel nat og blive 100 % frisk igen til dagen efter.
Tirsdag dag den 13. august 2024
Det var nu rart at få sovet lidt. Det første døgn, efter at man er kommet til Thailand, går man bare “sådan lidt ved siden af sig selv”. Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand påvirker èn mere end man tror.
Jeg vågner dog allerede klokken 04.30 og føler at jeg har udsovet … så jeg vælger at stå op. Jeg går ned i receptionen og sætter mig med min I-pad og laver noget redigeringsarbejde med de billeder og film, der er taget indtil nu. Der er altid lidt sortering og klipning i disse og det er helt fint at klare dette på sådan en stille morgen.
Klokken lidt i syv går jeg op i restauranten for at se hvad de kan tilbyde af morgenmad på hotellet. Som tidligere skrevet – så har vi ikke købt morgenmad med på dette hotel – men lad os bare se, hvad de kan tilbyde og til hvilken pris.
For at man kan vurdere dette – så er man jo nødt til at prøve dette, så jeg vælger at tilkøbe morgenmaden til Lene og mig for denne dag.
Jeg betaler 550 bath (110 d.kr.) for 2 gange morgenmad og med den smule vi spiser om morgenen – så er dette for dyrt ifølge min mening – så vi vil finde en anden løsningen i resten af den tid vi er på dette hotel.
Wat Arun i Bangkok.
Efter morgenmaden skal vi jo tage hul på alle de oplevelser vi har planlagt her i Bangkok og vi starter ud med at tage til “Wat Arun” og tilbringer en del tid der.
Der er virkelig flot her og der bliver taget en del billeder og vi viser lige et par stykker her oppe over denne tekst.
Jeg kan bruge meget tid sådan et sted og jeg elsker at få nogle flotte billeder “i kassen”. Jeg tror at mange undrer sig over, at vi gider bruge tid på at se templer – men det gør vi altså og de fleste er virkelig et besøg værd.
Nu har Bangkok over 400 templer – så vi nøjes med at besøge et par stykker af disse.
Grand Palace i Bangkok.
Efter besøget her – tager vi med en båd over på den anden side af Mekong floden. Vi tog så derfra en TUK TUK videre ud til “Grand Palace.
Vi ville så lige bruge et par timer der også, meeen da vi ikke var korrekt påklædt, kunne vi ikke komme ind der. Man må ikke have synlige ben og skuldre og det havde vi.
En ældre dame, som stod udenfor indgangen til Grand Palace, tilbød os noget overtrækstøj, som vi kunne købe og trække i – så ville vi kunne komme ind. Men hendes priser på dette var alt for høje – så det afslog vi og gik videre.
Vi bliver enige om at dette tempel, som er det mest kendte i Bangkok, måtte vi besøge en anden dag. Vi kiggede herefter på vores “to do liste” og valgte at tage til “Old Bangkok”.
Old Bangkok.
Vi går hele vejen over til “Old Bangkok” fra Grand Palace. Vi vidste ikke rigtig hvor det lå og vi gik efter vores GPS. Vi var dog ikke helt sikker – så vi spurgte en “forbigående på gaden” og han grinede og sagde at vi stod lige midt i “Old Bangkok”.
Vi bruger en times tid her og går rundt og kigger på gamle bygninger, sjove butikker og boder.
Vi tager en taxa tilbage til vores hotel, hvor vi spiser sen frokost ved det lille gadekøkken, som vi tidligere har besøgt.
Jim Thompson House i Bangkok.
Efter frokosten går Lene til poolen ved hotellet og jeg tager ud til “Jim Thompson House”.
Der er en lang historie om Jim Thompson – ja der er faktisk skrevet en bog om denne spændende person – men den kan vi ikke komme ind på her – det vil være for omfattende.
Jeg kommer med på en guidet tur rundt i museet her. Jeg kan kun anbefale folk at besøge stedet, hvis man kommer til Bangkok.
Jeg bruger et par timer herude.
Klokken 16:30 tager jeg en TUK TUK tilbage til hotellet, hvor Lene stadig er ved poolen.
Aftensmad i gaden “Banthat Thong Road i Bangkok.
Godnatdrinks i “Soi Sambutti i Bangkok.
Ved aftenstid gik vi fra hotellet og over i gaden “Banthat Thong Road”, hvor vi spiste aftensmad.
Efter maden besluttede vi så at tage videre med en TUK TUK til gaden “Soi Sambutti”, hvor vi sluttede dagen med en drink.
Alle de steder, som vi kommer til på turen her – er alle sammen nogle vi har besluttet hjemmefra. Vi har brugt “oceaner af tid” på at se YouTube derhjemme for at finde nogle steder, som vi kunne besøge herude i Bangkok.
Vi havde en lang liste med på turen og der var også flere ting på listen, end vi kunne nå at se – men det var godt at have mange steder med på listen – hvis der var steder, vi ikke kunne komme ind til, eller valgte ikke at besøge – så havde vi altid en anden mulighed.
Dagen i dag blev en lang dag og man bliver selvføgelig træt efter så mange besøg og gåture. Men det er jo et program vi selv har lagt – så ingen klager her 🤣.
Vi nåede også lige – i løbet af dagen – at bestille en udflugt til dagen efter – så glæd jer til at høre mere om dette.
Onsdag den 14. august 2024
Vi skulle på tur i dag og det lød til at være en rigtig spændende tur. Det var en af de ting på vores liste, som vi havde set frem til at opleve.
Vi var et hold på 12 personer som skulle på denne tur og vi blev hentet på vores hotel klokken 08:30 – altså skulle vi lige havde lidt morgenmad inden dette.
Vi spiste lidt morgenmad i en Cafè der tilhørte hotellet og som lå lige udenfor hotellet.
Vi skulle køre halvanden time inden vi kom til det første sted på vores tur. Vi havde en “engelsk talende guide” med på turen.
Saltproduktion.
Vi ankommer først til et sted hvor der lå en salt-produktion, som vi får historien om fra vores guide – det var nu meget interessant.
Der blev også lige tid til en kop kaffe ved en lille bod på stedet. Vi skulle vente på et tog som ville ankomme til dette sted – et tog som vi skulle med videre.
En kop kaffe mens vi venter på toget.
Toget der skal køre os videre.
Præcis klokken 10:40 ankommer toget til stedet, hvor vi står og venter.
Vi skal med dette tog til det marked der hedder “Maeklong Train Market” og vi hopper alle straks på dette tog og kommer afsted.
Toget var helt fyldt op med mennesker, der skulle til dette markled. Heldigvis er der et par unge mennesker der rejser sig og giver deres plads til Lene og mig. Det var dejligt – for vi skulle køre 40 minutter inden vi var fremme ved vores mål.
Igen denne dag var det meget varmt – som det jo er hver dag i Thailand – så en siddeplads var nu godt.
Maeklong Train Market ved Bangkok
Efter 40 minutter ankommer vi til en lille by med et marked og toget skulle køre igennem dette marked. Dette er netop en af de store attraktioner og faktisk derfor vi har valgt at komme til stedet.
Vi steg af toget og gik rundt og kiggede lidt på markedet her.
Lidt senere skulle toget køre tilbage igen og vi gik op for enden af markedet for at se dette komme.
Det var sjovt at se, hvordan man hurtigt pakkede boderne sammen og flyttede dem væk fra skinnerne – således at toget kunne passere. Dette foregik som ren rutine – da det er noget man oplever flere gange om dagen – HVER DAG.
Efter at toget var kørt – fortsatte vi i bil til “Damnoen Floating Market”, som ligger 30 minutters kørsel derfra.
Damnoen Floating Market.
Da vi kom til dette marked – gik vi straks ned til bådene. Bådene kom hele tiden ind og hentede turister.
Vi sejlede rundt i kanalen i cirka 3 kvarter og så de forskellige sælgere tilbyde deres varer fra alle boderne langs kanalen. Det var nu en fin oplevelse og noget vi havde set frem til at opleve på vores tur.
Efter denne sejltur på kanalen – spiste vi frokost på stedet og efter frokosten kørte vi tilbage til Bangkok og vi blev sat af ved MBK-centret.
Det var på forhånd oplyst, at vi ville blive sat af der og selv skulle finde tilbage til vores hotel.
Vi tog en taxa tilbage til vores hotel og hvilte et par timer, inden vi skulle videre.
SUDA`s Restaurant i Bangkok.
Til aften tog vi ind i byen til “SUDA’s restaurant”, hvor vi spiste aftensmad. Vi havde fået dette spisested anbefalet og ville derfor prøve dette.
Det var et udmærket sted med almindelig thaimad til fornuftige priser. Vi havde lidt svært ved at finde stedet. Jeg havde fundet adressen på internettet og denne adresse havde vi givet til vores taxa-mand – så han satte os af på denne adresse, andet kunne han jo ikke gøre.
Vi spurgte herefter nogle mennesker på gaden og det viser sig at restauranten ligger “lidt inde bagved en bygning” – så vi finder efter lidt tid stedet.
Godnatdrink ved “Bay Orke Sky”
Efter maden tog vi en taxa til “Bay Orke sky hotel”. Vi havde set på YouTube, at der skulle ligge et marked her og det gjorde der også.
Vi gik her et par timer og sluttede aftenen med en drink på en restaurant tæt på dette marked.
Klokken 23 kørte vi med Tuk Tuk tilbage til hotellet. Nu var det sengetid. Det var endnu en dejlig dag – med mange oplevelser og indtryk. Lige noget der passer os.
Torsdag den 15. august 2024
Klokken 06:30 går jeg op i receptionen og sætter mig. Receptionen er døgnåben – så der er altid liv her. Vi havde jo ikke morgenmad på hotellet og det var vores egen valg. Vi spiser ikke ret meget om morgenen – ja, jeg drikker et kun par kopper kaffe. Så derfor syntes vi at det blev for dyrt. Vi ville finde morgenmaden andre steder.
Nu sidder der nok “en læser” og tænker : “Hold nu kæft – hvor er de nærrige”. Men det er efter vores mening ikke sådan man skal tænke.
Nu får vi mulighed for at prøve nogle små gade-restauranter i nærområdet. Det er ikke sikkert at vi sparer ret meget – men vi får en anden oplevelse.
Vi spiser derfor morgenmad ved det lille gadekøkken tæt på hotellet, og prisen for dette blev det der svarer til 34 danske kroner og en oplevelse rigere.
Morgenmad ved gadekøkken i Bangkok.
Efter morgenmaden tog vi en taxa ned til floden. Vi ville i dag på sejltur på floden og vi vidste ikke lige hvor henne vi skulle sejle fra.
Det viste sig, at det ikke var så langt fra hotellet og at vi sagtens kunne have gået derned – men det kunne vi jo ikke vide på forhånd.
Da vi kom derned, sad der flere som solgte billetter til sejlture og det kunne være svært at overskue.
Vi snakkede med flere af disse billetsælgere og vi havde en ide om, at vi skulle sejle med en af de store både, som sejler på Mekong Floden. Men de priser vi fik her var “lige i overkanten” – syntes vi.
Tur-arrangør ved Mekongfloden i Bangkok.
Da vi næsten havde opgivet at finde en billet til en “fornuftig pris”, kom vi i snak en mand, som stod lige udenfor området, hvor alle de andre billetsælgere stod.
Han overbeviste os om at en sejltur med en af de mindre både var bedst fordi man der ville opleve meget mere – da de små både kunne sejle ind i de mindre kanaler, der er langs den store flod. Det ville de store både aldrig kunne gøre. Vi tog derfor en hurtig beslutning og købte en billet hos ham.
Han ringede straks til “hans ven” og kort tid efter ankom der en båd til stedet hvor vi stod. Der var en “stor longtail-båd og der var allerede andre personer med i båden – men vi kom ombord og sejlede ud på floden.
Sejlturen varede halvanden time og det var en fantastisk tur, hvor vi virkelig kom ind i de små kanaler og så de fattige områder.
Sejltur på Mekongfloden
Straks vi er sejlet ud på floden – kan vi se dette store indkøbscenter på den anden side af floden.
Det hedder “Icon Siam” og rummer ikke mindre end 7000 butikker – 100 restauranter og et Floating Market….. alt dette vil vi skrive mere om senere, når vi besøger dette Center senere på ugen.
“To tosser på tur” på Mekongfloden i Bangkok.
Sejltur på Mekongfloden
Vi er her sejlet ind i en mindre kanal og vi kan se hvordan de fattige langs floden bor i simple bygninger og ikke langt fra dem ligger de store varehuse, hvor det flyder med luksus.
Sejltur på Mekongfloden
Vi sejler her ud fra den lille sidekanal og ind på den store flod igen. Det blev en fin tur og vi bliver sat af samme sted som vi kom på båden.
Vi kan kun anbefale sådan en tur – mange gange er det også sundt, at de hvordan fattige folk lever deres hverdag.
En hjemløs på gaden i Bangkok.
Bangkok er en meget spændende by og der er rigtig mange nationaliteter og befolkningstyper i denne by.
På vej tilbage til hotellet – fra vores sejltur, ser vi folk ligge på gaden, fordi de ikke har noget sted at være.
Fra dette sted, hvor manden her ligger – er der kun ca. 500 meter over til det kæmpe varehus “Icon Siam” hvor det flyder med luksus i alle butikker og hvor folk smider om sig med penge.
“Det er virkelig en kontrast der vil noget”
Endnu en hjemløs på gaden i Bangkok.
Der kommer lige et eksempel mere og dem var der mange af på den korte strækning vi gik fra floden og tilbage til vores hotel.
Det er nu lige omkring middagstid eller lidt over og der er virkelig varmt lige nu ….. jeg tror at vi lige må køle lidt af.
I restauranten på hotellet.
Vi kommer i tanker om, at da vi ankom til hotellet – fik vi et rabatkort på 20% til en velkomstdrink i restauranten på 6. sal på hotellet. Den kunne vi da bruge numhvor vi virkelig trængte til noget koldt at drikke.
Så vi tager elevatoren op til restauranten og bestiller 2 drink efter deres drinkskort.
Da vi skulle betale havde de godt nok trukket de 20% rabat fra – men så havde de lagt 10% på i service på bon`en – og ja så kan man jo nemt regne ud hvad sådan en rabat er værd.
Nedkøling i poolen på vores hotel.
Vi gik herefter ned til “det lille gadekøkken” tæt på hotellet og spiste frokost – her var der god service og ingen servicegebyrm når man skulle betale regningen.
Efter frokosten gik vi til poolen ved hotellet og var her resten af eftermiddagen. Det var simpelthen nødvendigt at blive kølet ned.
Indkøbscentret “ICON SIAM” i Bangkok.
Sidst på eftermiddagen ville vi tage over i “Icon Siam” – det store indkøbscenter, som jeg allerede har nævnt nogle gange.
Der er ikke så langt derover – faktisk ligger det lige på den anden side af floden, som vi tidligere i dag sejlede på.
Der sejler “Shuttle-både” over til centret nede fra flodbredden og det koster “næsten gratis” at komme med disse både derover.
Vi valgte dog at tage en taxa derover. Det var blevet mørkt nu og vi var lidt usikre på, hvordan vi lige skulle gøre med de der “Shuttle-både”.
Vi stoppede en Taxa og spurgte om prisen derover og han svarede hurtigt : 100 bath (20 D.kr.). Det accepterede vi og vi kørte med ham.
Men hold nu kæft en trafik – vi sad i kø i omkring 3 kvarter for at køre den korte vej derover – men alligevel takkede taxamanden, da jeg gav ham de 100 bath.
Jeg overvejede lige kort om jeg skulle give ham noget mere – men han kender jo til forholdene i Bangkok og ved hvordan trafikken er på den tid af døgnet – så jeg holdt fast ved de 100 bath..
I Indkøbscentret “ICON SIAM”.
Billedet herover er fra indkøbscenter “Icon Siam” og der var virkelig luksus i overklasse.
Centret er bare så stort, at man svært kan forestille sig dette. Man bliver imponeret den ene gang efter den anden og der er ingen tvivl om, at vi kun ville kunne nå en brøkdel af dette center.
“Alle mærkevarer” er tilstede her og der er mange mennesker og det lyser ligefrem op, at ingen af de mennesker vi så ligge på gaden i formiddags – nogensinde ville komme i dette center – det er kun for de velhavende og så turister som os.
Men det er en stor oplevelse at se dette.
ICON SIAM – her ser vi Herre-toilettet
ICON SIAM – vi er stadig i centret
Vi kunne bruge meget mere tid her i dette center – men vi havde jo vores plan at gå efter.
Vi valgte dog at spise i centret og vi gik længe rundt for at finde et sted der var til at betale.
Til sidst blev vi enige om at så måtte det “koste det som det koster” og så fandt vi et sted.
På restaurant i “Icon Siam”
Vi fandt dette sted i centret og vi spiste aftensmad her – det var nu hyggeligt at sidde her, hvor man sagtens kunne følge med i livet i noget af centret, mens man sad og nød den dejlige mad.
Vores menu i restauranten i “Icon Siam”
Vi spiste retten som ses på billedet herover. Det var noget kylling tilsat en del krydderier og det var meget lækkert. Lidt men godt vil jeg nok som “Vendelbo” sige.
Men vi skulle også til at finde ud af hvordan vi kom tilbage til hotellet igen.
Vi gik ud på forsiden af centret og der stod en mand og råbte “Taxi Taxi” og vi kontaktede ham.
Han sagde så 300 bath (60 d.kr.) og vi rystede på hovedet – vi havde jo givet 100 bath for at komme herover.
Men vi kunne godt fornemme at det ville blive svært at finde en taxa nu, så vi accepterede hans tilbud. Han ringede til en ven og der kom en taxa og han fik en “skilling” for dette – men det er jo sådan man gør mange steder i Thailand.
Vi kom ret hurtigt tilbage til hotellet og dagen slutter her.
En ny dag starter !!
Fredag den 16. august 2024
Vi gik over i cafeen ved siden af hotellet og fik morgenmad.
Det var nu så hyggeligt at sidde her – stille og roligt og nyde en kop kaffe med lidt godt til.
Der var kun et par gæster mere foruden os og det er et rigtig hyggeligt sted, så det vil vi komme til at bruge flere gange i løbet af ugen.
Her i cafeen kunne man bestille en sandwich eller noget andet lækkert, som man kunne spise til morgenmad og det var langt billigere end at købe morgenmaden ovre på hotellet.
Som tidligere nævnt – så spiser vi ikke så meget om morgenen, så løsningen her passer lige os og så var der en meget venlig betjening – det gør jo ikke oplevelsen dårligere.
Morgenmad i cafe`en ved hotellet
Hjemmefra havde vi aftalt, at hvis der var dage hvor Lene hellere ville ligge ved poolen på hotellet – så kunne jeg bare tage ud på udflugter og opleve noget andet og denne løsning valgt vi så i dag.
Jeg ville så i dag tage ud og se templet “Wat Pho”. Jeg går op til gaden og finder en taxa og aftaler prisen med ham.
Jeg bruger et par timer herude og får taget en del billeder.
“Wat Pho” i Bangkok
Ved “Wat Pho” i Bangkok.
Ved indgangen til templet her kunne man leje specielle dragter for 300 bath (60 D.kr.) og det var der faktisk mange der gjorde.
Dette gav så fotograferne i området muligheder for at score kassen. Rundt omkring så man disse fotografer have travlt med at tage billeder af disse personer i alle mulige afskygninger.
Ved indgangen til “Grand Palace” i Bangkok
Efter besøget ved “Wat Pho” tog jeg en taxa videre til “Grand Palace”. Dette sted er nok det mest kendte tempel i Bangkok – så dette måtte jeg selvfølgelig også besøge.
Jeg bliver stoppet ve indgangen, fordi jeg ikke måtte have synlige knæ/ben. En gammel dame ved indgangen tilbyder mig, at jeg kan købe et par overtræksbukser af hende således at jeg kan komme ind. Jeg kommer i dialog med hende, men syntes at prisen var for høj. Hendes pris var fra starten 300 bath – men efter nogen tids forhandling fik jeg dem for 150 bath (30 D.kr.) – og jeg kunne så komme ind.
“Grand Palace” i Bangkok
Der er virkelig meget at se på herinde og der er mulighed for nogle rigtig flotte billeder. Jeg gik derinde et par timer og kunne sagtens bruge mere tid derinde.
Ved “Grand Palace” i Bangkok.
Gratis vand ved “Grand Palace”.
Det var virkelig varmt igen denne dag og man skal huske på at få noget vand. Der er flere steder herinde, hvor man kan købe drikkevarer og der er også opstille beholdere, hvor man kan tage gratis vand som vist på billedet herover.
Hr. Larsen påklædt til Tempel besøg i Bangkok.
Ved 13-tiden tager jeg med en TUK TUK tilbage til hotellet, hvor jeg havde aftalt med Lene at møde ved “Det lille gadekøkken” ved hotellet og vi spiste frokost der.
Min frokost denne dag.
Efter frokosten gik vi til poolen ved hotellet og blev der indtil det begyndte at regne ved 15-tiden – hvor vi gik til vores værelse.
Ved 18-tiden tog vi en taxa over til Chinatown igen og gik rundt her et par timer. Vi ville jo gerne have nogle billeder herinde fra efter aften hvor der er lys i skiltene og glade dage.
Der var mega mange mennesker herinde denne aften – men det ar jo også fredag.
Aftensmad i Chinatown i Bangkok.
Vi spiste aftensmad i Chinatown og vi blev derinde til ved 22-tiden, hvor vi kørte tilbage til vores hotel.
Lørdag den 17. august 2024
Vi spiser igen morgenmad i cafe`en ved hotellet. Det var nemt – det var enkelt og hyggeligt.
I dag var så vores plan at tage til det store marked, som hedder “Chatuchak Weekendmarket”. Der er 9,5 kilometer til dette og vi skal nok regne med 300-400 bath i taxa-penge.
Vi går op til vejen og finder en taxa. Han forlanger 150 bath for at køre os derud, og det var jo langt mindre end vi havde regnet med – så det accepterer vi omgående 😱.
