Vi giver vore læsere 2 muligheder. Man kan man vælge at se filmen fra turen eller man kan vælge at læse om turen i teksten nedenunder – man kan også vælge begge dele .
Vi har valgt at ligge filmen øverst i vores fortælling og den kommer lige herunder.
HUSK at vælge stor skærm og skru`op for lyden når du ser filmen..
Herunder fortæller vi om ferien i tekst og billeder
Med på turen her var Lene og Poul
Vi var nu kommet til vores Thailandstur nummer 30. Det var egentlig ikke noget vi sådan tænkte over. Turen blev planlagt sådan lige pludseligt.
Vi havde egentlig snakket om, at vi skulle vente en periode inden vi igen rejste til Thailand. Men en aften, (eller nat var det efterhånden blevet), faldt jeg over nogle gode priser på flybilletter. Og så var der jo ikke så meget at tænke over – syntes jeg.
Lene havde en lidt anden mening om dette – men hun blev da overtalt.
Der var kun Lene og mig på denne tur. De øvrige, som plejede at rejse sammen med os, – ville kun med i højsæsonen og da vi denne gang skulle rejse i september/oktober som er regntid i Thailand – blev vi altså kun to på denne tur.
Vi planlagde turen til at blive afviklet i Pattaya og vi ville bo på et hotel, som vi havde boet på et par gange før – Hotellet hedder : Pattaya Discovery Beach Hotel.
Jeg fik fly – hotel og togbilletter bestilt og så ventede vi bare på at tiden skulle komme.
Fredag den 22. september 2023.
Det var blevet den 22. september 2023 og vi skulle starte turen til Thailand. Vi skulle med toget til Lufthavnen i København og jeg havde fået købt nogle “orange billetter” til billige penge.
Vi skulle med toget klokken 06:05 fra Brønderslev og så skulle vi skifte til lyntoget, når kom til Aalborg. Vi havde købt et par rundstykker og vi havde taget en kande kaffe med – så vi kunne starte med dette, når vi kørte fra Aalborg.
Vi har nogle gange fløjet fra Aalborg til København og så videre derfra til Thailand – men vi ville godt spare de penge, som en fly-billet fra Aalborg til København kostede og det betød jo ikke noget at tage toget…. vi havde jo tiden til det. Hvis man skal holde prisen på 11.000 kr. pr. person for sådan en tur til Thailand – så kan det jo ikke hjælpe noget, at man bruger 1000 kr. på en billet fra Alborg til København …. så hellere bruge 129 kr. på en togbillet.
Vi ankom planmæssigt til lufthavnen og tjekkede ind og kom op i udenrigs-afdelingen.
Vi havde ellers tjekket ind hjemmefra – men undrede os over, at vi så alligevel skulle stå i kø ved “Thai Air skranken” i lufthavnen. Jeg spurgte en dame ved Thai Air om, hvad fordelen så var ved at tjekke ind hjemmefra. Hun forklarede at vi bare selv skulle bruge “self-service terminalen” og udskrive vores kuffertmærker – samt billetter og aflevere bagagen i “Bagage Drop” og derefter gå videre til udenrigsafdelingen …. Det vèd vi så til næste gang vi skal afsted – for det SKAL VI JO .
Efter at være kommet op i udenrigsafdelingen, gik vi ud mod Gaten, hvor vores fly skulle holde parkeret allerede. Vi stoppede lige op ved 7-Eleven og fik lidt mad – bare sådan at vi kunne klare os indtil serveringen i flyet gik i gang. Vi fik også lige købt en Fernet Branca på vej ud til flyet. Vi har altid sådan èn med på vores ture til Thailand. Den skulle holde maven i orden . Man tager simpelthen et lille glas af denne om morgenen – inden man får noget som helst andet i maven, så skulle alt gå godt i løbet af dagen.
Flyet var en Boing 777-300 …og fra Thai Airways. Flytypen siger måske ikke så meget for vore læsere – men det er en “pæn størrelse”.
Vi skulle denne gang flyve med Thai Arways. Det har vi gjort flere gange før og det er et ganske udmærket selskab. Vi fløj faktisk med Thai Airways på vores allerførste tur til Thailand i år 2005. Den gang var der meget mere service ombord end der er i dag, men stadigvæk god service.
Når man flyver med Thai Airways – flyver man direkte fra København til Bangkok og det tager omkring 10 timer. Vi har prøvet at flyve med mange forskellige selskaber, hvor man har en mellemlanding et eller andet sted på vej til Bangkok. På denne måde kan man spare nogle penge, men det man skal være opmærksom på her, er at hvis du skal opholde dig i længere tid i en lufthavn – ja, så bruger du nogle penge på mad o.s.v og så kan din fortjeneste ved en mellemlanding let forsvinde.
Vi har faktisk sagt til hinanden at vi kun flyver direkte når vi rejser til Thailand fremover …. men samtidig skal jeg så nævne, at vi på turen i 2024 allerede har booket et fly-selskab med en mellemlanding og hvorfor har vi så det ? …. Det kan du læse om når vi engang har gennemført denne tur.
Nåh – men vi kom afsted fra København som planlagt klokken 14:30 og nu skulle vi så “hænge her i luften” de næste godt 10 timer.
Kort tid efter at vi var kommet i luften, kom er varm mad rundt. Der var 2 forskellige retter at vælge imellem. Jeg valgte “oksekød med kartoffelmos” og Lene valgte en ret med ris og kylling. Vi byttede kort tid efter, da det viste sig at Lenes mad var stærk
Til maden var der rødvin – hvidvin – sodavand og øl og bagefter en kop kaffe med en kage til.
Det er squ OK mad … selvfølgelig er det jo ikke Gourmèt mad – men det kan godt gå an. Alternativet er jo at man selv køber noget i Lufthavnen og tager med og det kan jo godt være lidt besværligt.
Efter maden forsøgte vi at få lidt søvn. Der blev skruet ned for lyset i flyet og mange sov.
Flyet havde lige nu en hastighed på 1063 km/t – men vi skulle jo også flyve cirka 10.000 km. – så lad os bare gi`den fuld gas.
Vi er 10.000 meter oppe i luften.
På et tidspunkt var jeg lige ude i køkkenet i flyet for at hente en cola til Lene og mig. Jeg fik tilbudt 2 sandwich også og det sagde jeg jo ikke nej til.
Halvanden time før landing kom der morgenmad rundt i flyet
Lørdag den 23. september 2023
Vi er landet i lufthavnen i Bangkok klokken 06:00 og kommer rimelig hurtigt i gennem diverse tjek, som man altid skal når man ankommer til Thailand …. dog er det blevet noget nemmere siden den første gang vi rejste til Thailand i år 2005. Dengang skulle man stå i kø i lang tid og der skulle udfyldes forskellige papirer, som der skulle stemples i ved nogle skranke i Lufthavnen. Nu går det meget hurtigere…. så 1-2-3 så var vi igennem dette og vi kunne gå ud af Lufthavnen.
Vi har i mange år haft en aftale med en Taxa-mand som bor i Bangkok og ham brugte vi også denne gang. Så vores taxamand står udenfor ved udgang 4 og venter på os…. han havde allerede skrevet til os at han var klar. Der er mange “pirat-taxa`er” i Thailand, der ikke har styr på forsikringer m.m på deres passagerer , så det er rart at have en man kender og som har styr på dette.
Vi kører mod Pattaya. Dette er en køretur på halvanden time – men det går fint ….. vores taxa-mand kører pænt og han spørger et par gange, om vi har brug for et ophold – eller om vi bare skal fortsætte turen. Vi vælger at køre hele turen uden stop. Vi var squ nok også lige lidt trætte efter den lange rejsetid – så lad os bare komme frem til hotellet og slappe lidt af.
Det er ikke så meget vi ser på køreturen …. vi kører jo på motorvej og der er en del trafik.
Vi er fremme ved hotellet – “Pattaya Discovery Beach Hotel” – klokken 09:00 – men kan ikke få vores værelse før klokken 13:00.
Vi havde hjemmefra været i dialog med hotellet – således at vi var sikre på at komme til at bo højt i bygningen – plus at vi gerne ville være på den side af hotellet med havudsigt og det havde de bekræftet til os i en mail. Vi havde fået et specielt booking-nummer, som vi skulle vise når vi ankom – så ville der være styr på dette . Og det var der også.
Vi udnytter lige tiden og ringer til en taxamand, som vi kender i Pattaya. Vi brugte ham meget, da vi var i Pattaya i juli 2022 og han fortalte os, at han sparede sammen til nye tænder … det kunne godt se ud til at han stadig manglede lidt penge til dette, man han var glad for at se os. …. Han kom hurtigt og vi kører ud til Lotus Supermarked for at handle lidt ind til vores køleskab på vores værelse.