Vi havde hjemmefra kigget på YouTube, for at finde forskellige markeder i Bangkok og det ville selvfølgelig ikke være muligt at komme rundt og besøge alle markeder i området.
Vi fandt ud af at dette marked måtte være det rigtige at besøge.
Vi kom ret hurtigt derud og det var bare mega stort.
Temperaturen var på daværende tidspunkt omkring de 33 grader og jeg frygtede at varmen ville føles som et stort problem, når vi nu gik rundt mellem boderne på markedet, men det var faktisk ikke noget problem – mange steder var der ventilatorer der kørte på standene og det gav lidt cirkulation inde i teltene.
Chatuchak Weekend-market i Bangkok
Chatuchak Weekend-market i Bangkok
Man kan købe alt på dette marked og til nogle helt vilde lave priser – og når man går og kigger finder man altid noget som man mangler.
Chatuchak Weekend-market i Bangkok
Lene er vild med disse markedet og hun får også handlet noget undervejs …. og mig ?? – tja jeg følger troligt bagefter hende.
Chatuchak Weekend Market i Bangkok.
På billedet herover ses nogle flotte blomster i alle farver – men det man ikke lige tænker over er at de alle lavet af plastic.
Chatuchak Weekend Market i Bangkok.
Også her nogle flotte planter – men også lavet af plastic.
Vi gik rundt herude på dette marked i cirka 4 timer og der blev handlet lidt hist og pist. Det er utroligt hvad der sælges sådanne steder og utroligt, at alle boder sælger noget – for der er squ mange af dem.
Da vi skulle hjem fra markedet, holder taxaerne på stribe uden for markedet. Jeg spørger den første i rækken om en pris for kørsel til vores hotel og han svarer 600 bath 😱.
Jeg diskuterer lidt med ham – men han siger at p.g.a. den tætte trafik i Bangkok lige nu – så må han tage motorvejen til hotellet og det koster en vejafgift.
Jeg bliver ikke enig med ham og vi går ned til den bagerste taxa i rækken. Her får vi en pris på 300 bath og vi kører straks med ham. Da vi har kørt cirka èn kilometer – spørger chaufføren mig om vi skal tage motorvejen og jeg svarer “Yes”.
Vi kører så på motorvejen og kommer til et betalingsanlæg og chaufføren siger 50 bath og rækker hånden over til mig. Jeg betaler de 50 bath og 10 minutter senere er vi tilbage ved vores hotel. Så prisen blev 300 bath + 50 bath i afgift .
Vi trængte nu til et hvil inden aftenens begivenheder.
Til aften kørte vi ind til centrum af Bangkok, hvor vi fandt indkøbscentret “Em-sphere”, som er et mærkevare- center.
Vi bruger et par timer i dette center og der er faktisk meget at se op her.
EM-Sphere indkøbscenter i Bangkok.
EM-Sphere indkøbscenter i Bangkok.
EM-Sphere indkøbscenter i Bangkok.
Vi vælger at spise aftensmad i dette center og jeg får denne “lille pizza” her på et pizzaria i centret..
EM-Sphere indkøbscenter i Bangkok.
De havde lidt af alt i dette center og faktisk kunne man også købe biler i centret – jeg ved ikke om man så bare putter en Volvo i kurven, når man går forbi denne her i centret ?
De havde flere bilmærker i centret.
EM-sphere indkøbscenter i Bangkok
I dette center ligger der også en IKEA og vi gik lige igennem denne for at se, om den var lige som dem vi kender i Danmark og det var den …. selvfølgelig med nogle andre priser – men indretninger var de samme.
Em-Sphere indkøbscenter i Bangkok
Vi var også lige inde i cafeteria`et hos IKEA og de havde da også de svenske kødboller – det var ærgerligt, at vi ikke havde opdaget dette noget før – for det havde nok været billigere at spise herinde – men vi fik da en is i “næsten IKEA farver”
Søndag den 18. august 2024
Vi spiser igen morgenmad i cafe`en ved hotellet.
Det var nemt og hyggeligt og nu var vi også blevet venner med hende der stod bag disken i Cafe`en.
Hun vidste jo faktisk næsten altid hvad vi skulle have, når vi kom og hun hyggesnakkede lidt om morgenen.
Vi tog næsten hver dag den samme menu. En enkelt sandwich og en kop kaffe var rigeligt til mig på denne tid af dagen og som det fremgår af billedet herunder – så ser det da lækkert ud og det var det også.
Morgenmad i cafeèn ved vores hotel.
Ved morgenbordet snakker vi lige lidt om, hvad der nu skal ske i løbet af dagen i dag.
Vi havde allerede skrevet et program ned for hver dag hjemmefra – men ville vi følge dette 100% ?
Efter lidt snak bliver vi enige, om at jeg besøger “Dreamland” og at Lene bliver tilbage på hotellet og går til poolen. Lene syntes måske nok at programmet i Bangkok var lidt for presset 😱 .
Vi vidste godt, at vi havde lagt mange oplevelser ind i programmet for den uge vi skulle være i Bangkok – men så er det jo godt at vi kan løse dette ved at Lene bliver tilbage ved hotellet og at jeg så tager på en udflugt.
Jeg skulle nu finde en taxa der, ville køre mig det lidt lange stykke vej til “Dreamland”. Jeg snakker med et par stykker og bliver enig med den ene af dem og vi kører den lidt længere tur derud.
Faktisk skulle vi køre 40 km.
Dreamland in Bangkok.
“Dreamland” i Bangkok er lidt af en oplevelse – de prøver at efterligne “Disney World” – men det kommer de ikke i nærheden af 🤷♂️ – men flot på deres egen måde.
Jeg hyggede mig ved at gå rundt og se de forskellige ting og jeg gav mig god tid til dette. Jeg prøvede også et par stykker af attraktionerne herude. Dette var jo med i prisen for indgangen til parken.
River Rafting i Dreamland i Bangkok.
Her er jeg kommet på “River Rafting” og det blev en meget våd omgang. Jeg var nu mest bekymret for min telefon og kamera, men jeg overlevede og det gjorde telefonen også og med en temperatur på 34 grader – så tørrer tøjet jo hurtigt igen.
I parken var der også et Show med en masse skyderier og tanks og lignende – men jeg syntes at dette var alt for langt – så jeg har ikke taget nogle billeder med fra dette.
Dreamland i Bangkok.
Parken har midt på eftermiddagen et langt optog der indeholder mange “Disney-lignende” figurer.
Hele dette optog kommer igennem parken og optoget tager 15 minutter hvis du står på èt sted og det skal forbi dig.
Det er meget flot lavet – men jeg har ikke noget med fra dette optog her på siden – men jeg har en film hvor i det er med og jeg skal nok komme med link til denne film sidst på denne side.
“Dreamland” i Bangkok
Da jeg ved 16-tiden ville forlade Parken og køre tilbage til hotellet – kunne jeg ikke finde nogen taxa.
“Dreamland” ligger inde i en Park og man kører ind i Parken ude fra motorvejen af for at komme til “Dreamland”. Så der holder altså ikke nogen taxa`er nogen steder herinde og hvad gør jeg nu 😱 ?
Bussen – som er vist på billedet herover – holder lige få meter fra mig og der sidder en chauffør i den. Jeg spørger lige ham om hvad jeg skal gøre for at komme ud herfra. Han smiler og siger at det faktisk er derfor han holder her. Han kører folk ud af Parken og ud til den store motorvej.
Jeg stiger på bussen og kommer kort tid efter ud til motorvejen.
Men hvordan stopper man en taxa på motorvejen ? – det kan man jo ikke !!
Det viser sig at et lille stykke derfra, er der en tilkørselsvej til motorvejen og jeg går derhen. Jeg kommer i kontakt med et par taxa`er – meen de var ikke meget for at køre til Bangkok 😎 .
Tredje taxa jeg stopper siger “Ja” og vi kører mod Bangkok.
Vi spiser aftensmad ved et lille gadekøkken tæt på hotellet – ikke det som vi før havde været på, men et andet som lå lidt derfra.
Jeg så godt nok en rotte løbe igennem stedet mens vi sad og ventede på vores mad – men man behøver jo ikke fortælle alt.
Efter at vi havde spist gik vi en tur op af gaden og fandt et indkøbscenter, hvor vi lige drak en kop kaffe, inden vi gik tilbage til hotellet.
Mandag den 19. august 2024
Tiden i Bangkok er ved at lakke mod enden og det har været en hektisk – men også oplevelsesrig uge i denne fantastiske by. Vi fik set alt det der var planlagt og lidt mere til 👍 .
I dag vil vi slappe lidt af ved poolen og så foretage os et eller andet i aften.
Jeg skulle så lige finde ud af hvad dette så skulle være. Men jeg har altid et par ideer i ærmet, så det finder vi nok ud af.
Jeg må lige sætte gang i hjernecellerne, når jeg nu ligger her ved poolen.
Poolen ved vores hotel i Bangkok.
Til aften gik vi ind til “PATPONG” for at se på livet her.
Der skulle være lidt marked derinde og det ville vi kigge på. Jeg husker dette sted fra første gang vi var i Bangkok i år 2005 og dengang var der masser af barer derinde og letpåklædte damer 😂 .
Det er der nu stadig men ikke i front. Man skulle ind i nogle sidegader, for at finde dem og det undlod vi at gøre.
Patpong i Bangkok
Vi brugte lidt tid på dette marked og Lene fik handlet lidt ved en af boderne. Det tog lidt tid at få den rigtige pris på den vare hun ville købe – med det lykkes.
Det er utroligt hvad der findes af kopi-varer i Thailand og det kan nogen gange være svært at se forskel på den ægte vare og så en kopi.
Vi blev enige om at spise herinde og vi fandt dette sted midt i gaden som så hyggeligt ud, men vi var de eneste der var der på dette tidspunkt.
Pris for mad og drikkevarer = 330 bath – som svarer til 66 danske kroner 👌 .
Vi fik også lige booket en taxa til Lufthavnen til dagen efter. Det gjorde vi ved receptionen på hotellet.
Tiden i Bangkok er sluppet op og i morgen tager vi videre til Koh Chang.
Så starter nye oplevelser 🤞 .
En ny dag starter !!
En ny dag starter !!
7 dages ophold starter på Koh Chang
Tirsdag den 20. august 2024
Vi var tidligt oppe og fik de sidste ting pakket i kufferterne og gik over til receptionen – hvor vi tjekkede ud af hotellet.
Vores taxa kom allerede klokken 08.15 og vi kørte strak mod Lufthavnen i Bangkok.
Da vi kom i Lufthavnen, skulle vi lige finde den skranke hvor vi skulle tjekke ind og tilfældigvis stod vi lige ved den.
To Thai`ere kom hurtigt hen og spurgte om der var noget de kunne hjælpe med.
Vi viste dem vores booking nummer og de tjekkede ind for os og klarede alt med vores bagage og det hele – det var rigtig god service. Det oplever vi faktisk altid i Thailand og det foregår med et smil 😊.
Vi ankommer her til Lufthavnen i Bangkok og det er jo et sted hvor vi har været rigtig mange gange – så det stresser os ikke.
Nu var der kommet ro på og vi havde fået tjekket ind så nu kunne vi finde noget morgenmad – inden vi gik ud til Gate A9, hvor vi skulle flyve fra.
Flyet var 10 minutter forsinket – men det betød ikke noget – vi skulle jo ikke nå noget 🤷♂️ .
De reklamerede med Danske kager i Lufthavnen – dem måtte vi squ da lige smage – især kanelsneglen kunne man god savne lidt herude i Thailand.
Ah – allerede ved første bid fornemmede man at det ikke var helt det samme som dem man får hjemme hos bageren i Brønderslev 🤣 .
Vi kommer med denne bus ud til vores fly, som holder et sted langt ude på pladsen.
Vi er her kommet ombord i flyet og det ses tydeligt at dette er et mindre fly – men vi skulle da også kun flyve 1 time – så det går nok.
Efter at vi var kommet i luften – bliver der serveret et måltid varm mad og en kop kaffe med en lille kage til.
Det skulle godt nok gå hurtigt, for vi havde kun èn time i luften – men vi nåede da det hele.
Vi er her landet i TRAT og bliver transporteret ind til terminalen i disse hyggelige vogne….. TRAT Airport er en meget lille lufthavn. Men en hyggelig lille lufthavn hvor der ikke er stress på – alle tager det ganske roligt.
Man kan godt her på billedet fornemme at lufthavnen ikke er ret stor men pæn og velholdt..
Da vi kommer ud af terminalen ved lufthavnen her i Trat – står der nogle folk med minibusser og venter og vi kontakter en af dem.
1300 bath (260 D.kr.) for kørsel til vores hotel på Koh Chang og det er incl. færgebilletter…. Det accepterer vi og tager med bussen her.
Vi skulle køre et stykke vej inden ankom til færgen. Der er også andre turister med denne bus.
Færgen til Koh Chang.
Færgen til Koh Chang ser ud til at være den samme færge, som vi sejlede med tilbage i 2013 – da vi sidst var på Koh Chang.
Så den var ikke helt ny og det kunne da også tydeligt ses.
Der bliver godt nok presset mange biler ind på sådan en lille færge. De holder så tæt at det næsten er umuligt at komme ud af bilen.
Sejlturen over til Koh Chang tager vel cirka en halv time og der bliver lige plads til lidt hygge på turen.
Der er en lille kiosk ombord på færgen, hvor man kunne købe lidt “gode sager”.
Som det fremgår af billeder herover – så var der ikke meget plads til at komme imellem bilerne på færgen – nu var der heldigvis skydedøre i vores bil.
Bilen vi kører i er en Mini-van og der er flere personer med, som skal til forskellige hoteller på Koh Chang.
Der er nogle voldsomme stigningerne på vejene på Koh Chang, da det meste er bjergkørsel – sådan rigtig hårnåle sving ….men en spændende kørsel var det til vores hotel 😊 .
Vi ankommer til vores hotel her på Koh Chang og som det fremgår af billedet – så hedder det: Koh Chang Paradise Resort & Spa.
Og hvis vi lige skal bruge lidt tid på dette – så kan jeg fortælle, at vi har valgt et rimelig godt hotel her på Koh Chang.
Efter en hektisk uge i Bangpok, vidste vi godt, at vi ved ankomsten hertil nok trængte til lidt forkælelse og afslapning … derfor ofrede vi lidt flere penge på dette sted.
Hotellet her accepterede ikke betaling ved ankomsten – men vi skulle betale ved booking af hotellet….. derfor var der ikke mulighed for at prøve at få en bedre pris på stedet, ved at ombooke dette flere gange som vi gjorde ved hotellet i Bangkok.
Så priden for en uge her blev på D.kr. 3175,00 – men en fin pris når man ser stedet.
Vi havde booket en bungalow og den ser du her. Vi lå rimelig tæt på det hele både strand – pool og reception – så det var fint.
Lad os lige tage en runde og se det hele……
Her ses vores værelse i Bungalow`en og der var rigeligt med plads og der var udgang til overdækket terrasse.
Her har vi badeværelse med bruser og ellers hvad der er brug for.
Hotellet har eget badeland, som ligger lige på den anden side af vejen og det var til fri afbenyttelse.
Hotellets pool-område går helt ud til stranden – således at man kunne gå frem og tilbage mellem pool og strand
Hotellet har også en bar der ligger helt ned til stranden – her kunne man sidde om aftenen og nyde en øl eller drink.
På billedet ses hotellets strand-restaurant som ligger i sandet her ved vandet. Denne restaurant havde mange gæster om aftenen og der var underholdning om aftenen her.
Her har vi stranden. Der var rent vand og sandstrand – så det var fint.
Efter at vi har fået pakket ud tager vi lige et lille hvil efter den lidt lange tur hertil fra Bangkok.
Til aften skal vi finde et spisested og vi går hen til den lille by, der ligger til venstre ved indkørslen til hotellet. – Vi finder dette lille sted og går derind.
Det var rigtig lækker mad hun serverede her og på billedet herover ses Lene`s mad.
Min mad denne dag.
Efter maden gik vi lige rundt og kiggede lidt inden vi gik tilbage til hotellet, hvor der var fireshow på stranden, som vi så. Det så faktisk ret vilde og flot ud.
Herefter gik vi til vores værelse og gik i seng for at hvile ud til en spændende uge på denne Ø.
En ny dag starter !!
Onsdag den 21. august 2024
Jeg var tidligt oppe og ville lige gå en tur i området og omkring vores Resort.
Det er altid rart lige at orientere sig om hvad der findes i nærområdet og lige se hvor de forskellige ting er.
Da klokken blev 07:00 – gik jeg ind til morgenmaden. Det var squ helt vildt at se hvor stort et morgenbord man havde her på dette hotel.
Jeg plejede ellers at sige at jeg aldrig har set større morgenbord end det, man har på vores næste hotel “Discovery Beach Hotel” – men der her kan godt matche dette og måske lidt mere end dette.
Jeg sad lige og nød en kop kaffe – jeg var den første person, der var kommet til morgenbordet – men snart ville det sikkert vælte ind.
Lene kom klokken 08:00 og vi spiste morgenmad sammen.
Herover ses min morgenmad. Jeg er ikke god til det der med at spise om morgenen – men jeg tvinger mig nogen gange til det – og især da her, hvor vi har betalt “et eller andet beløb” for at have morgenmaden med i vores ophold.
Til gengæld er jeg “hundesulten” når det bliver middag.
Efter morgenmaden gik vi til poolen og stranden. Jeg gik til poolen og Lene til stranden og som det fremgår af billedet – så ligger pool og strand jo lige op af hinanden.
Vejret var perfekt 🌴 .
Da vi planlagde ferien her, var vi lidt bange for om vi ville drukne i regn her på Koh Chang – men indtil videre har det ikke regnet – meeen det skal nok komme – ellers tager jeg meget fejl 🤷♂️ .
Ved middagstid gik jeg op og snakkede med damen i “Tur-kontoret” på hotellet. Jeg ville køre ud og se “The Ghostship” – som skulle være en populær turistattraktion her på Ø`en.
På billedet herunder kan du se et stort skib der engang har været et hotel på Ø`en her.
Omkring dette var der flere andre bygninger og det var et populært Resort, som lå gemt i junglen og blev brugt af rige mennesker.
Men hvad der er sket med stedet igennem årene – er svært at finde ud af.
Men nu ligger skibet her som et “spøgelses hotel” og der er ingen mennesker her mere. Værelserne på skibet er stadig alle møbleret og man kan komme ind og se disse.
Jeg havde fundet billedet det på nettet og stedet VILLE JEG NU BESØGE.
På nettet stod der godt nok at skibet var midlertidig lukket, men damen overbeviste mig om, at det kun var selve skibet som var lukket og at man stadig kunne komme ud til området og tage billeder og gå rundt og se det hele.
Det accepterede jeg og bookede en taxa til at komme klokken 14:00 🚗 .
Lene og jeg gik herefter over og spiste noget frokost ved samme restaurant, som vi spiste ved forleden aften.
Det var lige en hurtig løsning – for selvfølgelig skal vi da prøve en masse andre muligheder mens vi er her på Ø`en.
Klokken 14:00 kom min taxa som var en “grisebil”. Det er den du ser på billedt herover.
Vi startede straks turen mod mit mål og vi skulle køre 16 kilometer. Det blev en kørsel i et meget kuperet terræn med hårnålesving og det hele. Koh Chang er jo dækket af bjerge – så det blev en meget spændende kørsel. Chaufføren gjorde hvad han kunne for at køre så pænt som muligt og jeg var da også forberedt på at kørslen her på Koh Chang ville “blive en oplevelse” 😂 .
Da vi ankommer til det område hvor “The Ghostship” skulle ligger – bliver vi mødt af skilte og en bo,m hvor der står “ingen adgang – privat område”.
Hele det område hvor “The Ghostship” ligger, er simpelthen lukket. Ved denne bom sidder der 2 vagter i et lille hus og vi går hen og snakker med dem. De fortæller at et filmselskab har lejet hele området i to måneder, mens de laver en film om “The Ghostship” 😒 .
Så ingen adgang her – og selv om jeg ihærdigt prøvede at snakke med vagterne – så kunne de ikke overtales.
Det var jeg selvfølgelig meget træt af – men min chauffør var endnu mere træt af det og han spurgte mig om hvad vi nu skulle gøre.
Jeg foreslog ham en “Plan B” hvor vi kørte til nogle forskellige andre steder, som han kendte + et vandfald, som jeg havde navnet på og det accepterede han 👍 .
Vi vendte herefter bilen og kørte igen – ærgerligt, for jeg havde virkelig glædet mig til at gå i området her og få nogle gode billeder, men sådan skulle det ikke være.
Det første sted vi stopper er dette View Point. Herfra kunne man se forskellige små Ø`er.
Der var faktisk en rimelig flot udsigt herfra.
Min chauffør var flink til at hjælpe mig med at tage nogle billeder, hvor jeg kom med på – det kan jo godt være svært når man er alene på tur 📸 .
Vi fortsætter turen og kommer igennem denne lille smukke landsby 🌵🌵 .
Chaufføren skulle lige ind og handler lidt her – så jeg bliver siddende her på bilen så længe.
Det oplever man faktisk tit, når man er på tur i Thailand med en eller anden chauffør. Så skal de lige ind i den lokale butik efter et eller andet – men det tager man med som en extra oplevelse.
Vi kører videre og kommer lige forbi et sted med disse elefanter her. Vi stopper op for lige at tage et par billeder af disse fantastiske dyr.
Stedet, er et sted med elefant-ridning og det havde jeg prøvet for mange år siden. På de første ture som vi havde til Thailand tilbage i år 2005 – 06, havde vi altid elefant-ridning med på programmet 🐘🐘🐘 .
Vi fandt så senere ud af hvordan disse elefanter blev behandlet – så det stoppede vi med, men det praktiseres stadig mange steder i Thailand 😒 .
Khlong Phlu Waterfall.