Vi køber altid lidt “Guf” og et par cola`er til køleskabet på vores værelse. Der skal være lidt at hygge sig med.
Taxamanden venter på os, mens vi handler derude, og han kører os tilbage til hotellet igen. Så det var en fin service … vi lovede ham at ringe, når vi havde brug for en taxa og det vil vi jo helt sikkert få brug for i de 14 dage vi er her på hotellet
Klokken er nu blevet 13:00 og vi får nøglen udleveret til vores værelse og vi får et værelse på 18. etage, med havudsigt, fuldstændig som aftalt – så det var jo perfekt.
Efter at have pakket ud, går vi ned til vejen og får lidt frokost ved et lille spisested som vi kender fra de andre år vi har været her, inden vi går tilbage til værelse og får et tiltrængt hvil. Rejsen herned kan godt være lidt hård og tidsforskellen mellem Danmark og Thailand, gør også at man er “lidt rundt på gulvet” det første døgn hernede.
Det var egentlig rart nu at være kommet frem til vores feriested og nu kan ferien squ bare begynde – jeg køber en kold øl og sætter mig ned, for bare at slappe helt af efter den lange rejse herned.
Vi har jo taget denne tur mange gange og egentlig burde det bare være rutine …. meeen man bliver squ lidt træt undervejs.
Sidst på eftermiddagen tager vi en grisebil ud til Jomtien, hvor vi hopper af ved hotellet “Grand Jomtien Palace” som vi tidligere har boet på – men som vi ikke bruger længere – da deres standard er faldet voldsomt efter Coronaen.
Vi kigger lige ind på et nyt streetfood marked, som et kommet tæt på dette hotel – men det var ikke åbnet endnu… så vi går ud til et andet streetfood-marked, som ligger længere ud af vejen.
Vi går lidt rundt og kigger herude, inden vi spiser aftensmad herude. Det er OK mad man får her på stedet, men ikke billigt som man skulle forvente på sådan et marked.
Vi tager herefter en grisebil til Jomtien Night Market.
Her får vi lige en drink og snakker med drinksmanden og hans søster, som vi kender fra de andre år i området. De opdagede os straks vi dukkede op på markedet.
Lad os lige få styr på det der med de grisebiler !!
Bilen her – som der kører over 700 af i Pattaya – kaldes “populært” for en Grisebil…. og hvor kommer dette navn fra ?
Det kommer simpelthen af, at bondemanden i Thailand bruge samme transport-type til at fragte sine grise i. Du vil komme til at læse ordet “Grisebil” mange gange i denne artikel – men nu kender du historien .
Søndag den 24. september 2023
Jeg er oppe klokken 05:30 og går over i morgenmads-restauranten og sætter mig og laver lidt arbejde med billeder og tekster til min hjemmeside. Det er bl.a. det du sidder og læser lige nu.
Det er faktisk noget jeg tit gør når vi er på ferie. Det er nemmere nu at få skrevet ned hvad vi lavede i går, end vente til man kommer hjem – så kan man squ ikke huske en skid om dette. Så jeg sad med en kop kaffe og skrev lidt ned på min I-pad … personalet på hotellet sagde ikke noget til at jeg kom før de var helt klar med maden. De smilede venligt og passede deres arbejde.
Morgenmaden ser rigtig fin ud – der er rigeligt af alt. Vi vidste godt at Hotellet havde sådan et morgenbord – da vi har været her et par gange før.
Det er squ lidt underligt med det der morgenmad. Når vi vurderer hotellerne, er det mange gange på hvordan deres morgenbord er – og tit kan man ikke spise noget om morgenen når man sidder der.
Lene kommer klokken 08:00 og vi spiser morgenmad sammen …. Lene kommer aldrig til morgenmaden før klokken 8:00 – sådan har det altid været. Ikke fordi hun ikke er oppe før – men hun starter langsomt om morgenen og skal lige spille lidt på sin I-pad o.s.v.
Jeg springer ud af sengen og er i høj fart straks derefter.
Efter morgenmaden går vi tilbage til vores værelse og skifter til strandtøj … vi tager en grisebil til Jomtien, hvor vi vælger stranden overfor hotellet “Grand Jomtien Palace”. Vi møder stranddamen, som vi kender fra tidligere ferier i dette område og vi lejer et par solvogne her.
Sidst vi snakkede med hende, var de i gang med at ombygge stranden i Jomtien, så at den blev meget bredere. Hun var dengang meget bekymret over fremtiden for hende og hun vidste ikke om hun kom tilbage på stranden, når den var ombygget. Men nu er hun altså tilbage og hun var godt tilfreds med sin nye placering og den brede strand.
Jeg hopper hurtigt i vandet da det er lummert og man sveder helt vildt. Vandet er varmt og lækkert.
Lige over for stedet her ligger Hotellet : Grand Jomtien Palace. Vi har tidligere brugt dette hotel – men da vi var der lige efter Coronaen, var standarden faldet så voldsomt. Vi var booket ind på hotellet i sommeren 2022 – men valgte at flytte til et andet hotel èn dag efter ankomst. Mange af de ting som de lovede på deres hjemmeside – var der slet ikke mere. Vi bad om at få vores penge retur – omkring 43.000 danske kroner, da vi var der med hele familien. Da jeg havde betalt hotellet, havde jeg brugt mit Mastercard og hotellet tager jo altid en lidt højere kurs, når man betaler på hotellet. Da jeg skulle have pengene retur – bad direktøren banken om at tilbageføre beløbet og da banken opererer med en lavere kurs – endte jeg med at få 3.400 kroner for lidt retur …. Vi prøvede at forklare direktøren dette – men hun fattede det ikke og ville ikke ændre på dette …. Så dette hotel kommer vi ALDRIG TIL AT BRUGE IGEN.
Nå, men tilbage til historien…
Til middag spiser Lene på stranden og jeg går over på et lille spisested på den anden side af gaden.
Det begynder at regne lidt og vi tager tilbage til hotellet ved 15:30 tiden.
Sidst på eftermiddagen tager vi en grisebil ved “Beachroad”, som den gade hedder, der liger ved den ene side af hotellet. Vi hopper af nede ved “Central Festival” og går igennem Centret over til den anden gade. Vi går ned af gaden og finder restauranten “Kis’s Food & Drinks” hvor vi spiser aftensmad.
Lene spiser fisk denne aften og jeg har valgt en stærk ret . Jeg spiser en del stærk mad når vi er i Thailand…. dog er jeg ikke ude i det helt vilde.
I starten, hvor vi rejste til Thailand, prøvede jeg alt det der vildt stærke mad – men det blev squ for meget. Thai`erne kan spise vildt stærk mad.
Jeg kigger altid lige på menuer`ne, og ser om der er èn – to eller 3 chilli`er bagefter teksten . Det fortæller lidt om hvad man kan forvente. Lene KAN SLET IKKE spise stærk mad – og sådan er vi jo forskellige.
Stedet her er egentlig ret hyggeligt…. det ligger ud til gaden og der er liv og glade dage. Mange sælgere kommer forbi mens vi spiser, men sådan er det i Thailand og det lever vi med. Maden her er god og til fornuftige penge.
Efter maden vil vi prøve at finde det sted, der hedder “Tree Town” og se hvad dette er. Vi har læst os frem til at det skulle være en form for marked – men lad os nu se.
Jeg bruger altid meget tid hjemmefra inden vi rejser til at finde nye oplevelser i de områder, hvor vi skal være og det har jeg altså også gjort denne gang.
Jeg finder lige stedet på min GPS/telefon og vi følger denne rute. Der er egentlig ikke så langt dertil.
Da vi ankommer til stedet, kan vi se at det er et sted med masser af musik og larm, samt piger i let påklædt tilstand. Vi går rundt og kigger en times tid og forlader så stedet igen.
Klokken er ikke så mange – så vi tager en grisebil over til vores “drinks-mand” og sætter os her med en drink. Vi sidder her en god times tid og går derefter mod vores hotel.Det er ret hyggeligt at sidde her lidt inden man går til ro. Der kommer mange mennesker og man kan sidde og betragte det hele lidt på afstand.
Lene får lige købt en luftmadras på vej tilbage til hotellet. Sådan en køber hun hver gang vi er afsted og hun bruger den når hun solbader på stranden. Hun plejer så at lade den blive på feriestedet, når vi rejser hjem – meeen nu har hun købt en pumpe der både kan puste luft i madrassen og den kan også tømme madrassen igen – så er der plads i kufferten når vi skal hjem – kommer den med hjem.