Nåh – nu kommer vi til noget spændende – et vandfald. Jeg har altid ønsket mig at se et vandfald når vi er i Thailand – altså et vandfald, hvor der virkelig er noget vand .
Mange gange er det sådan at man er kommet til et vandfald – men så har der ikke været ret meget vand i dette og så bliver man jo skuffet 😒 .
Men nu er vi jo i regntiden – så muligheden bør være tilstede nu 😊👍 .
Min chauffør fortæller mig at jeg nu skal gå 1500 meter ind i junglen og så giver han mig sit visitkort.
Uden at tænke videre over dette – putter jeg dette visitkort i lommen og begynder at gå de 1500 meter 🚶➡️ .
Det er virkelig en spændende vandring her inde i denne jungle. Godt at jeg har nogle gode sko på, for man går på nogle sted og indimellem skal man hoppe fra sten til sten og igennem noget vand. Men der mega er flot herinde.
På et tidspunkt, hvor jeg er ved at opgive at komme videre – møder jeg nogle personer, som er på vej den anden vej og jeg spørger dem om hvor langt jeg har igen inden jeg kommer til vandfaldet. De svarer at der er meget kort vej tilbage og jeg fortsætter min tur.
Og pludselig kommer jeg til et flot vandfald. Det er første gang at jeg i Thailand har set sådan et vandfald – hvor der virkelig var vand der fossede ned – så en rigtig god oplevelse 👍👍 .
Det har jeg faktisk jagtet flere gange på vores ture i Thailand. Men problemet med disse vandfald er, at de altid ligger sådan, at man skal gå langt på “mega besværlige stier” for at komme til disse og i højsæsonen er der mange gange inden vand i disse – men nu er jeg her altså – juhu !!
Jeg bruger lidt tid her, mens jeg står og beundrer dette.
Der var mulighed for at bade her og komme helt hent til hvor vandet kommer ned – men det undlod jeg at gøre.
Nu havde jeg jo ikke min chauffør med til at tage billeder – for jeg skulle da lige have et bevis på at jeg har været her 📸 .
Jeg spørger lige nogle unge mennesker på stedet om de gider tage et billede af mig foran vandfaldet og det gør de selvfølgelig – og tak for dette.
Jeg opholdt mig her ved vandfaldet i et kvarters tid og begynder turen tilbage til P-pladsen igen. Turen tilbage føltes ikke så hård, som turen til vandfaldet – sjovt nok, for det var jo samme vej .
På billedet herover ses en del af den sti, som jeg fulgte tilbage igen.
Da jeg kommer tilbage til P-pladsen, kan jeg ikke finde min chauffør og jeg kigger forvirret rundt og snakker med nogle lokale, som har nogle boder her.
Jeg kom i tanker om visitkortet, som chaufføren gav mig og jeg finder dette frem og finder et telefonnummer på ham på dett kort og jeg ringer til ham. Han kom 10 minutter senere og hentede mig og vi kørte tilbage til hotellet.
Jeg spurgte ham om hvad jeg skulle betale for turen og han svarede 1200 bath ( 240 d.kr. ) – det som den oprindelige tur var aftalt til. Jeg giver ham 1300 bath…. Jeg syntes at det endte med at blive en fin tur 🏅 .
Ved 19-tiden går vi ud for at spise aftensmad og vi går denne gang til højre ved hotellets ind/ud kørsel og finder her et lille sted, hvor vi spiser. Lene spiser en suppe denne aften.
Lene er vild med deres supper i Thailand og der går sjældent en dag uden at hun har fået en suppe 😊.
Jeg spiser noget kylling med chilli i – og det smager godt. Jeg kan faktisk godt lige stærk mad. Dog må det ikke være for stærkt – men sådan medium – det har jeg det godt med 🍱 .
Herover ses vores regning for maden denne aften.
En suppe + min mad – som var noget kylling med ris. dertil får Lene en cola light og jeg får en soda-water. Samlet pris bliver 210 bath, som svarer til 42 danske kroner.
Efter aftensmaden går vi til den anden lille by, som ligger til venstre ved hotellets ind / udkørsel.
Her finder vi en lille bar, hvor vi afslutter aftenen med en drink 🥝 .
Torsdag den 22. august 2024
🌵 Så har vi en ny dag foran os – hvor herligt. Jeg er ved morgenmaden klokken 07:00 og Lene kommer ved 8-tiden.
Vi bruger lige lidt tid på at snakke om hvad programmet for i dag skal være. Det får vi lige afklaret – det er altid rart lige at have en plan at gå efter.
Efter morgenmaden gik vi over i den lille by ved siden af hotellet og fik “ordnet fødder og negle” – altså klippet negle og ikke farvet 😊.
Vi fik også lige afleveret noget tøj til vask – det var lige ved siden af. Vi får altid vasket noget tøj indimellem på vores ture i Thailand – det fungerer nu godt og det koster ikke så meget.
Her er vi ved vaskedamen og hun vejer lige vores tøj og vi får en pris på opgaven.
Vi får at vide hvornår vi kan hente dette igen … så er der styr på dette.
Her er vi så ved “fod-damen” og det er nu dejligt lige at få “høvlet” den hårde hud af fødderne.
De beder os altid om at ligge på en briks, mens de ordner dette – men det vil jeg ikke og så tilbyder de løsningen, hvor jeg sidder i en stol så længe.
Her er det mine fødder som pigen er i gang med – Lene ligger ovre på briksen til venstre og en anden pige er i gang med hende.
Mange gange får man tilbudt en kop Te mens man venter på behandlingen og det gør vi da også her ☕ .
Her er vi på vej tilbage til vores hotel igen. Der ligger lidt by både til venstre og til højre for hotellet og vi veksler lidt imellem disse to byer, når vi skal spise eller – som her have ordnet fødder.
Resten af formiddagen opholder vi os på stranden eller ved poolen.
Poolen ved hotellet ligger helt ned til stranden – så man kan skifte lidt imellem de 2 steder.
Som det ses på billedet – så er der lavvande lige nu og så er det jo rart at kunne hoppe i poolen i stedet for, når man lige skal køles lidt ned.
Tilbage på vores værelse har rengøringen lige været forbi og har lavet denne lille “opstilling” til os.
Til aften vil vi tage over til en by der hedder ” Bang Bao” og vi får lige forhandlet en pris med chaufføren her.
De er lidt svære at forhandle en god pris med, fordi de skal køre bjerg-kørsel hver gang de skal ud og de skal køre en lidt længere tur – men vi bliver da enig med ham og kører turen med os.
Vi aner faktisk ikke hvad byen “Bang Bao” indeholder – men de må komme an på en prøve 👍 .
Køreturen dertil er – som lige nævnt ovenover – bjergkørsel og bliver en spændende tur – op og ned og rundt i hårnåle-sving og mange bump på vejen.
Men vi kommer dertil “med livet i behold”.
Her er vi ankommet til Bang Bao og vi går ud mod molen, hvor alle souvenir butikker og restauranter ligger. Byen er baseret på turister men der er bare ingen turister lige nu, da det jo er lavsæson.
Der ligger rigtig mange af disse souvenirbutikker langs molen – som er rimelig lang. Vi bruger lidt tid på at gå og kigge i disse – men køber ikke noget.
Mange farvestrålende turistbåde ligger ved kajen her og mangler noget at lave – men det er jo lavsæson nu – så det varer et stykke tid, inden der kommer mange turister til området her igen.
Vi spiser aftensmad herude og får denne plads på en restaurant helt ude ved vandet, hvor solen er på vej ned.
Den er faktisk lidt generende lige nu, hvor den står meget lavet 🤓 .
Da vi skal tilbage til hotellet igen – kan vi ikke finde nogen taxa og vi går op i byen.
Der holder 2 taxaer ved et hus og der sidder nogle personer og snakker der.
Vi spørger dem om en taxa. En person siger til os, at de ikke kan køre – da de har drukket spiritus, men han vil gerne ringe efter en taxa til os.
Vi venter omkring et kvarter og så kommer der en grisebil og kører os tilbage til vores hotel.
Efter at vi er kommet tilbage til hotellet igen – går vi hen til byen og får en is-dessert og dagen slutter her.
Fredag den 23. august 2024
Jeg er ved morgenmaden præcis klokken 07:00. Den unge pige, der tjekker værelsesnumre ved indgangen, holder fast i at der åbnes klokken 07:00 og ikke et sekund før – men pyt – bare man vèd at det er sådant – så indretter man sig efter dette.
Jeg tager en kop kaffe ☕og sætter mig med kortet over Koh Chang og kigger på muligheden for en tur i eftermiddag .
Jeg vil gerne se et vandfald mere – nu da jeg har set at der er rigeligt med vand i disse på nuværende tidspunkt af året.
Jeg planlægger en tur og må lige høre Lene efter, om det er en tur hun vil med ud på.
Nu skal vi også lige huske at nyde det øjeblik vi lige er i 🌵🌵 .
Her fra hvor jeg sidder med min kaffe, kan jeg se ud over stranden og vandet.
Forrest i billedet her har vi også en restaurant, der bruges om aftenen. Hver aften er der “fireshow” på stranden her, foran de gæster der sidder og spiser i restauranten.
Vi så dette “fireshow” den første aften vi var her på hotellet og det var flot.
Lene kommer til morgenmaden klokken 08:00. Det har hun altid gjort når vi er på ferie og det laver vi ikke om på 🤣 .
Hun skal altid om morgenen lige vågne og have lidt ro den første times tid – hvor hun sidder med sin I-pad på værelset og “surfer lidt på nettet” eller spiller et par spil.
Jeg har det lige modsat – jeg skal have noget kaffe og så er dagen i gang – men jeg kan godt sidde over kaffen et stykke tid – mens jeg lige planlægger dagen.
Når vi er “flere med på en ferie” – er jeg altid den første der kommer til morgenmaden og den sidste der går – sådan er det.
Det første sted vi stopper er et Kinesisk Tempel. Vi går op til templet og jeg tager nogle billeder. Der er en lang trappe derop og templet ligger temnelig højt.
Vi bruger vel en halv time heroppe og min chauffør går med op.
Efter dette besøg – kører vi mod det planlagte vandfald. Det er begyndt at regne – men pyt ⛈️⛈️ .
Når man besøger Thailand i regntiden – må man acceptere en regnbyge i “ny og næ”.
Min chauffør kender de forskellige steder og han kender også de folk der er på de steder. Han går og snakker lidt med dem mens jeg går rundt og kigger.
Der er meget flot heroppe – de forskellige bygninger er malet i nogle flotte farver og naturen er tillige med flot.
Der bliver taget mange billeder – men vi kan jo ikke bringe alle sammen her ….. så vil vi jo aldrig slutte 🤣.
Efter en halv times tid er vi klar til at køre videre.
Her ses bilen vi kører i og jeg var heldig at få samme chauffør, som jeg havde på turen i går. Han kender mange steder og det er faktisk ham der bestemmer turen….. jeg har givet ham nogle få stikord om hvad jeg kunne tænke mig at se, derefter har han planlagt turen ud fra dette.
Vi er, efter en kort køretur, ankommet til næste stop på turen og det skulle være et vandfald.
Men inden vi kommer dertil, skal vi gå et pænt stykke vej i noget jungle 🌵🌵 .
Ruten til vandfaldet er kringlet og der er nogle forhindringer undervejs, som f.eks. det der ses på billedet her.
Der skal man op ad denne “glatte sti” og man skal holde fast i det reb, der kan ses på billedet.
Men min chauffør går med på hele turen og han hjælper mig der hvor der er “større udfordringer” – så det er fint.
Der er en flot natur på ruten og alene det gør at den er hele turen værd.
Vi går langs med det vand der skal føre os op til vandfaldet og der er jo altid en vis hygge ved at høre rindende vand.
Vi er her ankommet til vandfaldet og heldigvis så har jeg jo chaufføren med – så kan han tage et billede af mig sammen med vandfaldet 📸 . Det er jo rart nok lige at have et bevis på at man har været her.
Jeg tog selv en del filmklip undervejs på hele turen og de er sammensat i en film fra hele vores ferie.
Jeg skal nok smide et link nederst på siden her til denne film – men den er lidt lang – faktisk varer den 6 timer 😎 .
Than Ma Yom Waterfall.
Vi er kørt videre på turen og sandelig om ikke chaufføren finder et vandfald mere 👍.
Hvor heldig kan man være ?
Også her ved dette vandfald skulle man gå en længere tur for at komme til vandfaldet.
Vi kommer forbi denne lille butik, hvor der kunne købes lidt drikkevarer og andet godt – men vi går bare forbi.
Også her er der en flot natur som man kan nyde på vejen til vandfaldet. Stien dertil er ret udfordrende.
Vi står nu her – et stykke fra vandfaldet, som ses i banggrunden. Men min chauffør vil have mig tættere på.
Faktisk skal vi helt over til det skilt man ser i baggrunden af billedet – så vi må videre 🚶♀️➡️🚶♀️➡️ .
Vi kommer til dette sted, hvor der er spændt et reb hen over vandet her.
Meningen er så at kan tager fat i rebet og går fra sten til sten i vandet her bag mig. Træder man forkert på en sten -ryger man i vandet og vil stå i vand til langt op over knæene.
Jeg er lidt bekymret fordi jeg har min telefon i en af lårlommerne på min bukser og ryger jeg i vandet – vil telefonen nok ikke overleve.
Men min chauffør får mig overbevist om at det nok skal gå – så sæt i gang.
Så er jeg kommet over vandet og både mig og telefon overlevede.
Min chauffør tager dette billede.
Vi er kommet tilbage til vores bil og turen er nu slut.
Vi skal nu køre tilbage til hotellet.
Her på køreturen tilbage til hotellet – ser man jo også en hel masse. Man sidder jo på ladet af en bil og har frit udsyn.
Vejret er blevet fint igen – det man ikke har set på billederne, er at det har regnet voldsomt i perioder på hele turen.
Der skal man se filmen der er lavet fra dagen for at opleve dette.
På vej tilbage til hotellet stopper chaufføren pludselig og siger “picture – pictutre” mens han peger ud over vandet.
Der er mega flot her og jeg får taget nogle billeder.
Igen har jeg chaufføren til at tage nogle billeder – hvor jeg er med på 📸 .
Jeg er kommet tilbage til hotellet og finder Lene ved stranden.
Vi går hen til byen og spiser frokost.
Nu spørger du nok : Skal man ikke spise Thai-mad, når man er i Thailand ?
Jow !! – det skal man og det gør jeg også, men det er mest om aftenen jeg spiser dette. Mange gange til frokost, skal man bare have et eller andet, som ikke er så “avanceret” – så det blev disse lækre forårsruller i dag.
Lene er vild med de der supper man har i Thailand – så hun spiser mange af dem og det blev da også supper her til frokost.
Vi tilbragte resten af dagen ved stranden og vi er nu nået til aftensmaden.
Vi har taget en taxa ind til en by som ligger få kilometer fra hotellet og vi finder et spisested her. Lene er denne aften “ude i noget Lasagne.”
Ja – og nu har jeg på “frokostbilledet” skrevet at jeg spiser Thaimad om aftenen – men nu havde jeg altså lige lyst til en pizza 😎 .
Vi slutter dagen samme sted som vi spiste og her får vi lige en drink men vi lige snakker om dagens oplevelser.
Lørdag den 24. august 2024
Dagen starter klokken 7:00 med morgenmad. Jeg sidder med en kop kaffe og redigerer nogle billeder, samt prøver at optimere pladsen på min I-phone.
Jeg har indtil nu taget 1318 billeder og 638 videoer – men men det stopper jo ikke her . Men det ser ud til at jeg har plads nok.
Klokken 08:00 kommer Lene og vi spiser morgenmad. Vi snakker lidt om, hvad vi vil foretage os i dag.
Vi bliver enige om, at vi vil køre en tur og se de sidste ting på Koh Chang – som vi havde planlagt hjemmefra.
Efter morgenmaden går vi ud til hotellets tur-guide og snakker med hende omkring vores planer.
Hun siger til os, at det undrer hende at vi ikke bare købte den heldagstur, som hun tilbød os den første dag jeg var inde hos hende – i stedet for at lave 3 ture selv, som vi nu havde købt af hende .
Jeg forklarer hende at det kunne vi ikke, fordi der er steder som vandfald m.m., som Lene ikke vil med på p.g.a. de hårde gåture til vandfaldene og det forstår hun godt.
Vi prøver om vi i dag kan booke den samme chauffør, som jeg havde haft de 2 andre gange. Men hun siger at det kan vi ikke – da han var booket til anden side.
Jeg siger herefter til hende, at så må vi bare have en anden chauffør og hun ringer og bestiller en bil til os.
Da bilen kommer – viser det sig at det er den samme chauffør, som jeg før har kørt med.
Han havde ombooket en anden tur, for at køre med os og det var jo en fin service at yde os – tak for dette 🤓 .
Vi er klar til dagens udflugt.
Vi forlader straks hotellet og kører mod vores første mål, som er gondol-sejlads. Vi skal køre “et pænt” stykke vej inden vi når dertil og vi skal jo op over bjergene, inden vi kommer til stedet, men sådan er det jo på Koh Chang, det kender vi efterhånden.
Det er jo også lidt spændende med disse køreture i bjergene 😁.
Vi ankommer til stedet med gondolerne og vi går lige rundt og kigger os lidt om.
Chaufføren kører over bag ved og lægger sig til at sove på en bænk.
Vi har været her en gang før og det var i år 2013 – men nu skriver vi jo år 2024 – men der ser ikke ud til at været ændre noget.
Alt er som vi husker det.
Vi booker en tur på en times sejlads ved damen her og gør os klar til at sejle ud. Det hele ser lidt primitivt ud – men det fungerer sikkert.
Der kommer en ældre mand og han går ned i en gondol og tømmer den for vand og roer hen til en trappe, hvor vi kommer over i gondolen ⛵ .
Vi sejler ud i området med mangroveskov hele vejen rundt. Det er et mega flot syn.
Vi sejler helt ud midt på søen her og vender om derude.
Manden der roer gondolen, står på sådan en afsats bag på gondolen – det ser vældig elegant ud.
Mangroveskoven – som ses på billedet her – er hele vejen rundt omkring søen. Efter en times sejlads – cirka – kommer vi ind igen til samme sted, som vi sejlede ud.
Vi vækker vores chauffør, som ligger og sover på en træbænk og vi kører straks videre til næste sted.
Efter en kort køretur ankommer vi til en mangroveskov, hvor man kan gå på en træ-bro langt ind i skoven.
Her kan man se træ-broen, som strækker sig langt ind i skoven og som det ses på billedet herover – så er der nogle forhindringer undervejs – men det klarer vi.
Uden for broen, som vi går på, ser hele skovbunden sådan ud og der er sikkert vådt og blødt i skoven.
Mange attraktioner i Thailand er desværre ikke vedligeholdt p.g.a. manglende turister og som følge deraf også manglende indtægter.
Forskellige steder på ruten kunne man gå ind på nogle platforme og beundre området. Men lige her turde jeg ikke gå ind, af frygt for at styrte igennem det rådne træværk og havne i skovbunden.
Lene skulle lige på toilettet inden vi skulle videre og der er en bygning hvor der står “Toilet” på – men da vi åbner døren der ind til – ser det sådan ud.
Vi kører videre, der må komme et toilet et andet sted på turen.
Efter en kort køretur ankommer vi til dette tempel. Vi bruger lidt tid på at gå rundt og kigge her. Det er meget flot og rimelig vedligeholdt.
Det, der er gældende for de fleste templer i Thailand, er at de står “skarpt” i farverne og det er nemt at få nogle flotte billeder på disse og det er da også gældende her.
Vi går ind i templet og ser nogle folk bede en bøn derrinde. Om det er turister eller om det er lokal befolkning, finder vi ikke ud af, for vi sniger os bagved og forsøger ikke at forstyrre dem mere end højst nødvendigt.
Der er meget flot herinde og der bliver taget billeder “i den helt store stil” 📸 .
Efter nogen tid forlader vi dette smukke tempel og kører videre.
Chaufføren har spurgt os om vi er sultne da tiden nu er omkring frokost-tid og vi svarer “ja”.
Han kender et sted og vi kører mod dette 🍟🍔 .
Vi kommer nu til dette sted og der ligger en restaurant her. Ingen tvivl om at chaufføren får et eller andet for at komme med os til dette sted. Det har vi ingen problemer med.
Han skulle have 3000 bath for at køre med os en trekvart dag og det svarer til 600 danske kroner – så lad ham bare score nogle “mønter” hist og pist.
Restauranten her er en “Seafood Restaurant” og ideen er sikkert at folk køber “den helt store” Seafood menu, men vi skulle bare have noget hurtigt frokost og så skulle vi videre.
Lene får en gang suppe og jeg spiser en Club sandwich med lidt pomfritter til. Det tager ikke så lang tid. Chaufføren spiser også, han sidder ved et andet bord.
Efter frokosten kører vi ind af en smal jordvej i noget jungle og det bliver en rigtig spændende kørsel – synes jeg da, Lene er ikke helt enig.
Vi kommer over en smal bro, hvor bilen lige kan passere og der er ikke noget gelænder ved siderne. Grene fra træerne rammer bilens tag og der er ikke meget plads her, men der er flot herinde.
Vejen har også en “pæn stigning” og vi kommer meget op ad – spændende hvor vi havner.
På billedet her er vi kommet højt op – hvilket kan ses på udsigten bagud.
Pludselig holder chaufføren på en åben plads midt inde i junglen og peger op imod et bygning. Her skulle vi have kaffe og vi går mod denne bygning – udsigten er da ikke blevet dårligere.
Vi kan se vand og nogle Ø`er ude i det fjerne.
Oppe ved bygningen får vi besked på at tage skoene af og det gør vi så og går over på en terrasse, som de har ved siden af bygningen her.
Denne terrasse ligger lidt højt og der er en god udsigt herfra. Vi er de eneste turister der er her.
Vi bestiller et par kopper kaffe og lidt frugt og sætter os ved et bord på denne terrasse.
Her fra denne terrasse har vi en meget fin udsigt og nu venter vi bare på kaffen.
Det man nok ikke kan se på billedet her er, at det begynder at regne ⛈️⛈️ – men vi har tag over hovedet, så det betyder ikke noget. Det er faktisk ret hyggeligt at sidde her med en kop kaffe og høre regnen “tromme” på taget.
Vi er jo også i en “regnskov” 😊 .
Efter kort tid kommer min kaffe og kan det være bedre. Her ude midt i “Ingenting” sidder man med en fantastisk udsigt og en kop kaffe.
Livet er jo herligt 💥.
UPS – Lene har bestilt dette til kaffen, det gør jo ikke oplevelsen dårligere her ude midt i junglen 🌵🌵 .
Nåh – efter en times tid ved dette kaffested skulle vi jo videre.
Regnen blev vildere og vildere mens vi sad der og det var en extra oplevelse. Vi sad jo under tag og det er jo lige varmt, om det rener eller ikke, så det gjorde ikke noget.
Men nu er vi på vej ned igen, af samme vej som vi kom op of jeg behøver vel ikke skrive så meget om hvad Lene synes om dette – de kan man jo nemt se på hende på billedet herover 😁 .
På vej tilbage til vores hotel, kommer vi jo forbi samme sted,, som jeg gjorde forleden dag og vores chauffør syntes også at Lene skulle se denne flotte udsigt – så han stopper op og vi får taget dette billede.
Der er squ også flot her.
Chaufføren bruger samme bremse som han gjorde forleden dag – nemlig en sten, som han lægger under det ene hjul på bilen – vi holder jo på en bakketop.
Vi er tilbage på vores værelse på hotellet og det blev en rigtig god tur med mange oplevelser 🚗🤩🎋 .
Man SKAL squ rundt og se noget når man er på ferie.
Hvis man bare vil ligge på en strand og nyde sol og vand (hvilket der jo ikke er noget galt i) – så behøver kan jo ikke at flyve 10 timer for at komme til Thailand eller et andet sted langt væk – så kan man jo nå sol og sommer på en kortere flyvetur fra Danmark.
Nåh men som det ses på billedet – så har rengøringen været forbi vores værelse.
Det er blevet aften og spisetid og bemærk lige at her er det thai-mad og der er nogle chilli`er i maden 😮 .
Og her regningen for vores aftensmad – men den kan du jo selv læse.
Vi slutter dagen med en drink helt nede ved vandet på vores hotel.
En god drink – bølgeskvulp og et godt selskab – mangler vi noget ??
En ny dag starter !!
Fredagdag den 25. august 2024
Tja – Klokken er præcis 7:00 da jeg ankommer til morgenmaden – ja nu har jeg jo fået lært ikke at ankomne før – det kan den unge dame ved indgangen jo ikke lide, og man skal jo ikke være uvenner med nogen.
Jeg tager en kop kaffe ☕ og sætter mig ved samme bord som alle de andre dage.
Jeg sidder lidt og morer mig over at en familie på 6 personer skifter bord 3 gange, inden de finder et bord de vil blive siddende ved.
Nåh – men sådan har vi vel alle vores små særheder.
Jeg tror Lene har planlagt en “hviledag” i dag, hvor vi bare er ved stranden / poolen.
Vi har også efterhånden været rundt og set hvad vi/jeg havde planlagt hjemmefra at se.
Det eneste der ærgrer mig er at jeg ikke fik set “The Ghostship” – men det var altså ikke muligt, nu må jeg se filmen engang når den engang bliver færdig.
I går, da vi spiste på en restaurant på vores køretur – bemærkede jeg en anden kunde der betalte med sin telefon – altså ligesom vi gør i Danmark med vores MobilPay. Jeg undersøgte sagen og fandt ud af at Thailand har et lignende system – det hedder bare : Promptpay.
Jeg har forsøgt at hente denne App – men den er på Thailandsk …. Så jeg kunne ikke komme videre med den. Men hvad jeg kan læse mig til på nettet – så skal man have en bankkonto i en asiatisk bank for at kunne bruge promptpay … så dette bliver nok ikke aktuelt for mig.
Efter morgenmaden gik vi til stranden/poolen – men kort tid efter begyndte det at regne lidt og vi gik op og satte os på terrassen ved vores Bungalow, indtil regnen stoppede igen – det var meget kort tid det regnede og solen kom igen.
Men det er mange gange sådan det er her i regntiden i Thailand – en hurtig byge og så kommer solen igen, derfor skal man heller ikke være nervøs for at tage til Thailand i regntiden.
Tja – stranden er jo fantastisk her ved dette Resort og man kan sagtens bruge noget tid her, som vi nu havde planlagt at gøre i dag.
Solen kom hurtigt på himlen igen og der blev skruet op for temperaturen.
Jeg har det bedst når jeg kan komme i vandet og blive afkølet, når det bliver for varmt og det kunne jeg jo her.
Og hvis jeg syntes, at man skulle for langt ud i vandet for at komme under – kunne jeg jo bare vælge poolen – for den lå jo helt op til stranden – faktisk står jeg med ryggen til poolen, da jeg tager dette billede.
og sælgerne de vil altid være der. Så snart der bare er èt menneske på stranden – så er sælgerne der.
Nogen gange kan de være irriterende og andre gange går de jo bare frem og tilbage med deres varer.
Vi har også nogen gange været på strande, hvor der ingen sælgere er og så synes man jo at de mangler.
De sælgere der var her, var nu ikke så påtrængende – så det var fint.
Til middag går vi hen i byen og spiser frokost på denne lille restaurant. Den har vi brugt nogle gange i løbet af ugen vi har været her 🍔 .
Da vi har spist frokost – skulle vi lige have styr på transporten til det næste hotel, vi skal være på. Der er cirka 300 kilometer til dette hotel herfra.
Vi går ind til damen, der har booket alle vores udflugter og snakker lidt med hende omkring dette. Der er forskellige muligheder og hun nævner disse her:
💥1.: Vi kunne vælge at tage med bus til Pattaya – men det vil så være en gammel bus, med gamle og slidte sæder, hvor vi så kan sidde i nogle timer og bliv øm i bagen.
💥2.: Vi kunne også vælge en almindelig taxa – hvor det så ville være en personbil i almindelig størrelse og vi skulle jo også have plads til vores kufferter.
💥3.: Vi kunne selvfølgelig også vælge en VIP firehjulstrækker med god plads til det hele og med lædersæder, hvor transporten så ville være behagelig.
Det er jo soleklart at der også er en væsentlig prisforskel på de 3 muligheder … løsning nummer 3 ville koste 4000 bath (800 danske kroner) og det er jo da en dèl i et budget, hvor alle andre ting hernede næsten ingenting koster.
Men det er jo heller ikke smart at komme til næste hotel med smerter i både røv og ryg. Vi har jo stadig tre ugers ferie og de skal nydes ude og ikke inde på en seng med smerter.
🚙Nu kan du godt fornemme at jeg er ved at sælge ideen om at booke den dyre løsning og det er da også fuldstændig rigtigt 😮 .
Vi ender ud med at booke en VIP transport og betaler de 4000 bath og glemmer hurtigt alt om dette beløb.
Vi får denne fine kvittering som er vist på billedet lige herover.
Til aften ville vi tage ind til nabo-byen og spise. Vi diskuterer pris med en taxa-mand lige uden for hotellet og vi kommer frem til 100 bath (20 d.kr) for at køre denne tur – men så kan han ikke starte bilen.
Der går lidt panik i ham – for han vil jo ikke ret gerne miste turen og han prøver alt muligt og får da også bilen startet på et tidspunkt og vi kommer afsted.
Vi fandt denne restaurant som så spændende ud og der var jo ikke problemer med at få et bord. Vi var de eneste der var der. Vi vælger stedet og maden den var fin.
Vi sidder lidt længere tid end normalt over denne middag – vi skulle jo ikke nå noget. Det tager lidt tid bagefter at finde en taxa til at køre os tilbage til hotellet igen – men det lykkes.
Mandag den 26. august 2024
Dagen er startet stille og roligt med morgenmad … vejret så ud til at der ville komme regn indenfor kort tid.
Når man kiggede ud over havet, kunne man se mørke skyer ude til venstre og de havde helt sikkert regn med sig.
Men det er sådan det er i regntiden – pludselig dukker der en regnbyge op – men det er næsten altid hurtigt overstået igen.
Vi kender det – vi har set de så mange gange. Men det skal ikke ødelægge vores dag. Hvad vi lige skal lave i dag, har jeg ikke helt styr på endnu, vi venter jeg lige til Lene kommer til morgenmad – så snakker vi lige om det.
Efter morgenmaden gik vi til poolen, men det varede ikke lang tid inden regnen ude fra havet nåede os ⛈️⛈️.
Man kan tydeligt se den herover til venstre i billedet og så kan man følge den hele vej ind til os. Det tog ikke lang tid inden den var hos os.
Vi gik tilbage og satte os på terrassen ved vores værelse. Det regnede i lidt over en time og der kom mega meget vand ned.
Inde på vores værelse fandt vi ham her. Jeg var lige henne og sparke lidt til ham, men han var død.
Vi lod ham ligge og så måtte rengøringen fjerne ham når de kom og ordnede vores værelse 🦎 .
Rengøringen kom og de lavede denne fine opsats til os – men de glemte at fjerne “vores gæst” som lå død i et hjørne på værelset – så ham måtte jeg selv fjerne.
Det var nu nemt nok.
⛈️⛈️⛈️⛈️⛈️
Regnen tog til og det blev et voldsomt vejr – vandet væltede ned fra himlen. Vi sad på den overdækkede terrasse og nød dette.
Nåh – et eller andet skulle man jo lave i regnvejret. Lene havde længe snakket om at hun gerne ville have et nyt profilbillede på sin Facebook , så vi gik i gang med kamera og lavede nogle forslag. Vi endte ud med billedet som ses her til venstre.
Vi fik billedet oploadet og så var den sag klaret.
Nu var det så blevet tørvejr igen og vi kunne gå til poolen igen.
Temperaturen var omkring de 28 grader – så det var fint nok.
Ved 15-tiden gik vi ind i caféen og fik en kop kaffe. Det var første gang vi var her. Vi havde gået forbi denne cafè flere gange hver dag og hvis vi skulle nå at komme derind – skulle det jo være i dag. Dagen efter skulle vi jo videre.
Til middag var vi lige henne i byen og få lidt mad og i dag blev det thai-mad og der var lidt extra smag i – det kan man næsten se på billedet.
Til aften gik vi hen i byen og spiste . Vi gik op til en lidt stor restaurant, som lå helt oppe i enden af den lille by. Ellers var der ikke meget liv i den lille by – men vi fandt altså stedet her.
Lene havde bestilt nogle grøntsager plus en bagt kartoffel ,,,, men hvad der skete ved vi ikke men hun fik da mad nok og det kunne hun slet ikke spise.
og jeg var ude i en pizza her denne aften – ah, jeg tror at der var det man kalder en “fryse-pizza” …. men den gled da ned.
Efter aftensmaden gik vi hen til en restaurant, som vi nogen gange havde spist på og spurgte om hun kunne lave nogle drinks til os og det kunne hun godt.
Jeg sludrede lige lidt med hende mens hun lavede vores drinks. Hun havde haft 8 kunder denne dag incl. os og det var jo ikke meget, men sådan var det i lavsæsonen – det vidste hun godt. Men hun havde valgt at holde sin restaurant åben, da hun jo ikke havde andet at lave.
Når det var højsæson havde hun rigeligt at lave.
Vi sad lidt udenfor restauranten og nød vores drinks – inden vi gik tilbage til hotellet.
21 dages ophold starter i Pattaya
Tirsdag den 27. august 2026
I dag skal vi videre til Pattaya. Vi var tidligt ovre og få morgenmad og derefter skulle der lige pakkes det sidste.
Klokken 08:30 ankom vores taxa og det var en fin bil – men det var jo også det vi havde betalt for.
Vi kørte straks fra hotellet og ned til færgen.
Da vi ankom til færgen var den lige kommet ind 🛳️ – så det kunne jo ikke passe bedre.
Det kostede 40 bath (8 D.kr.) pr. person for at komme med færgen – de var dog indeholdt i vores pris på taxaen – som var betalt forud på hotellet.
Sejladsen gik hurtigt og vi var hurtigt på den anden side.
Herover ses bilen vi skulle køre i og der var ikke noget at klage over.
Vi er kommet i land på den anden side og nu skulle vi så bare køre 275 kilometer inden vi var fremme ved vores næste hotel.
Vi var lige inde og tanke benzin plus at vi lige var på toilettet. Ellers kørte vi non stop hele vejen. Det var egentlig nu rart nok lige at strække ben – det havde jo ikke været en mulighed hvis vi var kørt med bus.
Vi ankommer her til vores næste hotel, som hedder : Pattaya Discovery Beach Hotel. Her skal vi være i 3 uger og det er et sted som vi før har boet på – så det kender vi, og det er absolut et af vore favorithoteller.
Det er et 4-stjernet hotel og det er et fantastisk hotel. Bygningen her som vi skal bo i er ret ny og receptionen her ser da også lækker ud.
Da damen i receptionen får øje på på siger hun : Hello and Welcome back.
Vi havde skrevet til hotellet og ønsket at komme til at bo højt på hotellet – nu er det spændende om det lykkes.
Vi havde booket hotellet sådan, at vi skulle betale ved ankomsten. Det nævner damen her ikke noget om og så siger jeg det til hende.
Hun bliver helt forvirret og siger “Undskyld”. Jeg betaler så for værelset – jeg har det bedst med at være ærlig.
Der er velkomstdrink til os – da vi er tjekket ind.
Vi får værelse på 17. etage og vi får havudsigt – så det er mega fint. Værelserne kender vi – da vi har boet her flere gange før. Det er lækre værelser med alt hvad vi har brug for.
Vi får lige kufferterne op på værelset og pakker ud – nu skulle vi jo bo her i tre uger.
På de to billeder herover kan man du se udsigten fra vores værelse og den er jo i orden må man sige.
Pattaya er en stor by og vi er altid glad for at komme her.
Her ses pool nummer 2 ved hotellet.
Pool nummer 1 ligger ved den bygning som vi bor i – men vi foretrækker altid poolen her, som ligger ned til Beach Road.
Der er mere liv ved denne pool og der ligger også en restaurant sammen med denne 🍹🍹 .
Vi går lige ned til restauranten her og spiser lidt mad. Vi bliver straks genkendt her.
Vi har tidligere brugt denne restaurant meget og det kommer vi også til at gøre denne gang.
Den ligger lige ved hotellet og den har et fint menu-kort til frokost og den er billig.
Efter frokosten hviler vi os lige et par timer, inden vi tager fat på aftenen – vi får lige koden til vores internet med da vi går forbi receptionen og den ser jo ud til at være svær at huske 😮.
Ved siden af vores hotel ligger denne gade og det er en almindelig gade om dagen – men om aftenen bliver den til en gade, hvor der er barer og meget letpåklædte damer.
Den larmer en del – og det er derfor vi har bedt om at få værelser med havudsigt – de værelser ligger nemlig på den anden side af hotellet og der kan du ikke høre gaden. .
Her ser vi vejen der går op til vores hotel. Vi bor længst oppe – fordi der ligger den nyeste bygning.
Hotellet består af 3 højhuse, der ligger mellem 2 gader – nemlig “Beach Road” og “Second Road”.
Begge gader er ensrettet i hver sin retning, men det vænner man sig til. Skal man f.eks. ud til Jomtien en dag, går man ned til Beach Road og tager en grisebil derfra og kommer man hjem fra f.eks. Jomtien – kommer man tilbage til hotellet på Second Road.
Det er ikke noget man tænker over i det daglige, når man er på hotellet og tager du en taxa ud til dit mål – så er det lige meget hvilken gade du går til. Taxa`en vil så bare dreje ned af en sidegade og køre den vej som går i den retning som du skal.
Nåh – men vi har fået udhvilet og tager med denne grisebil ud i byen – Vi har booket ham til at køre os til 7-Eleven – ikke en almindelig 7-Eleven – men en bestemt en.
Skal vi lige få på plads hvorfor vi kalder disse taxabiler for grisebiler 🐷🐷??
Det gør vi i daglig tale, fordi landmanden i Thailand bruger en lignende bil til transport af deres grise – se billedet herover.
Vi ankommer til den “specieller 7-Eleven” som vi havde ønsket at komme ud til. Det er simpelthen verdens største 7-Eleven (målt på butiksstørrelse) og den ligger i Pattaya.
Sjovt nok – så ligger den ikke på den mest trafikerede vej i Pattaya – nej den ligger sådan lidt “afsides” og man kommer ikke bare forbi den, når man færdes i Pattaya.
Vi har været i Pattaya mange gange og vi har aldrig set den før. Nu har jeg så lige læst om den – da jeg søgte om seværdigheder i området og derfor er vi i dag kørt der ud.
Efter vores besøg ved “den store 7-Eleven” ville vi køre til Jomtien – men der kom ikke nogen “grisebiler” derude i meget lang tid og dem der kom, var optaget til anden side.
Vi begyndte at gå mod Jomtien og pludselig kommer der en “grisebil” som vi kunne komme med ned til det store kryds – hvor vi så skulle skifte bil til en der kører til Jomtien.
I Jomtien stod vi af ved den gade som populært hedder “Danskergaden” og vi gik ind på “Bryghuset” og spiste noget dansk smørebrød.
“Danskergaden” har fået dette navn fordi der ligger en del danske restauranter i gaden og fordi der kommer mange danskere i gaden.
Jeg tror faktisk at der er mange danskere der har deres mødested her,
Restauranten her som heder “Bryghuset” har også en lille bagbutik, hvor de sælger danske varer – og du kan se et lille udsnit af disse på billederne herover.
De bager også dansk rugbrød og franskbrød – så trænger du til dansk mad, når du er i området – så er det et godt sted at komme.
Lene køber lidt danske varer såsom ost og rugbrød. Hun døjer med at undvære rugbrød i så lang tid, som vi ofte er i Thailand – men så køber hun rugbrød og tager et par skiver med op til morgenmaden på hotellet hver dag.
Vi er taget videre og er kommet til Nightmarkedet i Jomtien – vi bliver straks genkendt her af nogle butiks-indehavere.
Vi plejer altid at komme på Night Markedet når vi er i Jomtien – hvilket vi jo har været flere gange indenfor de sidste år.
Også “Bar-manden” her genkender os straks. Vi brugte altid ham til “Godnatdrinks” hvis vi boede på hotel i Jomtien. De første gange vi var i området – boede vi altid på hotel i Jomtien og da sluttede vi altid dagen med en drink på Nightmarkedet her og tit var vi jo mange afsted – så det var en god forretning for bar-manden her.
Lige nu er der vejarbejde i Jomtien og gaden er ènsrettet – så vi måtte gå op til den store vej for at finde en grisebil som kørte til Pattaya, og der kom hurtigt en som vi hoppede på.
Vi stod af bilen ved markedet med flyvemaskinen og gik ned til den anden gade og hen til “drinks-bilen”, som vi kendte fra tidligere ophold her i Pattaya og vi bliver da også straks genkendt her.
Som nævnt ovenfor så er vi i de senere år rykket til Pattaya og der har vi fundet “Drinks-stedet” her.
Det ligger meget tæt på vores nuværende hotel – så der havner vi næsten altid hver aften inden sengetid. Det er hyggeligt at sidde her og kigge på alt hvad der sker omkring os.
Vi er da også denne aften havnet her på “Drinksstedet” og slutter dagen her.
En ny dag starter !!
Onsdag den 28. august 2026
Så er det den første morgen på hotellet og vi er gået til morgenmaden.
Morgenmaden serveres altid i “Chic-tower”, som er den anden bygning på hotellet. Man laver et kæææmpe morgenbord her og derfor kommer alle hotellets gæster hertil for at spise morgenmad.
Vi bor i det der hedder “Dee-Tower”, som er den tredje bygning – hvis man tæller fra Beach Road.
Det har været et par gange, hvor der har været få gæster på hotellet – så har man lavet morgenmaden i “Dee-Tower” hvor vi bor – men det sker ikke ret tid.
Jeg har desværre ikke nogen billeder af morgenbordet – der må jeg henvise til filmen, som der er link til nederst på siden her.
Her ses indgangen til morgenmaden – der er sltid rent og pænt på dette hotel og der er mange flotte dekorationer forskellige steder i hotellets bygninger.
Efter morgenmaden gik vi over til “Big C”, som er et varehus med madvarer og forbrugsvarer.
Lene ville gerne købe lidt “indhold” til køleskabet på vores værelse. Vi har tidligere brugt at køre ud til “Tesco varehus” – men der skulle vi jo have en taxa ud – her kunne vi gå til, så derfor blev dette valgt.
“Big C” ligger i et mindre center og der er forskellige butikker her. Der er også en Swensen`s som vist på billedet herover. Her kan man få stillet sin lyst med hensyn til is-desserter i alle mulige størrelser.
De ligger nu efterhånden flere steder i Pattays og Jomtien – og vi benytter dem da også af og til, når vi er på ferie i området.
Da vi skal tilbage igen vil vi tage en grisebil – da vi nu har varer med, men der kommer ingen “grisebil” og vi begynder at gå tilbage.
Pludselig kommer der en grisebil og vi stopper ham og spørger om prisen for kørsel til vores hotel og han siger 150 bath.
Det vil vi ikke give for der er kun 2 km til hotellet. Han kører så igen og lidt efter kommer der en anden grisebil og vi stopper denne og hopper op på denne og kører med ned til den næste lysregulering.
Der hopper vi af og tager en anden grisebil på vejen, der går op til vores hotel, hvor vi ankommer lidt senere.
Disse 2 ture kostede så tilsammen 40 bath og vi sparede 110 bath på denne måde.