Mandag den 25. september
Jeg er ovre ved morgenmaden i bygning 2 – som også hedder “Chic Tower” – klokken 05:15 og personalet er i fuld gang med at tilberede morgenmaden. Jeg sætter mig ved et bord og kigger lidt på min I-pad og laver lidt arbejde på hjemmesiden, samt redigerer nogle billeder. Jeg kan jo nok ikke helt bortforklare at der bliver taget mange billeder på sådan en ferie .
Faktisk er der på denne ferie taget lidt over 1000 billeder og omkring 75 videoer .
Lene kommer klokken 08:00 og vi spiser morgenmad.
Her i formiddag vil vi dele os. Lene går til stranden og jeg tager på tur i byen. Det vil vi komme til at gøre nogle gange her på denne ferie. Lene vil meget gerne ligge ved stranden og jeg vil gerne også opleve noget andet i vores ferier. Ikke fordi jeg ikke vil ligge ved stranden, for det gør jeg skam også indimellem, men jeg er bare ikke den, der kan ligge stille i timevis – der må gerne ske lidt mere.
Men nu skal vi lige have morgenmaden overstået, inden vi fordeler os.
Klokken 09:00 går jeg ned til vejen og finder en grisebil. Jeg snakker snakker lidt med chaufføren og fortæller at jeg vil køre op til “Pattaya Sign” – som er det store skilt oppe på bjerget – og se udsigten derfra. Han forstår mig ikke og jeg “Googler” stedet og viser ham dette. På det billede, jeg viser ham, er der også et billede af Big Buddha … og han svarer : oh yes Big Buddha . Pyt tænker jeg – den ville jo også se – så vi aftaler en pris og kører til Big Buddha .
Vi ankommer til Big Buddha og jeg betaler chaufføren og han kører igen.
Jeg opholder mig ved Big Buddha en halv times tid – tager en del billeder og går ned til P-pladsen igen.
En grisebil ankommer til pladsen med nogle turister og jeg spørger chaufføren her, om han vil køre mig til “Pattaya sign” og han svarer “yes” og vi kører der op. Chaufføren tilbyder at vente på mig og det svarer jeg “ja” til. Jeg går rundt heroppe og kigger lidt. Jeg ville gerne ned og stå i et af “bogstaverne” i skiltet ” PATTAYA” – men jeg kan ikke rigtig finde ud af at komme derned og efter nogen tid går jeg tilbage til Taxa`en igen, som jo holder og venter.
Der er faktistk en ret god udsigt heroppe fra – men vi må videre og jeg går tilbage til chaufføren. Han spørger mig om der er andre steder jeg gerne vil hen. Jeg kommer i tanke om noget der hedder : “The Bikers Café” .
Han kender ikke stedet, men beder mig vise vej og så vil han køre mig der til.
Jeg “Googler” stedet og finder en kørselsrute, som jeg viser ham og vi kører i fuld fart ud på motorvejen.
Jeg ser så pludselig at der er 45 kilometer derud og vi har ikke aftalt nogen pris for turen – men nu er vi jo kørt – så vi fortsætter – uden at jeg siger noget – det må vi klare senere.
Vi kører længe og det begynder at regne helt vildt….
Efter lang tid kommer vi til stedet og så har det squ lukket. Det har kun åbent fra om onsdagen til og med weekenden og det var mandag i dag .
Jeg beder chaufføren køre mig tilbage til mit hotel. Han bliver lidt aggressiv og kører som “død og helvede”. Heldigvis sidder jeg inde i førerhuset ved ham og ikke på ladet af bilen – som man normalt gør. Sikkerhedsselen i bilen virker ikke og jeg tænker ” hvordan ender det her “.
Efter lang og vild kørsel, kommer vi til hotellet i Pattaya, hvor vi bor.
Jeg spørger ham om prisen på turen og han svarer : 5000 bath . Jeg siger til ham at det vil jeg ikke betale og han bliver mega sur. Så siger han 3000 bath og jeg ryster på hovedet. Nu låser han begge bildøre, så at jeg ikke kunne komne ud af bilen.
Jeg tilbyder ham 1000 bath, som ville være normalt for denne tur – men han bliver pisse sur og råber og skriger en hel masse ord, som jeg ikke kender .
Jeg læner mig tilbage i sædet og siger ingenting og lader tiden gå – nu må det briste eller bære .
Der går et par minutter, så kommer der en flok unge mennesker over gaden og banker på bilruden . De skulle bruge en taxa … pludselig råber chaufføren til mig : “ok 1000 bath” og tager den pengeseddel jeg sidder og vifter med. Han går ud af bilen og snakker med de unge mennesker….. jeg skynder mig også at forlade bilen og løber hurtigt væk.
Hvad lærte vi så her ????
AFTAL ALTID PRISEN PÅ TUREN INDEN START .
Jeg går ned til stranden og finder Lene. Vi går op og spiser frokost og går til stranden igen bagefter.
Sidst på eftermiddagen ringer jeg til vores “taxa-ven” og vi kører ud til “Floating Market” i Pattaya . Vi ville besøge dette sted og se det efter at der for 14 dage siden havde været brand på stedet. Vores chauffør venter på os i 2 timer derude.
Vi går ind og kigger på boderne på stedet. Stedet er efterhånden blevet meget slidt og forfalden. Man fristes næsten til at sige at man skulle have smidt lidt benzin på bålet, da det brændte og have ladet det hele brænde ned og bygget noget nyt op. På billedet ses den del af markedet der er brændt.
Lene handler lidt herude – ellers er der ikke det helt store vilde ting at købe herude…. Mit råd til stedet må være : se nu at få gjort noget attraktivt ved dette sted – ellers dør det på sigt….
Efter 2 timer på stedet – kører vi tilbage til Pattaya og spiser på “SOHO Food Street market”. Et hyggeligt sted, hvor der var mange mennesker.
Efter maden hopper vi på en grisebil og kører over til vores “drinksmand” og slutter dagen med en drink.
Tirsdag den 26. september
Efter morgenmaden kører vi til det store marked i Pattaya . Det er altid om tirsdagen – altså i dag. På dette marked bliver der solgt både brugt tøj og nyt tøj. Der er mega mange haller man kan gå i og der er rigtig meget at se på.
Der var også en mand der reparerede mobiltelefoner på dette marked og jeg får lige sat et nyt beskyttelsesglas på min I-phone 14 Pro Max og det gav jeg 20 kroner for incl. glas og arbejdsløn.
Vi gik rundt på markedet et par timer og der blev handlet lidt. Desværre oplever man også at der bliver solgt dyr på dette marked. I små bure sider fugle – kaniner marsvin – hundehvalpe og andre dyr.
Det var mega varmt og vi gik over på en lille café lige overfor markedet og fik noget koldt at drikke. Herefter gik vi tilbage mod hotellet. Vi går noget af vejen. Hovedgaderne i Pattaya er ènsrettede – så man skal lige tænke sig om hvilken retning man skal inden man leder efter en grisebil.
Vi spiste frokost på Istanbul Kebab. Den ligger på et hjørne i et trafikeret kryds. Vi var ikke voldsomt sultne – men èt eller andet skulle vi jo ha`.
Efter maden hoppede vi på grisebilen og kørte tilbage til hotellet. Så blev det vist lige tid til et middagslur.
Jeg går ned i receptionen klokken 15 for at booke en udflugt til dagen efter. Jeg havde tidligere snakket med den “ældre mand” i udflugts-skranken på hotellet. Han virker squ både gammel og forvirret. Jeg havde skrevet en lille seddel – med de steder jeg ville besøge. Jeg giver ham denne seddel og han kigger på mig som om han ikke lige var klar over hvad jeg mente.
Så siger han til mig at han ikke kender “Grand Canyon” – som jeg har skrevet på min seddel og han tror ikke at det eksisterer. Jeg svarer ham at DET GØR DET og at jeg VIL derud. Han ringer et par steder hen og snakker selvfølgelig “Thai” – så jeg ved ikke hvad der bliver sagt. Til sidst kigger han på mig og siger “OK”…..
Efter nogle sekunder spørger jeg ham om det var ok med denne tur og han svarer “Yes” . Jeg siger så ” Can I Pay ?” ….. han kigger igen forvirret på mig mig og finder en faktura hvorpå han skriver de tre steder vi har snakket om og så skriver han 2500 bath (500 danske kroner). Jeg betaler ham beløbet og spørger om alt er ok. Jeg får kvitteringen og jeg spørger ham om ikke han skal have en kopi af denne faktura. Han viser mig den “lille lap” som jeg har skrevet og siger at det er ok at han bare har den.
Jeg går op på værelset igen og håber at alt er ok …Men det vèd jeg jo først dagen efter….