Men det kan man selvfølgelig kun gøre, hvis man kender systemet med disse grisebiler.
Da vi kommer tilbage til hotellet, ville vi gå til stranden og være resten af dagen.
Lene har alt i udstyr når hun skal til strand eller pool. Her er hun i gang med at pumpe sin luftmadras op og hun har selvfølgelig en elektrisk pumpe til dette – man må jo ikke gå “ned på udstyr”.
Pumpen kan både pumpe op og tømme luftmadras… på denne måde kan hun jo have luftmadrassen med i sin kuffert og den kan genbruges år efter år på denne måde..
Nede ved Beach Road vælter det ud med sælgere – de kommer kørende på række med alle deres varer – men de er en del af bybilledet her i Thailand og sådan er det 👍.
Temperaturen har efterhånden nået 31 grader – men den vil sikkert komme op på 34-35 grader inden dagen er omme.
Men det er noget vi har vænnet os til og det betyder da heller ikke noget, hvis man bare er i nærheden af vand og kan tage en dukkert, hvis det bliver for varmt.
Da vi ankommer til stranden – er den tom og ingen solvogne ….. vi kommer så i tanker om at det jo er onsdag.
Denne dag er der ingen solvogne på stranden og ingen mennesker – da regeringen har vedtaget, at der skal være èn dag om ugen, hvor stranden kan holde “hviledag” og det er så blevet om onsdagen.
Vi går så i stedet for til poolen ved hotellet og bliver der resten af eftermiddagen.
Omkring poolen kan se se disse flotte planter og det er jo meget hyggeligt.
Det er nu blevet aften og vi skal ud i byen. Vi skal finde et sted hvor vi kan få aftensmad og det er altid spændende hvor vi havner henne.
Vi kommer forbi “Biergarden” og vi kender dette sted fra tidligere år og vi beslutter at gå derind og spise denne aften.
Stedet her ” Biergarden” har et sjovt koncept – man sidder næsten i mørke og man får menukort og lommelygte udleveret – så er det bare med at finde ud af hvad man vil spise.
Jeg vælger denne menu og det var nu slet ikke så dårligt.
Efter maden går vi en tur i gaden og vi havner i et Center, hvor også finder “Believe it or not” og vi går rundt og kigger.
Centret har indgang fra både Beach Road og Second Road. Vi var også lige forbi “Believe it or not”.
Man godt få lidt tid til at gå ved ved at kigge sig lidt om. Det koster 160 d.kr. at komme ind og se diverse ting på stedet her og det valgte vi ikke at gøre denne aften.
Jeg har dog tidligere været inde og se dette – og det er efter min mening ikke pengene værd.
Billederne herover er fra “Believe it or not”
Vi sluttede dagen hos “Drinksmanden” og da vi ville gå til vores hotel – kommer denne unge mand fra hotellet og tilbyder at køre os op til den blok vi bor i og det siger man jo ikke “nej” til.
Torsdag den 29. august 2026
Nu er vi kommet til et nyt sted og der er mange muligheder for udflugter her. Mange har vi jo set tidligere – men der er også nogle vi ikke har set.
Nu mens vi er her i Pattaya vil der være flere af de der dage, hvor Lene og jeg splitter os op og foretager os noget hver for sig og mødes igen senere på dagen – det har vi aftalt hjemmefra.
Dagen i dag bliver så en af disse dage og den første, mens vi er her i Pattaya.
Lene vil gå til stranden i formiddag og jeg vil tage en mindre udflugt.
Pattaya Sign.
Når man ankommer til Pattaya, kan man se et kæmpe stort skilt oppe på et bjerg hvor der står ” Pattaya City”.
Jeg har læst mig frem til at de skulle være muligt at komme helt op til dette skilt og stå ved foden af bogstaverne – så det skulle jeg prøve i dag.
Jeg går ned til vejen og fanger en grisebil. Jeg siger til ham at jeg skal op til Viewpoint og vi finder en pris og kører derop.
Nu er jeg så kommet op til Viewpoint i Pattaya – men hvordan finder jeg det skilt som jeg ville se ??
Jeg går lidt rundt og kigger heroppe – der er et tempel og det ser jeg også lige, når jeg nu er kommet herop.
Udsigten fejler ikke noget heroppe – men det var jo noget andet jeg var kommet for at se.
Jeg prøver at få nogle oplysninger fra nogle af de lokale mennesker, der har boder heroppe – men ikke ret mange af dem kan snakke engelsk – så det er lidt svært.
Pludselig møder jeg en der kan lidt engelsk og jeg spørger ham om vej til det store skilt. Han forklarer mig at jeg bare skal gå ned igennem den skov der er ved dette viewpoint – så vil jeg komme til skiltet.
Jeg finder skoven og der er også en sti ned i skoven.
Aha – tænker jeg – det må være her. Jeg går ned af stien og kommer helt ind i skoven og det blive lidt mørkt og dunkelt herinde. Men jeg fortsætter bare med at gå. Jeg kommer til et sted hvor stien deler sig i to og jeg vælger den vej, som jeg mener må være den mest logiske.
Lige pludselig står der 6 hunde foran mig på stien – hvad gør jeg nu ?
Jeg må lige tænke hurtigt og tænker at de løse hunde man møder på gaden jo ikke er farlige og det er de her nok heller ikke – så jeg kigger lige ud og går forbi dem.
Det sker heller ikke noget – hundene fortsætter op ad stien og forsvinder.
Da jeg er kommet forbi hundene – er der lige et kort øjeblik, hvor jeg kan se ud igennem skoven og ned til Pattaya by.
Men kort tid efter er jeg igen inde i skoven, hvor lyset har svært ved at trænge igennem og det bliver igen dunkelt 😱.
Pludselig dukker der en mand op fra “ingenting” og han spørger mig om, hvor jeg skal hen. Jeg forklarer ham, at mit mål var at komme til det store skilt på bjergskråningen.
Han tilbyder at vise mig vej dertil og det siger jeg “ja” til og vi går videre.
Pludselig begynder han at stille mig mærkelige spørgsmål. Han spørger mig om, hvorfor jeg går alene her på sådan en mørk sti og han spørger mig om jeg er gift og om jeg er til mænd eller damer 😮 .
Jeg bliver squ lidt nervøs – for hvad kan han finde på. Jeg trøster mig ved, at jeg ikke sådan lige har hørt at Thai`ere har slået andre folk ned og det gør han nok heller ikke i dag.
Efter at have gået et stykke vej kommer vi til skiltet og han forsvinder igen – uden nogen kommentarer.
Det viser sig senere, at jeg kunne være kørt direkte til skiltet – men nu gik jeg den besværlige tur og fik en extra oplevelse ud af dette.
Ved Pattaya Sign.
Her er jeg kommet til skiltet og det er virkelig stort når man står heroppe og kigger på det heroppe fra – og udsigten udover byen er fantastisk.
Udsigt udover byen fra skiltet (Pattaya Sign).
Heroppe i området med skiltet var der en del andre ting at kigge på og jeg benytter da lige lejligheden til dette.
Der var en lille spisested heroppe og man kunne også købe en kop kaffe her. Jeg købte en kop kaffe her, men også lige for komme ind i aircondition og blive kølet ned inden jeg skulle gå videre.
Nu var det tid til at komme ned igen og der gik godt nok en asfalteret vej ned fra dette sted – men gående skulle gå på en sti langs vejen.
Jeg tror ikke der er mange der går ned heroppe fra – stien var ikke særlig god at gå på – men jeg prøver.
Jeg laver da også lige et styrt og slår min arm ….. men jeg overlever da 😮.
Da jeg kommer ned til vejen igen – kan jeg se at jeg har gået 9,2 kilometer – så det må være rigeligt i 30 graders varme og det var jo just ikke jævn vej jeg var gået på 😅 .
Jeg begynder at kigge efter en grisebil som måske kunne køre mig tilbage til hotellet – men der kommer ingen heroppe.
Jeg måtte gå helt ned igennem Walking Street og over til det store kryds i Pattaya, før jeg fik muligheden for at hoppe på en grisebil og køre tilbage til vores hotel.
Efter at være kommet tilbage til hotellet – går jeg ned til stranden og finder Lene her.
Vi opholder os på stranden indtil sidst på eftermiddagen hvor det ser ud til regn.
På stranden kommer der mange sælgere forbi og Lene køber da også lidt af dem indimellem.
Her er det en sælger med frugt.
Om aftenen er vi gået ned i den anden ende af gaden og vi spiser på restauranten : Kiss Food & Drinks.
Lene får serveret denne hele fisk og det skulle være virkelig god mad…..
Efter aftensmaden går vi en tur på Night Bazaren i Pattaya. Dette sted ligger lige midt i gaden “Second Road”.
Her kan man købe alt undtagen madvarer. Der bliver da også lige lavet et par handler inden vi når ud af markedet igen.
Vi tager en grisebil op til markedet med flyvemaskinen og vil gå igennem til vores “Drinkssted”, da vi får øje på endnu en “Drinks-bil” – nøjagtig magen til den vi normalt sidder ved om aftenen.
Det viser sig så at ham der har den – faktisk har 2 biler stående med kort afstand til hinanden.
Vi får så lige en drink begge steder inden vi slutter dagen 😊 .
En ny dag starter !!
Fredag en 30. august 2024
Efter morgenmaden gik vi til stranden. Der skulle også være dage hvor vi bare flød ud på stranden og ikke lavede andet – det havde vi aftalt hjemmefra.
Stranden i Pattaya er meget bred og der er mange parasoller og solvogne opstillet.
Der er dog ikke så mange mennesker på denne tid af året – så vi har meget af stranden helt for os selv.
Det er vores 49 års bryllupsdag denne dag og billedet herover er fra dengang jeg var 20 år og Lene var 17 år – så det er jo nogle dage siden.
Men Bryllupsdagen var dog ikke noget vi sådan lige tænkte så meget over.
Som allerede nævnt øverst på siden – så var vi ved stranden hele formiddagen. Vejret var perfekt og vandet var varmt og dejligt. Vi var ved den samme plads, hver gang vi var på stranden og vi kom til at kende hende damen der lejede solvogne ud – så der blev lidt extra service indimellem 👍 .
Klokken 13:00 cirka – gik vi over og fik frokost. Den fik vi ved den lille restaurant der lå ved vejen op til hotellet.
Det var et sted, som vi brugte rimelig tit – det var nemt og det var billigt.
Hvad min menu lige her hedder og hvad det er – fandt jeg ikke rigtig ud af – men det smagte da fint nok 🥗 .
Efter frokosten kørte vi ud til Floating Market i Pattaya.
Det er blevet sådan lidt en tradition, at vi besøger dette sted når vi er i Pattaya. Ikke fordi det er noget særligt og da slet ikke siden vi har set “Damnoen Floating Market” ved Bangkok. Men det er lidt hyggeligt at gå rundt herude og se hvad der sælges i boderne.
Der var faktisk mange mennesker herude – flere store turistbusser stod parkeret langs vejen herude 🚌🚌 .
Ude på Floating Market kunne man for 300 bath (60 D.kr.) leje disse dragter, som jo ville være noget særligt, når man skulle fotograferes derude.
Det var der faktisk mange der gjorde.
Det var rigtig varmt denne dag og vi købte lige lidt koldt at drikke inden vi gik videre mellem boderne 🥤.
Der sælges alverdens ting på dette Floating Market. Her er det håndsæbe, som er skråret ud i mange forskellige versioner.
Der er mange af disse små både på Floating Market og de har alle sammen flere produkter, som de gerne vil sælge.
Jeg ved ikke om det skal symbolisere noget fra fortiden – for hvis dette er meningen, så er det da lidt noget skidt at hun sidder med en “Smartphone” 📱.
Insekter og andet kryb er populært at spise i Thailand. Man spiser dem simpelthen som snacks.
Her har vi skorpioner. Jeg har smagt græshoppere i Thailand og de smagte nu OK – men jeg ved squ ikke lige med de her skorpioner.
Jeg har set folk derude spise dem og man brækker lige det yderste af halen, af inden man spiser dem – den er nemlig giftig.
Jeg tor ikke at jeg kommer til at prøve dette 🤮 .
Ja og så er der krokodillerne her. Mange steder i Gade-boder og enkelte restauranter tilbyder man krokodillekød.
Jeg har smagt krokodillekød og jeg synes ikke at det var ret lækkert. Der er mange sener i det og det virker ret sejt – men om jeg bare var uheldig med mit kød denne ene gang, ved jeg ikke – jeg må lige prøve det igen, inden jeg dømmer “det helt ude”.
Tæt på “Floating Market” i Pattaya ligger der en chokolade fabrik og den ville vi lige besøge, når vi nu var herude.
Fabrikken ligger på den modsatte side af vejen og vejen fungerer lidt som en Motorvej – dog uden at være det.
Men det var lidt problematisk at komme over vejen p.g.a den hurtigt kørende trafik – men det lykkes da til sidst.
Chokolade fabrikken fungerer lidt som butik – prodiktion – spisested, så vi købte en kop kaffe derinde og kiggede os lidt omkring.
Det var nogle vældig fine varer de producerede – men også i den dyre ende af skalaen 🤑 .
Lene købte lidt i butikken her ved Chokolade Fabrikken og vi tog derefter en grisebil tilbage til vores hotel.
Til aften spiste vi på Italiensk Pizzeria – det vat jo trods alt vores bryllupsdag 💕 – så det kunne vi vist godt tillade os. Pizza`er er generelt dyre i Thailand – koster faktisk næsten det samme som i Danmark.
Men sådan er det faktisk med alt mad i Thailand, der ikke er “Thai-food” – men det vèd man så og kan så handle ud fra denne viden.
Som det ses på billedet – så valgte Lene ikke en Pizza.
Efter aftensmaden gik vi en længere tur op af gaden – ja faktisk gik vi helt op til “Terminal 21” – de store butikscenter. hvor vi hoppede på en grisebil og kørte ned til vores drinkssted.
Vi sluttede så dagen, her som vi plejede at gøre – måske jeg lige skal nævne, at de også lavede alkoholfrie drinks og jeg tror faktisk det er dette der er valgt denne aften.
En ny dag starter !!
Lørdag en 31. august 2024
Jeg var ved morgenmaden, da de åbnede for denne og Lene kom ved 8-tiden.
Det er et helt fantastisk morgenbord de disker op med her – men selvfølgelig har vi “et eller andet sted” betalt for dette.
Vi snakkede lige lidt om, hvad programmet for i dag skulle være og det endte med at blive besluttet, at det skulle være en strand dag, og vi ville tage ud til Jomtien Beach, som vi kendte fra tidligere ophold på et hotel derude.
Hotellet hedder “Grand Jomtien Beach” – men efter corona`en var dette hotel faldet voldsomt i standard og sidst vi var der, tror jeg ikke engang at nogen af “de løsgående hunde” i området ville spise den morgenmad de serverede derude – så dette hotel vil vi aldrig nogensinde komme på igen.
Vi vi “flygtede” faktisk fra hotellet efter 2 dage sidst vi var der og fandt et andet hotel. Og da vi skulle have vores penge retur fra dette hotel – snød den gamle hotel direktør-frue os for 3100 danske kroner – så aldrig mere dette hotel.
Vi er ankommet til Jomtien Beach – lige overfor det ovenover nævnte hotel – og stranddamen genkender os straks og bliver glad.
Hun tror at vi kommer mange, som vi gjorde dengang vi var ved hende sidst – men jeg måtte fortælle hende, at vi kun var Lene og jeg.
Det er hun da selvfølgelig også glad for og vi får en “første klasses” betjening ved hende. Hun er fantastisk til at værne om sine kunder.
Vi lejer to solvogne og smider os på disse og det varer ikke længe inden den første sælger er der og Lene køber lidt frugt af ham.
Her ses Lenes køb og det koster “næsten gratis” … Lene er en god kunde ved disse sælgere, når de kommer med frugt.
Jomtien Beach blev for nogle år siden lavet meget bredere og om det er godt eller skidt, ved jeg ikke helt.
Men når der så er lavvande som her – så er stranden da extra bred.
Ved frokost tid går vi lidt hen af gaden og finder en lille restaurant/gadebod, som vi også kendte fra tidligere.
Det er utroligt som Thai`ere kan huske folk – også her genkender chefen os og siger at det er længe siden han har set os.
Tja – en gang pomfritter og en burger kan man vel altid spise 🍔 ?
Her ses det sted vi spiste på og jeg ved da godt, at stedet ikke ville kunne opnå mange “Smiley`er” hvis fødevarestyrelsen skulle komme forbi – men maden fejler ikke noget.
Ved 14-tiden tog vi tilbage til vores hotel og kørte kort tid efter ud til et Delfin Show 🐬, som vi havde booket på internettet.
Vi havde godt nok set dette èn gang før – men det kan man sagtens se flere gange.
Vi havde booket VIP-pladser og kom til at sidde lige midt for. Det er helt utroligt hvad man kan får disse delfiner til at gøre.
Jeg tog en masse film derude – men desværre ingen billeder – så hvis du vil se mere fra dette fantastisk Show – skal du se filmen, som jeg linker til nederst på siden her.
Efter Show`et kunne man blive fotograferet sammen med delfinerne og det skulle vi da prøve.
Vi havde bedt vores taxa vente ude på P-pladsen i de 50 minutter Show`et med delfinerne varede og vi kørte straks videre til Jomtien, hvor vi spiste på “Jomtien Boat House”, og jeg spiste her stegt flæsk med kartofler og persille sovs.
Det var ganske udmærket.
Jomtien Boat House har 2 gange om ugen et “Elvis Show” og det var der denne aften, men vi var rimelig tidligt derude, så vi ventede halvanden time for at se dette.
Efter showet ville vi tage med en grisebil tilbage til Pattaya. Vi startede klokken 21 derude fra – men det var et stort kaos.
En ny dag starter !!
Søndag den 1. september 2024
Jeg går en længere rur om formiddagen – ja faktisk går jeg 10 kilometer og kommer langt omkring i Pattaya.
Ved middagstid er jeg tilbage ved stranden og mødes med Lene og vi spiser noget frokost ved den lille restaurant ved vejen op til hotellet.
Efter frokosten går vi til stranden igen og her her til ved 16-tiden – hvor vi går til vores værelse.
Efter en varm dag på stranden – er det nu rart lige at komme til værelset med aircondition og lige få en kop kaffe og slappe lidt af, inden aftenen begynder.
Så er klokken blevet 19 og det er blevet mørk derude – nu skal vi ud i byen og finde et sted hvor vi kan spise aftensmad – det er altid lidt spændende hvor vi havner henne.
Vi går til højre ved hotellet og går op af gaden her. Vi kommer forbi et Streetfood marked som hedder “SOHO Streetfood” og vi går herind.
Der er vildt mange madboder og det ser lidt spændende ud – så vi beslutter at spise her.
Vi går lige og kigger lidt på alle disse madboder – det er lidt svært at vælge hvad man lige vil spise denne aften – men jeg når frem til menuen som du ser på billedet herover.
Det var en fin menu og du kan jo selv vælge hvor stærk du vil have den – det er jo bare et spørgsmål om strø nogle flere chilli`er på,
Lene vælger denne menu og den ser også lækker ud – Lene er ikke til stærk mad, derfor vælger hun en lidt mere “Neutral” menu.
Efter aftensmaden i SOHO-Streetfood – som var en positiv oplevelse – går vi videre op af gaden og kommer til det store indkøbscenter der hedder “Terminal 21” og i går herind.
Dette indkøbscenter er lavet som en Lufthavnsbygning, hvor man går ud til forskellige Gates og kommer til forskellige lande.
Vi viser nogle eksempler herfra lige nedenunder her.
Billede fra Indkøbscentret “Terminal 21”.
Billede fra Indkøbscentret “Terminal 21”.
Billede fra Indkøbscentret “Terminal 21”.
Billede fra Indkøbscentret “Terminal 21”.
Billede fra Indkøbscentret “Terminal 21”.
Billede fra Indkøbscentret “Terminal 21”.
Vi er stadig i indkøbscentret “Terminal 21” og vi kommer forbi en “Swensen`s”
Og det er jo svært at komme forbi en “Swensen´s uden at købe en is-dessert og der gjorde vi da heller ikke denne dag – vi måtte simpelthen lige derind.
Vi tager en grisebil fra “Terminal 21” og ned til vores drinkssted – hvor vi sætter os og bestiller nogle drinks.
Vi har ikke siddet her i ret lang tid før et voldsomt regnvejr bryder ud med store mængder vand. Vi bliver faktisk fanget her i dette uvejr.
Kort før midnat kan vi komme til vores hotel – men vi er gennemblødt fra yderst til inderst.
Men det var faktisk lidt spændende at følge uvejret og se hvordan det hele kan ændre sig på halvanden time.
En ny dag starter !!
Mandag den 2. september 2024.
Vejret ser stadig lidt usikkert ud efter uvejret i aftes – det regner stadig lidt, mens vi spiser morgenmad.
Efter morgenmaden får vi lige tjekket internettet på vores værelse.
I tre dage har det ikke rigtig fungeret og jeg har snakket med receptionen om det tre gange og gør det igen i dag.
Men lige netop i dag er den rigtige medarbejder tilstede i receptionen. Hun tilkalder hjælp og i løbet af 10 minutter fungerer det og der kommer ovenikøbet en medarbejder op til vores værelse og spørger om alt er ok.
Så håber jeg at vi har en god forbindelse – for det er nødvendigt for at kunne oploade billeder på nettet til dem hjemme i Danmark.
Efter morgenmaden og internet-problemerne får vi lige samlet en bunke tøj, som bliver afleveret til vask ovre i en sidegade til hotellet.
Dette kunne så hentes igen i morgen – nyvasket. På billedet her får vi lige registreret vores pose med vasketøj.
Vi får altid vasket nogle gange når vi er i Thailand – det betyder jo, at vi ikke behøver at slæbe helt vildt meget tøj med herned fra Danmark.
Det kan godt være forskellige steder vi får vasket og derfor tager vi lige et billede af stedet – så at vi er sikker på at gå til det samme sted igen, når vi skal hente tøjet 😊 .
I dag har vi besluttet os for at tage ud til “Underwater World Pattaya” og vi tager en grisebil derud.
Vi har været der før for et par år siden – men en gentagelse skader vel ikke.
Vores chauffør ville absolut vente derude og køre os tilbage igen efter besøget her – men det takkede vi nej til. Måske vi havde helt andre planer ?
Vi får lige lidt koldt at drikke inden vi går ind til akvarierne.
Der er meget at se på herude og selvfølgelig blev der taget mange billeder – men vi nøjes med at bringe 3 stk – som du kan se lige herover.
Da vi er færdige med besøget hos “Under Water World Pattaya”, beslutter vi at tage videre ud til noget der hedder “Magical Ice of Siam” og vi leder efter en taxa.
En ung mand kommer hen og spørger os om hvor vi skal hen og det fortæller vi ham. Han giver os en pris som vi i første omgang afslår. Han kommer så med en ny pris, som vi accepterer. Han ringer herefter til en kammerat, der kommer og kører med os.
Vi er fremme ved målet et kvarter senere.
Vi er ankommet til “Magical Ice of Siam” og kommer ind på pladsen. De har en stor forplads med nogle kæmpe figurer i hvidt – der skal se ud som om at de er lavet af sne.
Det er lidt synd at man ikke lige ofrer lidt penge på at friske disse figurer op – sådan at de står helt skarpt i hvidt – men der er sikkert ikke penge til det.
Men vi bruger lidt tid her udenfor og få taget nogle billeder.
Vi er nu kommet indenfor og det er noget helt andet.
Herinde er det virkelig flot og en fantastisk oplevelse – på billedet her står vi i sne og det sner lidt derinde.
Vi er kommet videre ind i næste rum, hvor der er hård frost. Herinde er der mange flotte is-skulpturer, som bliver belyst med skiftende farver og der er virkelig noget at se på.
Ved indgangen hertil får man udleveret sokker – støvler og en varm jakke.
Her ser vi en “TUK TUK” udhugget i is.
Der er også en bar herinde, som selvfølgelig også er lavet i is som alt andet herinde.
Med i indgangsbilletten er en drink som serveres i baren som er vist ovenover. Drinken serveres i en is-blok der er udhulet.
Ja – der kan tages mange sjove billeder herinde – her har vi “Mester selv” 🧟♂️ .
Vi er her udenfor igen – det var et interessant besøg og det kan vi godt anbefale.
Da vi kommer ud igen, kan vi ikke finde nogen taxa og vi spørget damen i “Billet-lugen” om en taxa og hun siger “No taxa here – only BOLT”.
Vi går ud til vejen og kigger – men vejen er en “motorvejs-lignende vej” og det er ikke nemt at stoppe nogle biler herude.
Ved siden af “Magcal ice of Siam” ligger et legeland og her går vi ind og spørger om de kan hjælpe med en taxa. Pigen – vi snakker med siger “ja” og tager sin telefon og åbner en App der hedder “BOLT”.
Her booker hun en taxa til os og den kommer 5 minutter efter og det var en billig løsning – så jeg tænkte at den App måtte jeg lige kigge lidt nærmere på når vi var kommet tilbage til hotellet.
Men tak til pigen her for hendes hjælp !!
Da vi er kommet tilbage til hotellet, begynder jeg at undersøge den App der hedder “BOLT”.
Jeg får den installeret på min telefon og registrerer mig i denne App. Den ser umiddelbart nem ud at bruge – men det må jo komme an på en prøve.
Jeg beslutter mig for at prøve at bruge den næste gang vi skal bruge en taxa, men det blev dog ikke før dagen efter jeg kunne test denne App.
Vi er her klar til at tage ud i byen – vi ville ud til Jomtien denne aften, Lene ville have sine negle lakeret og hun kendte et sted deude hvor de var gode til dette.
Vi går ned til vejen og tager med en grisebil ud til Jomtien.
Mens Lene får ordnet sine negle – som tager en times tid – går jeg hen i cen Cafè som ligger tæt på og får en kop kaffe ☕.
Efter en times tid er Lene klar med nye negle og resultatet ses her.
Vi går herefter hen til restauranten “Surf Kitchen” og spiser aftensmad. På billederne herover kan du se vores menuer.
Restauranten “Surf Kitchen” kender vi meget godt – da vi har brugt den flere gange når i har været i området.
Vi fik lige en kop kaffe og en Cheese-kake efter middagen.
Efter maden er vi lidt spændte på om vi nu skal bruge halvanden time på at komme tilbage til Pattaya igen, som vi gjorde forleden dag.
Vi går ud til gaden og “fanger en grisebil” og spørger chaufføren om hun kører til Pattaya og det svarer hun “ja” til.
Det er begyndt at regne lidt og vi snakker lige lidt om vi skal køre til hotellet, eller om vi skal slutte aftenen nede ved “vores drinkssted” som vi plejer at gøre.
Vi tager drinkstedet og slutter dagen der. 😊
En ny dag starter !!
Tirsdag den 3. september 2024.
Vi spiser morgenmad på de samme tider som vi plejer ovre i “Chic-tower” (bygning 2) 👌.
Mig meget tidligt og Lene ved 8-tiden …det regner lidt fra morgenstunden, men dog ikke noget der kan drille en hel masse.
I dag skal vi over til det store marked i Pattaya.
Det er der hver tirsdag og vi har flere gange besøgt dette sted, når vi har været hernede.
Lene elsker at gå og kigge/rode i de store mængder af varer og jeg følger bare efter.
Vi prøver at booke en taxa via den App der hedder “Bolt”, som jeg har downloadet.
Det var den der blev brugt til at booke taxa til os ude fra turen til stedet med is-skulpturerne – altså den som pigen ude ved legelandet brugte i går, da hun skulle hjælpe os med at finde en taxa.
Jeg har registreret mig med alle oplysninger i App’en og den skulle nu være klar til at bruge.
Jeg åbner App’en og taster adressen ind på markedet og straks får jeg mulighed for at vælge bilstørrelse.
Jeg vælger en personbil og får besked på at den vil være her om 1 minut og det kom til at passe.
På et GPS-kort kan man følge bilen helt op til os, og det virker som om at det er en App vi kommer til at bruge meget i fremtiden hernede.
Vi kommer til at betale 83 bath for turen ( ca. 16 d.kr. ) – da vi ikke var ude ved vejen, da han kommer – betaler vi 1,60 d.kr. i ventepenge .
Systemet virker fint og vi kommet ud til markedet.
Nu kan jeg så sidde og ærgre mig over at vi ikke har fået kendskab til denne App for længe siden.
Man er helt fri for at stå og diskutere pris med de taxa-chauffører herude – for hos “BOLT” får man en fast pris inden start.
Vi er kommet ind på det store marked og her sælges der alt muligt til “ingen penge”. Jeg tror at noget af det er brugte varer – men der er endnu flere boder med nye varer.
Det regner stadig lidt og vi hopper lidt imellem vandpytterne på markedet.
Sælgerne prøve at dække af for regnen, ved at sætte presenninger op over boderne – men det lykkes ikke helt alle steder.
Sælgeren her besøger jeg altid når i er i Pattaya.
Han monterer beskyttelses-frontglas på min telefon for 100 bath (20 D.kr.) og det passer altid med, at næste gang vi er i Pattaya, så har jeg fået ny telefon igen og sådan vil det sikkert være hver gang.
Lene handler lidt herude – her er det ure hun kigger på og de koster også kun 100 bath (20 D.kr.) og om de er mere værd, ved man jo først når man har haft dem et stykke tid.
Men vi har da været heldige med disse mange gange og de er jo billigere end det er at få skiftet batteri på et ur i Danmark. 🤷♂️
Der sælges også mange madvarer på dette marked og ikke alle ser lige indbydende ud. Her har vi nogle ænder med hoved og det hele – men måske de smager ok ?
Der sælges mange frugter på dette marked og man er gode til at udstille disse, så at de ser farvestrålende og indbydende ud.
Vi har forladt det store marked og er på vej tilbage mod vores hotel. Vi besøger en garnbutik – som vi før har besøgt når vi har været i Pattaya og vi bliver da også straks genkendt.
Lene køber noget garn herinde.
Vi har en gang tidligere – for et par siden spist ved denne “Istanbul Kebab” og det var rigtig godt – så vi vælger at spise frokost derinde – inden vi tager en grisebil tilbage til vores hotel.
Der var lige et par chilli`er med til maden her – men det var da frivilligt om man vil fortære disse og det gjorde jeg heller ikke.
Efter frokosten tager vi tilbage til hotellet.
Klokken 18 henter vi vores nyvaskede tøj ovre i sidegaden til hotellet. Der afleverede vi jo dette til vask i går og det var nu klar til at lægge på hylderne og bruge. Det er squ da nemt !! 👍
Vi går herefter til receptionen på hotellet og booker en taxa via App’en “Bolt” og igen kommer den indenfor er minut.
Den kører dog forkert, da den kører til gaden “Soi 6” og hotellet ligger på Soi 6/1, men det er min egen skyld, da jeg opgiver adressen Soi 6 ved bestilling – det skal jeg lige være opmærksom på ved næste bestilling fra hotellet.
Men taxa`en finder os og vi kommer afsted.
Vi kører til restauranten “Cabbage & Condoms” som ligger ude ved Pratumnak – helt ude ved vandet.
Der er en helt speciel historie til dette sted – den kan du søge på internettet – eller finde den på vores hjemmeside.
Restauranten er meget hyggelig og man sidder ude ved vandet. Vi besøger som regel stedet, når vi er i Pattaya området.
Hvis man vil besøge restauranten – er det en god ide at booke bord – især i højsæsonen, da stedet er meget besøgt.
Der var dog ikke så mange gæster i restauranten denne aften og vi får nemt et bord helt nede i vandkanten.
Det er fin mad de laver på stedet.
Som det fremgår af billedet og mit hår – så blæser der en let brise her ved vandkanten – men det betyder ikke noget – vinden er jo lun og dejlig.
Som det ses på de tre billeder herover – så er restauranten udsmykket med “forskellige ting og sager” 😂 – der er manequin`er iklædt tøj. der er lavet af kondomer og der er et kondom-træ.
Mange steder på restauranter får man et bolcher eller noget frugt når man har betalt sin regning – her fik vi 2 kondomer 🤣,
Efter maden bestiller vi en taxa igen og den kommer indenfor 2 minutter. Jeg er imponeret, de må simpelthen ” ligge og lure” overalt – da de kan være fremme så hurtigt – næsten uanset hvor man er.
Vi kører til hotellet og går en tur over på markedet hvor flyvemaskinen er.
Vi ender nede ved “vores drinksmand” og vi slutter dagen her som vi plejer at gøre med en drink.
En ny dag starter
Onsdag den 4. september 2024.
Jeg er ved morgenmaden klokken 06:30 og der er ikke andre på nuværende tidspunkt.
Jeg sidder lige og kigger lidt på “App`en BOLT”, som jeg bruger til at bestille taxa med.
Vi har haft lidt problemer med at taxaen vi booker – altid kører til gaden ved siden af.
Gaden ved siden af hedder Soi 6 og hotellet ligger på Soi 6/1.
Jeg må lige spørge en person nede receptionen, om hvordan jeg sikrer mig at jeg har den rigtige adresse på min App.
Jeg spiser lidt morgenmad og er egentlig færdig da Lene kommer klokken “lidt over 8”.
I dag vil vi tage færgen overtid Koh Larn og være ved stranden derovre. Jeg undersøger lige hvornår færgen sejler og vi kan komme med klokken 11:00 og hjem igen klokken 17:00.
Det er vigtigt at vi kommer med den færge der sejler til stranden på Koh Larn og ikke den der sejler til byen.
Men det må vi lige have styr på når vi kommer med til havnen.
Lene har været lidt bekymret for om nu der er mega høje bølger, når vi sejler derover – men jeg får hende overbevist om at det er der ikke og at vi kun skal sejle omkring 3 kvartèr.
Klokken 10 går vi ned til vejen og bestiller en taxa. Den kommer straks og vi kører til havnen. Vi vandrer ud på molen og finder båden vi skal med.
Billetten koster 6 kroner og vi sejler faktisk så snart vi har købt billet 🛳️ .
Båden er helt fyldt op og det er da utroligt hvor alle de mennesker dog kommer fra .
Båden vipper kun lidt undervejs og ellers en fin sejltur.
Turen over til Koh Larn tager altså så de 45 minutter, som tidligere nævnt og da vi kommer i land, går vi straks til stranden, som hedder “Tawaen Beach”. Der er rigtig mange mennesker herovre på Ø`en.
Vi er ankommet til Kah Larn og er gået til stranden.
Der er mega mange mennesker herovre og det undrer os lidt, da det jo er lavsæson nu.
Der kommer mange flotte speedbåde ind til stranden – med turister forskellige steder fra.
Stranden her hedder “Tawaen Beach” og der sejler en færge direkte ind hertil.
Der sejler også en anden færge herover – den sejler ind til den lille by der er herovre.
“Tawaen Beach” er en rigtig flot strand og vandet er helt klart. Det er jo nok også derfor at stedet tiltrækker mange turister.
Det er et rigtig hyggeligt sted at opholde sig en dag i ferien.
Vi har før været på Ø`en Koh Larn og da tog vi en overnatning herovre.
Vi sejlede dengang direkte til den lille by, der er herovre og vi var på Ø`en i 2 dage dengang.
Den ene dag brugte vi så til at køre rundt og se nogle ting på Ø`en, men der er faktisk ikke så meget at se herovre og de ting der er – er dårlig vedligeholdt.
På billedet herover er en Buddha, som vi kunne se fra stranden og den var vi helt oppe ved sidste gang, vi var på Ø`en.
Vi spiste frokost herovre på Koh Larn. Der er rigtig mange restauranter ved stranden – så det er bare med at vælge den rigtige.
Lene elsker strand og sol – så det var en rigtig god dag for hende. Jeg er sådan lidt mere “rastløs” og der skal helst ske noget…. men vi deler “sol & Vind” lige – som man siger og det har vi det fint med 👍.
Det er meget varmt herovre – og de løsgående hunde har det lidt svært i varmen. Her har denne lille hund fundet skygge her under stolen.
Vi bliver på Koh Larn til klokken 16 – hvor vi tager færgen tilbage til Pattaya igen.
Da vi kommer til Pattaya – holder grisebilerne på række ved havnen og vi tager med en af disse til vores hotel.
Om aftenen tager vi ned i shopping-centret “Mikes shopping” hvor vi går og kigger lidt og Lene handler et par ting.
Centret har har rigtig mange varer der ligner originale varer – men det er kopi-varer – det hele.
Hvis du vil købe “ægte varer” – skal du over i “Central Festival” eller “Termibal 21”.
Vi spiser på en restaurant, hvor de har et dansk menukort og jeg spiser “biksemad med spejlæg” og Lene spiser “frikadeller med kartofler og rødkål”.
Vi slutter dagen med en drink – som vi plejer.
En ny dag starter !!
Torsdag den 5. september 2024.
Efter morgenmaden tager jeg en taxa op til et tempel med “flyvende hunde”.
Det er nogle flagermus som er mega store og som har et hoved, der ligner et hundehoved – derfor kaldes de “flyvende hunde”.
Jeg skulle køre et “pænt stykke vej” for at komme dertil og jeg har igen booket en taxa via App`en “BOLT”.
Fælles for de chauffører, der kører disse taxa’er er, at de kan ikke snakke andre sprog end thailandsk. Ham der kører i dag kan dog sige “yes” og “no” 😂….. Så han kan faktisk mere end de fleste taxa-chauffører hernede.
På billedet her til venstre kan du se ruten vi kører og der er 82 kilometer til mit mål.
Billedet stammer fra min “BOLT” App og jeg kan hele tiden se hvor langt vi er kommet på turen.
På køreturen derop finder jeg ud af, at “min taxa App” ikke kan bruges i området, hvor vi skal hen – altså kan jeg ikke finde en taxa, når jeg skal hjem igen.
Hvad gør jeg så nu ??
Jeg tænker – aha, jeg kan squ da tilbyde chaufføren her at vente deroppe og så kan han få samme pris for at køre tilbage igen og undlade at slå taxameter til – han skulle jo ellers køre tom bil tilbage.
Vi ankommer til stedet 11:30 og jeg skriver min ide på telefonen i “Google translate” og den oversætter dette til thailandsk – og jeg viser chaufføren dette.
Han tager sin telefon og åbner app’en med regnemaskinen og skriver “13,30” .
Ok – tænker jeg, det har han forstået – jeg går ud af bilen og han kører. Han må jo så ville hente mig 13:30 … sådan forstår jeg dette altså – spændende om han kommer tilbage.
Han kører over og holder ved en lille bygning lige i nærheden.
Nu skal jeg se på området her…. jeg vil give mig god tid til dette… jeg har jo 2 timer.
Jeg får lige en Munk på stedet til a tage dette billede af mig.
Temperaturen har sneget sig op på 33 grader – men heldigvis er der mange træer her og man kan gå inde i skygge.
Der er nogle bygninger rundt omkring i området her og dem vil jeg lige se først, inden jeg går til flagermusene 👻.
Selve indgangen til området hvor flagermusene hænger i træerne – ser således ud – men jeg venter lige med at gå den vej indtil jeg har set hvad der ellers er i området.
Tja – man kan godt fornemme at man er kommet langt ud på landet. Byen her ved templet er en meget lille by og her ses den lokale ambulance-tjeneste. Den er placeret lige ved siden af Templet med flagermusene.
I en bygning ved flagermus-templet ligger også en bygning hvor jeg lige var inde og kigge og billedet viser hvad der var herinde.
Endnu en bygning ved Flagerhus-templet
Jeg går nu over i området hvor flagermusene befinder sig.
Flagermusene hænger overalt i træerne rundt omkring på templets grund, og de er ikke så meget nogle natdyr som almindelige flagermus, så man kan opleve nogle af dem tage en flyvetur indimellem. Og her skal man lige være forberedt, for selv om man måske inden besøget, har læst at de er store, så er de helt sikkert meget større end man lige havde forestillet dig. Man kan bedst opleve flyveturene omkring et vandbassin ved siden af templets ordinationshal, hvor man har frit udsyn mellem træerne.
Når mørket så småt indfinder sig, bliver de mere aktive. Så vil man kunne se flere og flere lette, for at flyve ud for at finde deres yndlings spise, nemlig moden frugt.
Nu befinder flagermusene sig jo i et tempel i Thailand, så der er også lidt religiøsitet og myter om dem. Det hedder sig, at flagermusene respekterer templet, så selvom de godt kan lide mangofrugter, så spiser de angiveligt ikke dem på templets træer.
Munkene vil også kunne fortælle dig, at under en særlig ceremoni, der varede i ni dage tilbage i 1957, forsvandt flagermusene helt indtil ceremonien var overstået.
Og da en særlig vellidt munk døde i 1966, blev flagermusene i flere dage hængene i træerne, i stedet for at flyve ud efter føde .
Jeg blev lidt imponeret over at se de store dyr og deres hoved ligner virkelig et hundehoved – deraf kommer navnet: “flyvende hunde”.
Klokken 13:30 præcis kommer min Taxa-mand tilbage. Han havde været et sted henne og har fået noget mad. Men nu kører vi tilbage til Jomtien – hvor jeg finder Lene ved stranden og vi fortsætter dagen derfra.
Til aften tager vi ud i “LOTUS” – som er et supermarked.
Lene ville gerne købe et nyt Cover til hendes I-pad og dem havde de herude.
Vi får dette klaret og tager en taxa videre til Jomtien Night Market, hvor vi ville spise aftensmad.
Vi har tit snakket om at prøve at spise på et Night Market og det skulle så være i dag. De har alt mulig forskellig mad på disse markeder og det burde være muligt at finde noget vi syntes om.
Vi går lige en tur igennem markedet og kigger – inden vi bestemmer os. På billedet herover ses nogle af mulighederne – men det er dog ikke det vi vælger.
Vi finder et sted hvor de sælger noget kylling og jeg vælger pomfritter til og Lene vælge en bagt kartoffel til.
Nu har vi så prøvet at spise på et Night Market og det er squ ikke den samme oplevelse, som at sidde på en restaurant og nyde maden … men nu er det prøvet og vi kan sætte “flueben” ud for dette.
Efter aftensmaden går vi lige en extra runde på Night Market for at se om der var noget vi havde glemt eller absolut skulle se😂.
Vi beslutter herefter at tage en taxa tilbage til Pattaya igen og få en drink på vores sædvanlige drinks-sted.
Vi gad ikke døje med den almindelige transport med grisebil fra Jomtien til Pattaya pga alt den panik i trafikken der var blevet efter at man havde lavet Beach Road ensrettet herude.
Vi kunne godt gå ud til den store vej og finde en grisebil derude – men vi bookede en taxa via App`en “BOLT” og den kom inden for 2 minutter og vi kørte til Pattaya og sluttede dagen på drinks-stedet.
En ny dag starter
Fredag den 6. september 2024.
Det er dette flotte skilt du møder når du ankommer til stranden.
Og som der fremgår af billedet – så er det fine biler de bruger de der “BOLT-FOLK” – men det er private folk der kører disse ture i deres egne biler. De er så tilknyttet “BOLT” – noget lignende det som vi havde i Danmark på et tidspunkt der hedder “üBER”.
Der er ingen solvogne eller lignende på stranden, men man kan leje en liggestol og der gør vi her.
Man kan leje hytter herude og blive nogle dage. Jeg ved ikke lige hvad det koster – men det er da nogle farvestrålende hytter der er herude.
Jeg var lige henne og kigge ind i hytterne – der er ikke bad og topilet i den – der skal man benytte fælles bad og toiletter, som ligger lige bag ved alle hytterne.
Meen jeg tror squ at der vil være meget mørkt herude om natten og så tænk på at man har aber i “baghaven” 🐒🐒 .
Men der skal nok være nogle der synes at dette kunne være spændende.
Det med rygning er man går meget op i herude. “Røgfri og nul affalds-strand står der på skiltet.”
Der er lavet rygezoner herude og det er nok bedst at benytte disse ved rygning.
Der er åbenbart en straf ved rygning på stranden der lyder sådan : Straffen for rygning på stranden er fængsel i èt år eller en bøde på 100.000 bath (20.000 D.kr)😒.
Om det fungerer i praksis – ved jeg ikke noget om.
Der er mange flotte steder herude og det skal man bare nyde når man er der.
En anden “flot plet” på stranden herude og der er rent og pænt herude.
Her kigger vi lige ud over stranden – der var lavvande da vi var der – men smukt.
Det med maden herude – er et kapitel for sig selv – synes jeg.
Som det fremgår af billedet herover – så er der spisesteder nok – men det der virker frustrerende, er at de står og råber og skriger i munden på hinanden.
Jeg ved ikke om de tror at den der råber højest – sælger mest. Der har jeg det lige modsat. Jeg vil helst have lov til at vælge min mad i fred og ro og derfor gik vi også hen til det sted hvor man “råbte mindst” – hvis man kan sige det sådant 😱.
Vi får bestilt noget mad herude og finder et bord, hvor vi kan sidde og nyde maden og udsigten herfra.
Vi nyder nogle timer herude og da Klokken var 15:00 kørte vi tilbage til Pattaya igen.
Taxamanden havde sovet i bilen deroppe og ventet på os – så det var jo fint.
Vi er mega trætte og tager lige en lur på værelset, inden vi begiver os ud i aften livet i byen.
Til aften tager vi en taxa over til Jomtien – for Lene vil gerne købe noget rugbrød i “den danske butik” som ligger ved “Bryghuset” i “dansker gaden”.
Vi spiser også der og får igen dansk smørebrød. Det går man aldrig forkert af – det er faktisk rigtig godt.
Efter maden går vi lidt og kigger i området og vi kommer forbi stedet med navnet “Ice-Queen” og tænker at vi da lige måtte prøve dette sted.
Jeg synes faktisk at navnet “Ice-Queen” er genialt fundet på. Man prøver lidt at efterligne “Swensens” – men kommer dog ikke helt på højde med dem, men vi spiser en is, inden vi bestiller en taxa tilbage til vores Hotel i Pattaya.
Dagen slutter her.
En ny dag starter !!
Lørdag den 7. september 2024.
Jeg tager en “BOLT” Taxa ud til templet, som bærer navnet “The Sanctuary of Truth” .
Der er faktisk ikke så langt derud fra vores hotel og det var mega billigt at køre taxa derud.
Da jeg er kommet derud – skal jeg lige hen og købe en billet til stedet og jeg kommer af med 500 bath (100 D,kr.) og personalet ved billet-lugen spørger mig om hvor jeg kommer fra.
Jeg svarer at jeg kommer fra Danmark og så svarer hun at jeg kan komme ind klokken 11:20.
I første omgang undrer jeg mig over, at hun giver mig et klokkeslæt for hvornår jeg kan komme ind – for jeg havde da en plan om at gå ind straks efter billetkøb. Klokken var nemlig nu kun 10:50 ⏱️.
Da jeg kommer hen til indgangen til området, hvor templet ligger, får jeg forklaringen på det med klokkeslættet.
Alle der skal ind og se templet – skal følges med en guide, og den guide engelske guide, som jeg skulle med, går derned med et hold klokken 11.20 – så derfor 😊.
Man skulle følge denne guide ned til området med templet og så kunne man derefter vælge, om man ville følge guiden rundt – eller om man ville gå alene.
Rundturen med guiden tager 45 minutter, men jeg har tidligere været med guiden rundt – så jeg vælger i dag at gå alene rundt.
Temperaturen var i dag omkring de 33-34 grader – så jeg køber lige en flaske vand som jeg tager med på turen.
En ting der også lige skulle være i orden er påklædningen.
Der står et skilt ved indgangen, der fortæller hvilken påklædning der er lovlig og hvilken der ikke er lovlig.
Men de fleste gange er det kvinderne der har dette problem. Der må ikke være synlige skuldre og bare ben.
For mændene gælder det bare, at man ikke må have korte bukser på som slutter over knæene.
Min påklædning gav ikke anledning til nogen påtale – så jeg slipper igennem.
Dem der ikke er korrekt påklædte – kan låne eller købe noget godkendt tøj og derved komme ind.
“Sanctuary of Truth” i Pattaya, Thailand, blev påbegyndt i 1981.
Byggeriet af denne imponerende og unikke bygning, der er lavet udelukkende af træ, er blevet et langvarigt projekt og er stadig under opførelse i dag.
“Sanctuary of Truth” er designet med en blanding af buddhistisk og hinduisme arkitektur og indeholder mange detaljerede træsnit, der repræsenterer forskellige kulturer og filosofier.
Det er både en turistattraktion og et sted for refleksion og spiritualitet.
Da der stadig bygges på templet – skal man have hjelm på og den udleveres ved indgangen til området.
Jeg starter i værkstedet. Her sidder der en masse Thai`ere og lave alle de figurer der kommer over og bliver brugt i templet. De sidder med en hammer og flere hul-jern og hugger i nogle store stykker træ, for senere at få en flot figur ud af dette.
Det er ret imponerende at se på.
Da jeg kommer ud af værkstedet, får jeg straks øje på det store imponerende tempel, og jeg går hurtigt derover.
På de to billeder herover kan du se nogle af de flotte detaljer ved templet og dem er der i tusindvis af. Hver eneste stump/figur er hugget ud i træ ovre i værksteder hvor jeg lige har gået.
Stedet her er et populært sted at blive fotograferet og det er der rigtig mange der benytter sig af.
Det kræver dog at man er to eller flere afsted, da man jo skal have en il at tage billedet, når man selv er kommet ind i templet og ud på balkonen her.
Solen er meget hård ved træværket og derfor er der konstant arbejdere der udskifter dele eller maler på nogle af de eksisterende dele – her ses et hold arbejdere igang.
Inde i templet står denne guide, som er oversat til 24 forskellige sprog. Det fortæller lidt om hvor populært stedet er for turister fra hele verden.
Inde i templet bliver man “helt blæst bag over” af dette fantastiske syn.
Detalje efter detalje præger hele billedet herinde – det skal simpelthen opleves.
Man tager det ene billede efter det andet – men et eller andet sted skal man jo slutte og det gør jeg så med dette bilede.
Der er mange flere detaljer i filmen, som der er link til i bunden af denne side.
Jeg er nu kommet tilbage til hotellet igen – efter besøget ved trætemplet og jeg går ned til stranden, hvor jeg finde Lene.
Vi spiser lige en lidt forsinket frokost ved den lille restaurant ved indkørslen til hotellet og går derefter tilbage til stranden igen – hvor vi er resten af eftermiddagen.
Til aften skal vi jo finde et sted hvor vi vil spise aftensmad. Vi går ned til “Central Festival” som er et stort indkøbscenter med flere etager.
Hele den øverste etage indeholder mange spisesteder og vi går herop.
Vi finder dog ikke noget her som tiltaler os og vi tager over på en anden restaurant, der hedder “Kiss Food & Drinks” hvor vi spiser.
Vi slutter dagen her ved vores drinkssted – som så mange gange før.
En ny dag starter !!
Søndag den 8. september 2024.
Nåh – hvad skulle der ske i dag – der var ikke sådan lige noget på “tavlen” i dag og vi sad lidt længere ved morgenmaden og snakkede lidt frem hvad vi skulle finde på.
Vi blev enige om at gå over til “Big C”, som er et indkøbscenter der ligger et par kilometer fra vores hotel.
Vi mente sagtens at vi kunne gå derover og det gjorde vi så. Lene ville gerne købe et cover til hendes I-phone og det kunne være en mulighed her.
Vi fandt da også det ønskede cover til Lenes I-phone og vi går herefter til en Cafè hvor vi lige får en kop kaffe og drøfter næste skridt.
Lene handler Cover til I-phone i “Big C”.
Mens vi sidder og drikker en kop kaffe her i “Big C”, sidder vi og betragter en bilstand i butikken med FORD biler. Der er faktisk 3 sælgere på denne stand og de har også nok at lave mens vi sidder her.
Centret sælger altså alt fra knappenåle til biler.
Vi booker en “BOLT” Taxa og kører ud til et OUT-LET center som ligger helt ude ved TESCO-LOTUS og vi bruger noget tid her.
Der var dog ikke noget der fristede her – så vi kører tilbage til hotellet igen.
Da vi kommer tilbage til vores værelse på hotellet virker vores internet ikke.
Vi har tidligere haft problemer vores internet på hotellet. Jeg kigger lige efter hvor “routeren” sidder og den finder jeg ude på gangen – lige uden for døren til vores værelse. Jeg kan se at der ikke er lys i routeren – altså er den død. Jeg går ned og snakker med receptionen og de tilkalder en tekniker, som skal prøve at kigge på problemet.
Teknikeren kommer og laver diverse målinger og giver os hurtigt ret i at der er et problem.
Han bruger en times tid på sagen og vi laver nogle målinger ind imellem.
Det ender da også med at vi omsider får “liv i routeren” igen og vi kan måle et tilfredsstillende signal på værelset.
Om jeg er vanskelig 😱 ? – næ det er jeg ikke – men ting man betaler for, skal være i orden og vi bruger faktisk internettet rigtig meget på vores ferier, så det er en ting vi ikke vil undvære. Jeg ved faktisk selv en del om internet – så jeg kan hjælpe teknikeren undervejs med at løse problemet.
Til aften tager vi en taxa op til restauranten “3 Mermaids” og spiser aftensmad heroppe.
Der er en fin udsigt ved denne restaurant og maden er også fin – men ikke billig .
Vi har været der et par gange før og det er et hyggeligt sted at sidde og kigge ud over vandet.
Restauranten ligger et stykke vej fra centrum i Pattaya og det er nødvendigt at køre hertil og i højsæsonen bør man nok reservere bord inden man kører dertil – det er et populært sted.
Lene er lidt i tvivl om hvad hun vil spise og her bruger hun “Google Translate” til at oversætte menu-kortet.
Efter aftensmaden her på denne restaurant – tager vi en taxa tilbage til “vores drinkssted” hvor vi slutter aftenen som vi har gjort så mange før.
En ny dag starter !!
Mandag den 9. september 2024.
I dag skulle vi ud på en længere tur. Vi ville besøgt “Khao Kheow Open Zoo”.
“Khao Kheow” Open Zoo er en stor zoologisk have i Thailand.
Den dækker et område på omkring 2.000 acres og indeholder mere end 8.000 dyr i mere end 300 arter.
Den zoologiske have ligger i Si Racha, Chonburi-provinsen i det østlige Thailand. Der er faktisk kun 50 Km fra Pattaya dertil – så det er ikke noget problem.
Vi har været der tidligere, men dengang valgte vi ikke at leje en “golfbil” på stedet og derfor nåede vi ikke hele vejen rundt.
Vi har siden snakket om at tage derop igen og leje en “Golfbil” og så blive der noget længere tid og komme rundt i hele parken og det skulle så være i dag.
Men nu skulle vi lige have morgenmaden overstået først og der får vi lige klaret og er ovre dette ved 8:30 tiden.
Vi gør os derefter klar til dagen tur og går ned til Beach Road, hvor vi booker en Taxa og den kommer straks. Vi booker igen denne Taxa via vores “BOLT App”, som vi er blevet helt vilde med at bruge og chaufføren her var da også glad for at få en længere tur.
Da vi ankommer til “Khao Kheo Zoo” skal vi lige orientere os om, hvor de forskellige ting er. Vi går derefter ned i det område hvor de lejer “golfbiler” ud.
Vi booker denne golfbil i 2 timer og mener at det må være nok til at komme rundt i hele parken, men da de 2 timer var gået – havde vi endnu ikke se hele parken så vi bliver i parken endnu et par timer og går rundt i resten af parken.
Der blev selvfølgelig taget en del billeder og der kommer lige et par stykker herunder.
Disse flotte busser kører rundt i parken og man kan hoppe på og hoppe af disse busser forskellige steder parken.
Dog skulle man købe billet til disse ved indgangen til Parken.
Den flotte fugl her gik rundt i parken og var på ingen måde lukket inde.
Da vi kommer kørende i vores Golfbil – måtte vi lige jage disse aber væk for at kunne komme forbi.
En anden af de flotte busser der kørte rundt i parken.
Vi spiste frokost i parken. De havde et “food-område”, hvor de tilbød forskellige former for Thai-mad og det var ganske udmærket.
Min menu se på bon`en herover 😊.
Inden vi kørte tilbage til Pattaya igen – fik vi lige en kop kaffe i parken og blev kølet ned her i denne cafè med god aircondition.
Ved 16-tiden gik vi ud af Parken og skulle finde en taxa.
Udenfor Parken holdt der flere biler og der stod folk der råbte : “Taxi Taxi” og flere kom hen og spurgte om, hvor vi skulle hen.
Jeg tog min telefon og åbnede App’en “Bolt” og bestilte en taxa. Der kom svar omgående – det viste sig at flere af de biler der holdt udenfor, var tilsluttet “Bolt” og bare holdt og ventede på en ordre.
Vi kørte straks mod Pattaya og ankom til vores hotel en time efter.
Vi var “dødtrætte” og skulle lige hvile lidt inden vi skulle videre om aftenen.
Til aften tog vi med grisebilen ned til restauranten “Beer Garten” hvor vi spiste aftensmad.
Det er her man sidder i “næsten mørke” og spiser. Der udleveres lommelygter så længe man skal bestille sin mad.
Det er nu en sjov oplevelse – så den tager vi da med.
Efter maden gik vi op ad Beachroad indtil vi kom til “Mike Shopping Mall”, hvor vi gik ind igennem butikken og over til “Second Road” – hvor vi hoppede på en grisebil og kørte op til “markedet med flyvemaskinen”.
Her vi hoppede af og gik ned til vores drinksmand.
Vi sluttede dagen der med en drink.
En ny dag starter !!
Tirsdag den 10. september 2024.
Efter morgenmaden ville Lene ud til det store “tirsdags-marked” og jeg ville tage ud og se et kinesisk tempel med navnet “Vihsarn Sien” – som lå uden for byen.
I dag ville jeg også lige tjekke hotellet “Baron Beach Hotel”.
Dette hotel havde vi oprindeligt booket til turen både i år og næste år, men da vi undersøgte dette nærmere – mente vi ikke at det ville leve op til vores krav og derfor annullerede vi disse bookninger igen.
Men nu vi er i området – vil jeg da lige tjekke dette, måske har jeg taget fejl – men det undersøger jeg lige her i formiddag.
Det er altid lidt svært med de hoteller man skal booke. Billederne på nettet viser tit noget andet end det man møder i virkeligheden – men det finder vi altså ud af nu.
Men inden vi starter på dagens oplevelser, skal vi lige aflevere tøj til vask og det gør vi samme sted som sidste gang i en gade tæt på hotellet. Her får Lene lige en kvittering på at hun har afleveret tøjet.
Tøjet kan så hentes dagen efter. Det er nemt og det er en løsning vi altid bruger på vores ferier til Thailand.
Efter at have afleveret tøjet til vask – går vi ned til Beach Road og hopper på en grisebil og kører ned af gaden.
Jeg hopper af allerede nede ved “Central Festival”.
Lene fortsætter med grisebilen. Hun skal køre med ned til det store kryds for enden af gaden – hvor hun hopper af og går det sidste stykke vej til markedet som hun vil besøge.
Nu skal jeg lige finde det hotel jeg vil tjekke. Gaden op til hotellet ser ikke særlig indbydende ud – men det kan man ikke “bruge til noget” – for i Thailand kan der nemt ligge flotte hoteller bag en gade som denne – men det er da klart at jeg lige har noteret mit indtryk her.
Hotellet skulle ligge midt i gaden her.
Her har vi så hotellet og facaden ser da OK ud. Jeg går indenfor i receptionen og snakker med personalet her. Jeg fortæller dem mit ærringe og de tilbyder straks at vi mig nogle af værelserne.
Det siger jeg selvfølgelig “ja tak” til – det var jo derfor jeg var kommet 😂.
Her ser vi et dobbeltværelse på hotellet og sådan lige ved første kik – ser det da nogenlunde ud.
Hvis det kun var Lene og mig der skulle bo på sådan et værelse – kunne vi måske godt leve med dette – men nu har jeg på næste tur ansvaret for et hold på 8 personer og de skal have en god oplevelse og ikke nødvendigvis en “lavpris oplevelse”.
Jeg ser et værelse mere og det ligner dette her og vi kigger lige ud til pool-området – som dog nok kunne “godkendes” – men det er jo en samlet løsning vi skal bruge 💕 .
Pool-området ses herunder.
Her kigger vi ned af gangen og hotellet bærer lidt præg af at være et ældre hotel.
Da jeg jeg har fået en rundvisning på hotellet – siger jeg selvfølgelig tak for synet – og jeg sætter mig lige her i receptionen og prøvet at lave en samlet vurdering af stedet ud fra de “tanker jeg har om næste tur”.
Min konklusion bliver: Dette hotel vil vi ikke kunne bruge til den næste tur vi planlægger.
Nu er det jo sådan at de mennesker der rejser med os – er nogle vi kender ret godt og de skal have et oplevelse de kan glæde sig over lang tid bagefter at turen er slut.
Det er jo almindelig kendt at “oplevelsen husker man længere end prisen for denne” og derfor skal de ikke bo på hotellet her – men på det hotel vi selv bor på nu – altså Pattaya Discovery Beach Hotel.
Du kan lige tage er kig på billedet af receptionen herover og så kigge på billedet af receptionen på vores hotel, som jeg bringer lige herunder. Man fornemmer nemt forskellen😱.
Receptionen på det hotel vi bor på nu.
Vi skal videre i dagens program !!
Efter besøget og vurderingen her på hotellet – skal jeg jo videre i dagens program.
Jeg googler lige stedet, som jeg vil besøge og prøver at finde nogle oplysninger om dette samt hvor langt der er til dette sted. Der ser OK ud og jeg beslutter at tage videre der til som min oprindelige plan var fra morgenstunden.
Jeg skal finde en taxa og jeg går op til “Second Road” for at være på et sted hvor min taxa-mand nemmere vil kunne finde mig.
Jeg åbner min “BOLT App” og booker en taxa. 2 minutter efter er min taxa ankommet og vi er på vej videre mod mit mål.
Vi er ankommet til “Viharn Sien” – jeg får betalt min taxa og den kører igen – det sker ikke ret tit at de spørger om de skal vente eller komme igen, for de snakker jo ikke engelsk men mange gange kun “Thai”.
Jeg giver mig lidt god tid her og går lige og kigger i område, inden jeg går ind. Det er varmt igen i dag og jeg køber en flaske vand og sætter mig på en bænk og drikker denne.
Da jeg kommer over til indgangen til templet, fortæller en dame mig at jeg skal købe en billet på den anden side af vejen og jeg går over og køber denne. Den koster 50 bath, som svarer til 10 danske kroner.
Jeg går ind i templet og bruger en del tid herinde. Der er meget at se på herude. Der er 3 etager i templet og jeg tager en del billeder.
Der kommer nogle stykker herunder.
Efter et par timer her – er jeg klar til at køre tilbage til hotellet igen.
Jeg booker en ny taxa på samme måde som da jeg skulle herud og han kommer efter 5 minutter og vi kører straks mod Pattaya.
Lene skriver til mig at hun er tilbage fra det store markedet og at hun er ved poolen på hotellet.
Jeg kører tilbage til hotellet og vi spiser frokost ved det lille sted ved gaden, som vi plejer at bruge.
Efter frokosten går vi til poolen og er der nogle timer.
Til aften vil vi prøve at finde et spisested på “Second Road” og vi går ned af denne. Vi kommer ret langt ned af gaden inden vi finder et sted der tiltaler os.
Vi finder et lille sted hvor vi går ind og denne aften blev det Thai-mad “når det er bedst” – altså meget lokalt,
På vores tur kommer vi forbi denne “rullende frisør” hvor man kunne blive klippet for 100 bath (20 D.kr.)
Efter at have spist aftensmad – går vi tilbage mod hotellet igen – der blev tid til en is ved en is-bar som vi kommer forbi og den koster det der svarer til 3 D.kr.😊 …
Lene er lige inde i 7-Eleven og handle lidt drikkevarer, som hun går op på værelset med på hotellet, inden vi går ned til vores drinkssted og slutter dagen der.
Her ses holdet der laver vores “godnat drinks”.
En ny dag starter !!
Onsdag den 11. september 2024.
Lene vil til stranden i dag og jeg vil tage ud til det område med templerne, som jeg besøgte i går. Jeg havde fundet ud af at der var mere at se derude.
Da jeg gik derude i går – kunne jeg se nogle andre templer ligge ikke langt derfra og jeg overvejede faktisk om jeg kunne gå hen til dem – men varmen gjorde at jeg fravalgte dette og udsatte besøget til i dag.
Så efter morgenmaden går jeg ned til vejen og booker en taxa og den kommer straks.
Jeg var blevet helt vild med denne App med navnet “BOLT”. Jeg ærgrer mig over at jeg ikke allerede mens vi var i Bangkok – havde fået kendskab til denne – den ville have sparet mig for mange ærgrelser.
Som det fremgår af billedet herover – så kan man allerede når man åbner App`en – se at der ligger mange ledige taxa`er i området og venter på ordrer – jeg står der hvor “Den blå prik” er.. ja, du kan også se knallerter, som også kører taxa i Thailand.
Men som vævnt ovenfor – så booker jeg en bil og den kommer omgående.
Vi kører ud til templet Yansangwararam, som var den adresse jeg havde givet taxamanden.
Taxa’en skulle have 320 bath (64 d.kr.) og jeg havde kun en 1000 bath og den kunne han ikke give tilbage på.
Jeg købte en flaske vand ved en bod til 10 bath og betalte med min 1000 bath. Damen i kiosken spurgte mig om mindre penge – men jeg sagde at jeg ikke havde andet – hun betalte mig så tilbage og jeg kunne betale taxamanden og han kørte igen.
Nu skulle jeg i gang med at kigge mig om og der så lidt “lukket ud” de fleste steder.
Jeg gik over til hovedbygningen og gik derind – der var godt nok åbent herude.
Jeg gik lidt rundt omkring og kiggede og syntes at det hele så lidt forvirrende ud. Jeg var inde i et par bygninger – men fandt ikke noget system i tingene – og det vil jeg jo helst have.
Jeg ser heller ikke ingen mennesker herude og havde måske lidt en fornemmelse af at det hele var mere eller mindre lukket.
Ok tænker jeg så – jeg må prøve at finde rundt på egen hånd, og jeg begynder at gå rundt.
Jeg kommer til denne statue og står og kigger lidt på denne – det er ærgerligt at man ikke vedligeholder områderne herude.
Som det ses på billedet – så er der temmelig meget ukrudt i dette bed/forhøjning.
Men der er flot herude og det er nogle ting man ikke sådan lige ser til hverdag – så jeg giver mig god tid til at nærstudere de enkelte ting.
Pludselig kommer der en bus kørende forbi mig med nogle turister. De kører ned til en parkeringsplads og turisterne står ud her og går over i en anden bus og den kører.
Aha – tænker jeg – han kører måske rundt i området. Jeg må kunne komme med ham rundt, men jeg er den eneste turist tilbage herude lige nu.
Jeg går over til chaufføren og spørger om han kører rundt i området og om jeg kan komme med. Han spørger mig om hvor mange vi er. Der er kun mig svarer jeg ham hurtigt 🤷♂️.
Han står lige lidt og tænker og så siger han “OK” og jeg hopper ind i bussen som ses på billedet. Jeg betaler 20 bath (4 D.kr.) og han kører KUN med mig.
Det var faktisk en positiv oplevelse. Chaufføren holder ved hver attraktion og han går med mig ind og tilbyder at tage billeder af mig undervejs – og det er jeg glad for, da jeg jo er alene afsted og derfor ikke kan tage billeder hvor jeg selv er på.
Vi kommer rundt til det hele og jeg tager en del billeder og der kommer lige et par stykker herunder.
Chaufføren syntes absolut at vi skulle tage billedet her 😊.
Da jeg står inde i en af bygningerne – kan jeg se et bjerg med en buddha figur på ude i det fjerne. Og der må være det der hedder “BUDDHA-Mountain” og jeg overvejer at gå over og se dette.
Jeg Googler lige afstanden derover til og der er 5 kilometer. Temperaruren var på 33 grader og jeg tænker at det nok ikke er forsvarligt at gå 5 kilometer her ude “midt i ingenting” og så den varme.
Men jeg har jo “min BOLT App” – så jeg søger en taxa og der ligger en i området og han kommer i løbet af 4 minutter.
Vi kører de 5 kilometer over til Buddha Mountain og chaufføren her kunne tale engelsk og han fortæller mig en masse undervejs.
Da vi ankommer til mit mål – spørger han mig om han skal vente på mig her og køre mig videre bagefter. Det svarer jeg “nej” til , men jeg kan se at han bliver holdende på P-pladsen et stykke tid i håb om at jeg nok kommer tilbage til ham – men det gør jeg ikke.
Jeg gik op og tog nogle billeder her ved bjerget med Buddha’en og gik lidt rundt og kiggede. Jeg havde været her før – men det var tilbage i 2020 – altså nu 4 år siden.
Buddha`en er 130 meter høj og 70 meter bred og er belagt med bladguld. Den er lavet i bjerget med en Laser-printer og kan ses på lang afstand.
Efter besøget her havde jeg tænkt mig at gå op til næste punkt på min liste.
Jeg kan huske at der skulle ligge en vin-mark her, hvor man kunne køre med bus ud i vinmarken og bagefter komme ind og smage deres vin.
Jeg husker at når man gik i vinmarken – så kunne man se over til “Buddha Mountain” – så jeg måtte kunne gå derover.
Temperaturen var nu på 34 grader – men jeg mente ikke at der var så langt at gå. Jeg kommer forbi stedet som ses på billedet her over – men det var ikke det jeg ledte efter.
År 2020
I min hukommelse havde jeg billedet herover – som blev taget i 2020 – men jeg kunne ikke finde stedet.
Jeg kommer til en bygning der ligner en restaurant og jeg prøver at gå derind for at spørge dem – men efter at have snakket til 3 personer der ikke forstod engelsk – opgav jeg og gik ud igen.
Jeg går videre og kommer til bygningen som ses herunder.
Denne bygning kan jeg kende – men den er nu forladt og ser træls ud – i min hukommelse har jeg nogle billeder som ses herunder og er fra år 2020.
År 2020
Da vi besøgte stedet i år 2020 – var vi først ude og køre i vinmarken og bagefter var vi inde og smage deres vin som blev produceret her. Billedet herover er fra dengang – altså år 2020.
Jeg går lidt rundt herude og pludselig får jeg øje på et stort garage anlæg hvor der holder 6 busser.
Det var dem der kørte turister rundt i vinmarken den gang tilbage i år 2020. Nu står de bare her og bliver ikke brugt til noget.
Der var blevet bygget denne nye restaurant herude – men den var jeg ikke oppe ved – den så lidt dyr ud – så det var nok ikke noget for mig 😊,
Nåh – jeg skulle til at tænke på at komme tilbage til Pattaya igen. Som det fremgår af billedet herover – så er der lidt langt imellem bilerne herude.
Jeg skrev til Lene om hun stadig var ved stranden og om hun havde spist frokost.
Hun svarede tilbage at der ingen solsenge var ved stranden i dag – da det var onsdag, som jo er hviledag for strandene i Thailand og at hun var ved poolen og havde ikke spist frokost.
Jeg siger til hende at jeg kommer tilbage nu og at vi kan spise frokost sammen når jeg er tilbage.
Jeg booker en taxa og den kommer 10 minutter efter og henter mig og vi kører tilbage til Pattaya. Det var en fin taxa og manden kunne snakke lidt engelsk.
Vi spiser frokost og går til poolen igen bagefter og er der til ved 15:30 tiden – hvor vi går til vores værelse og bliver kølet lidt ned i vores aircondition 🤣,
Til aften ville vi spise på pizzaria og det lå jo lige bag hotellet – så det var nemt.
Efter aftensmaden går vi hele vejen op til enden af Second Road og over til Beach Road – hvor vi går ned til vores drinkssted og slutter dagen der.
En ny dag starter !!
Torsdag den 12. september 2024.
Vi var nu nået til den 12. september og vi skulle sådan lige have overblik over om det stadig var noget som vi havde planlagt at se – men som vi ikke havde nået endnu.
Der var stadig nogle emner på listen – men vi når det nok.
Nu skulle vi lige have morgenmaden overstået og derefter i gang med dagen.
Dagen i dag skulle bruges ved stranden, så straks efter morgenmaden gør vi os klar til at gå til stranden og tilbringe dagen.
I dag vælger vi stranden her i Pattaya – vi har også nogle gange taget ud til Jomtien, men efter alt det vejarbejde der derude – så er det i øjeblikket ret besværligt at komme frem og tilbage med taxa – så det har vi fravalgt indtil videre.
Det er kutyme at man lægger lidt drikkepenge til rengøringen på værelset og det har vi lige gjort her.
Det er godt nok kun 60 bath (12 D.kr.) – men der er mange penge for en Thai`er.
Så er vi klar til at gå til stranden – luftmadrassen er pumpet op og tjekket 😊.
På parkeringspladsen ved hotellet er der kommet en del busser i dag. Hotellet har nogle fine konference lokaler og de bliver flittigt brugt af forskellige firmaer.
Vi er ankommet til stranden og har fundet vores pladser. Vi bruger altid de samme pladser og manden der lejer solvogne ud – er altid hurtig til at servicere os – det er jo hans arbejde og efterhånden så kommer man jo også til at kende hinanden og det bliver servicen jo ikke dårligere af 👍 .
Vandet i Thailand er jo altid dejlig varmt så det er jo bare om at komme i hurtigst muligt.
Her fra stranden kan vi se vores hotel som heder “Pattaya Discovery Beach Hotel”
De 3 blokke der ses her – er alle blokke der hører ind under hotellet og vi bor i den bagerste blok – som også er den nyeste.
Hotellet har alt det vi kræver af et godt hotel og det har da også 4 stjerner.
Prisen er selvfølgelig også derefter – men hvis man holder øje med prisen over en periode – så finder man ud af hvordan man får den bedste pris 👌.
Så kommer der en sælger til Lene på stranden. Sælgere på strandene er noget man bare må acceptere. De tjener jo til dagen og vejen ved at sælge til turisterne og de har det svært her i perioden uden for sæsonen.
Lene køber tit noget frugt af dem og det husker de jo – og kommer så hver dag 😊.
Her er der en anden sælger der er vi at gøre “sin butik” klar.
Frokosten blev indtaget på McDonald`s. Der ligger en McDonald`s ca. 100 meter fra hotellet – ja faktisk lige bag ved det drinkssted, vi bruger om aftenen.
Så det var jo fristende lige at bruge dette sted til en enkelt frokost en dag her i ferien. Det er faktisk første gang i denne ferie at vi er her 🍔 .
Til aften tog vi med en grisebil over til Jomtien. Vi kørte helt ud til enden af Beach Road og stod af ved et Nightmarked derude.
Det er faktisk et nyere Nightmarked der er kommet derude indenfor de sidste par år.
Vi gik lige en runde på dette marked og der var egentlig spisesteder nok men alligevel fandt vi ikke noget der fristede , så vi valgte at gå ind mod byen for at finde et spisested, hvor der også var lidt hygge.
Da vi kom til gaden med navnet “Soi Welcome” gik vi ned af denne. Vi fandt her et lille spisested, hvor der var fred og ro.
Jeg gider ikke sidde og spise i en vild larm af musik – så det blev her. Klokken var også efterhånden blevet 21 😱.
Efter maden gik vi op til “Den Store Vej” og hoppede på en grisebil mod Pattaya. Ved at gå op til denne vej – kunne vi undgå panikken på Beach Road i Jomtien – hvor der jo er vejarbejde.
Vi stod af ved “Run Way Market” og gik ned til vores drinkssted – hvor vi sluttede dagen.
Klokken var 23:30 da vi gik mod vores hotel og igen var vi heldige at blive kørt op til den bygning vi boede i.
En ny dag starter !!
Fredag den 13. september 2024.
Billedet herover viser et lille udsnit af morgenmaden her på hotellet. Det er et helt fantastisk morgenbord de “ruller ud” hver morgen.
Vi er taget ud til Jomtien Beach og vil tilbringe dagen her.
En grisebil herud koster 40 bath (8 D.kr.) for os begge. Det er nemt nok at komme herud, men det er transporten tilbage igen der giver problemer …. men nu er vi her
På et tidspunkt var jeg lige henne og se nogle busser, som var parkeret ved et Tempel her i Jomtien.
Disse typer busser kører der mange af i Thailand og den ene er mere dekoreret end den anden og de er virkelig flotte at se på.
Til aften tager vi en grisebil ned til “Mike-shopping” og går og kigger lidt her. Lene handler lidt. Efter dette spiser vi ved “Kis’s Food & Drinks” – som ligger lige overfor “Mike-Shopping”.
Efter maden går vi tilbage mod hotellet – men drejer lige ned forbi “Tree Town”, som er et område med barer og letpåklædte piger – ligesom Walking Street .
Da vi kommer ud til Second Road igen – hopper vi på en grisebil og kører op til markedet med flyvemaskinen. Vi hopper af her og går ned til vores drinkssted – hvor vi slutter dagen.
En ny dag starter !!
Lørdag den 14. september 2024.
Efter morgenmaden går Lene til stranden her i Pattaya.
Jeg vil i dag tage ud til “Million Years Stonepark Pattaya”. Denne park faktisk lige bag ved delfinerne, som vi tidligere har besøgt.
Jeg bestiller en taxa og kører derud – det koster kun 139 bath (28 d.kr.)
Der er ikke så mange mennesker herude og det er derfor behageligt at vandre rundt i Parken.
Jeg giver mig god tid herude og går rundt og ser de flotte sten i parken. Der er også et krokodille show herude som jeg også ser 🐊 .
Jeg er her ankommet til Parken med navnet “Million Years Stone Park”. Der blev taget en del billeder herude og jeg bringer lige nogle af disse herunder.
Parken har også en stor sø med krokodiller i og man kan fodre disse krokodiller med noget kød som man kan købe ved søen med krokodillerne.
Udover krokodillerne er der også nogle andre dyr i Parken – såsom elefanter – giraffer og en del fugle.
Da jeg skal hjem igen – ville jeg bestille en taxa via app’en BOLT – men jeg har ingen dækning på telefonen derude og så er det jo umuligt.
Jeg prøver at gå nærmere på billetkontoret derude og fanger deres WiFi – men mangler jo så koden til dette. Jeg spørger en i billetlugen om jeg må koble mig på deres WiFi – men hun ryster på hovedet og siger at kun ikke kender koden og at det heller ikke må bruges af andet end personalet.
Jeg forklarer hende at jeg så ikke kan bestille en taxa – men det påvirker hende ikke.
Jeg går fra billetlugen og står lige og tænker lidt – pludselig kommer der en anden medarbejder ud af kontoret og hjælper mig med at komme på deres WiFi og jeg får bestilt en taxa – tak for det.
Min taxa kommer kort tid efter og vi kører mod hotellet i Pattaya. Jeg skriver lige til Lene og aftaler at vi mødes oppe ved spisested hvor vi plejer at spise frokost og vi spiser frokost her.
Efter frokosten går vi til stranden hvor Lene jo har været i formiddag.
Vi bliver ved stranden til ved 15.30 tiden, hvor vi går til vores værelse på hotellet.
Det skulle blive rart lige at få en kop kaffe og blive kølet lidt ned på værelset inden vi tager hul på aftenen.
Evt. link her med krokodillefilm
Til aften tager vi med en grisebil ud til “Jomtien Boathouse”, hvor vi spiser aftensmad.
Der er også “Elvis show” denne aften – det var nu ikke noget vi vidste på forhånd. Efter maden sidder vi lige et kvarters tid og nyder “Elvis musikken”.
Vi ville tage med en grisebil tilbage til Pattaya igen – men der kommer ingen der kører til Pattaya.
Efter nogen ventetid – bestiller vi en taxa vis app’en “BOLT” og den kommer 3 minutter senere.
Vi kører til vores drinkssted i Pattaya og slutter dagen der.
En ny dag starter !!
Søndag den 15. september 2024.
Alting har jo en ende og det har ferien her også.
Nu er det tid til at tjekke om vi har styr på hjemrejsen.
Jeg ville tjekke ind “online” – og lige tjekke op på vores fly. Jeg vil forsøge at tjekke ind nu her fra hotellet, men havde problemer med at få min indtjekning igennem … jeg forsøgte flere gange, men fik fejlmelding hver gang.
Så må vi vente til vi kommer i lufthavnen.
Vi gik herefter til poolen nede ved vejen.
Vi var ved poolen til ved 16-tiden hvor vi lige fik en kop kaffe og et stykke kage ved restauranten ved poolen.
Derefter gik vi til vores værelse og fik pakket til afrejsen – så at dette var klar til senere.
Vi får også i dag lige tjek på temperaturen her og derhjemme i Brønderslev.
Det er rart nok at vide hvad vi kommer hjem til.
Klokken 19 ville vi gå til restauranten ved poolen for at spise aftensmad – men et voldsom uvejr drev lige ind over Pattaya på dette tidspunkt – så vi ventede lige i receptionen indtil dette var ovre.
Vi spiste aftensmaden indendørs i restauranten ved poolen.
Vores forrèt denne aften
Efter aftensmaden gik vi over til vores drinkssted og sluttede dagen der. Vi fik også lige sagt pænt farvel til holdet her – som vi har været tæt på i 3 uger.
HJEMTUREN BEGYNDER !!
Mandag den 16. september 2024.
Vi var gået tidligt i seng og forsøgte at sove lidt – nu havde vi jo en lang rejse foran os.
Vi skulle jo mellemlande i Istanbul som vi også gjorde på vej herned.
Vi stod op klokken 02:00 og gik ned i receptionen og tjekkede ud klokken 02:30.
Vi fik sagt pænt farvel til pigen i receptionen.
Det har været en fornøjelse at bo på hotellet og vi kommer jo igen til januar 2025.
Vi havde for 2 dage siden bestil en taxa til at komme og køre os til Lufthavnen og den var allerede ankommet.
Vi fik hurtigt kufferterne ud i taxa`en og kørte mod Bangkok.
Ja – her er klokken 02:00 og vi er klar til turen hjem.
Her er chaufføren der skal køre os til Lufthavnen i Bangkok.
Jeg synes godt nok at vores chauffør denne gang kørte lidt usikker. Flere gange var han næsten ved at ramme autoværnet på motorvejen .
Jeg forstår nu heller ikke hvorfor de skal sidde og “tjekke YouTube” og diverse ting på telefonen – samtidig med at de kører 110 km/t på en motorvej.
Nå, men vi nåede frem til lufthavnen i live . Vi får tjekket ind og får udskrevet billetterne. Der var ikke nogen der opdagede at vi selv havde tjekket den ene billet ind i forvejen.
Det gik hurtigt med at tjekke ind på flyet og paskontrollen gik endnu hurtigere. Man skal ikke stå i kø længere – man scanner sit pas på en maskine og maskinen tager samtidig et billede af dig og du et igennem det hele på ingen tid.
Vi skulle lige være opmærksom på at der var langt ud til vores Gate – hvis vi ville gå derud – skulle vi regne med et kvarter.
Vi får lige en hurtig kop kaffe i lufthavnen, inden vi tager ud til gaten.
Vores gate var nummer S115 og vi skulle med tog derud – og det var noget nyt. Det havde vi aldrig prøvet før. Det lignede faktisk en metro – da den kørte uden chauffør. Men det gik hurtigt og vi kom frem til gate S115.
Vi kom ud i flyet som var ca. 10 minutter forsinket og sad i flyet en god times tid uden at komme i luften …
Pludselig får vi besked på at forlade flyet – da der er tekniske problemer og vi kommer tilbage til “vente rummet” i lufthavnen ….. indtil videre har vi fået besked på at vi flyver klokken 10:00 .
Klokken 10:00 kom der en ny besked og den hedder nu klokken 12:30 😒.
Vi har fået 350 bath (70 d.kr.) til at købe mad for – og det er vel billigt sluppet for flyselskabet .
Burger King fik så pludselig travlt, da de fleste mennesker havnede der.
Nåh – pludselig blev der boarding 11:35 … så håber vi det lykkes .
Lene og jeg havde først fået sæde på hver sin side af midtergangen – men efter ventetiden, ville ham der sad ved siden af Lene gerne bytte med mig, da han ikke brød sig om at sidde ved vinduet og det vil Lene gerne … så vi omrokerede lige og alle var tilfredse .
Vi kom endelig i luften og en times tid efter kom der mad rundt og det var morgenmad, som vi jo oprindelig skulle have haft ved 8-tiden, men som nu pga. forsinkelsen blev serveret lige over middag.
Lige nu ser det ikke ud til at vi kommer til Danmark i dag, men det ved vi først 100 % når vi er landet i Istanbul. Lige nu lever vi i håbet om at det lykkes.
Vi har nu fløjet 5 timer og 40 minutter og man kigger tit på skærmen foran sig i flyet – men det hjælper ikke. Det tager den tid det tager.
Og de forskellige klokkeslæt der er angivet på skærmen kan man ikke rigtig regne med – der er jo tidsforskellen på de forskellige lande, som man skal tage højde for.
Mon snart vi skal have noget mad igen ?
Vi fik varm mad og efter dette var der kort tid inden vi skulle lande i Istanbul. Spændende om vi kommer videre til Dannark i dag .
Efter landing får jeg en mail om at vores næste fly er ombooket og at vi skal videre mod Danmark klokken 21:20 og lander i København klokken 23:40. Så det var jo god service … de skriver ikke noget om vores bagage og det giver os lidt panik – for vi tror at vi selv skal hente vores bagage og tjekke dette ind igen.
Vi kommer derfor ud af “internationalt område” i lufthavnen. Vi farer forvirret rundt for at få styr på tingene – vi skal jo have nye billetter. Vi spørger flere steder og bliver sendt rundt til forskellige skranke dog uden løsninger.
Til sidst kommer vi det rigtige sted og får nye billetter og vores bagage var tjekket videre.
Nu har vi travlt – vi skal igennem paskontrollen og de har ikke travlt der.
Da vi kommer igennem alt dette postyr – løber vi ud til Gate B18a, hvor vi skal flyve fra. Men heldigvis når vi det.
Vi lander i København klokken 23:40 og bliver hentet af datteren – hvor vi overnatter til dagen efter.
Tirsdag den 17. september 2024.
Vi er meget tidligt oppe fordi vi skal med svigersønnen ind til København, hvor vi skal med bus til Brønderslev.
Vi kender ikke helt trafikken der om morgenen og derfor kører vi lidt tidligt.
Det betyder jo ikke noget om vi skal stå og vente lidt inde ved bus-stoppestedet.
Hellere det end at vi ikke komme med bussen. Vi skal med bussen klokken 08.15 og et kvarter før ankommer bussen til bus-stoppestedet.
Turen slutter her !!
Øverst på sdiden ligger en samlet film fra ferien – som lovet flere steder i teksten herover.
Filmen varer næsten 6 timer 🤪 – der er lagt en pause ind for hver time.
Se den hvis du magter dette.
God fornøjelse og tak for at du kiggede med !!