Senere på dagen tog vi en grisebil ned til “Mike`s shopping” i den anden ende af gaden og hoppede af her. Vi ville kigge i en gade med nogle kunstmalere – et sted som vi havde fundet på internettet. Men der var nu ikke ret mange malere i denne gade – så det fik vi hurtigt set.
Vi gik derefter ind i “Mike`s shopping” og der blev handlet lidt. Lene købte sko og sommerkjoler og jeg fik et par T-Shirts . Jeg er ikke selv god til det der shopping – men så er det jo godt at Lene er med, for dèt er hun vild med….
Det var nu blevet spisetid og vi gik ned ad gaden og fandt “Bier-Garten”, hvor vi gik ind. Her sidder man helt nede ved vandet og der er dejligt – for så lufter det lidt i den trykkende varme.
Det er god mad man får her og portionerne er store – det kan vi jo som vendelbo`ere godt lide.
Efter aftensmaden gik vi ned igennem walkingstreet og kiggede os lidt omkring. Der var nu ikke “noget nyt” at se her. Unge piger vimsede omkring og gjorde sig til.
For enden af gaden fandt vi en sidegade, hvor vi kunne “snige os ud” og over i en gade, hvor vi kunne finde en grisebil. Vi kørte tilbage mod hotellet …. Vi skulle hele vejen rundt – da trafikken jo er ènsrettet – som tidligere nævnt. Pludselig stopper chaufføren og spørger hvor vi skal hen. Vi fortæller ham dette – men han ville ikke køre længere. Vi hopper ud vil betale ham de 20 bath, som vi plejer at give for denne tur, men pludselig vil han have 40 bath. Vi smider 20 bath på hans sæde i bilen og hopper på den næste grisebil der kommer og kører det sidste stykke vej til vejen op til vores hotel.
Vi får lige en godnatdrink på vores “sædvanlige sted” inden vi går til hotellet .
Onsdag den 27. september 2023
I dag skal jeg på den tidligere bestilte tur. Lene vil være ved stranden i dag og jeg har bestilt en bil med chauffør til at køre med mig hele dagen. Vi skulle langt omkring og det kunne blive en spændende tur.
Efter den lange snak med den “gamle mand” på hotellet i går , fik vi sat en tur sammen og jeg ville besøge følgende steder:
1. Grand Canyon.
2. Bikers cafe.
3. Wang Saen Suk Hell Garden.
Jeg er ovre ved morgenmaden på samme tid som jeg plejer – altså klokken 05:15. Personalet kender mig efterhånden og alle siger : “good morning med et smil ” .
Jeg sætter mig ved mit “sædvanlige bord” og laver mit daglige kontorarbejde.
Klokken 06:30 spiser jeg morgenmad ….. jeg spiser før Lene kommer i dag, da jeg jo skal være klar til at køre videre klokken 08:30.
Klokken 08:00 kommer Lene og vi snakker lige lidt om programmet for i dag – da vi jo i dag har hver vores program.
Klokken 08:30 står jeg klar udenfor hotellet og der kommer en taxa til hotellet …. alt ser ud til at fungere og vi kører jeg fra hotellet kort tid efter.
Min chauffør er en pige og hun hedder “AYAY” …. Jeg sætter mig ind bag i bilen – som er en Toyota Avensis og rimelig ny. Jeg kunne dog ikke rigtig se noget fra bagsædet og jeg spørger chaufføren om det er OK at jeg flytter til forsædet og det svarer hun “Ja” til.
Ellers er hun ikke meget til at snakke på turen – tror ikke at hun kan ret meget engelsk … så turen bliver stille og rolig, da der jo ikke bliver snakket ret meget.
Det første sted vi skulle hen var jo et sted der bliver kaldt for “Grand Canyon” – et sted som jeg efter nogen søgning havde fundet på internettet.
Herunder kan du se de oplysninger jeg fandt på nettet da jeg søgte efter “besøgsmål” omkring Pattaya.
Grand Canyon – Chon Buri Pattaya
Internettet skriver følgende : Dette sted er et af de steder du ikke vil høre om i nogen Thailand-guidebøger. Faktisk ved de fleste thailændere sandsynligvis ikke engang noget om det, og de der gør det, har sandsynligvis kun hørt om det fra deres venner, der kan lide at udforske og finde underlige nye steder.
En “Back-packer” skriver følgende på nettet: Det var bare en heldig tilfældighed , at vi stødte på et blogindlæg fra en pige, der gik derhen, og som også hørte om det fra en anden. Det lignede en scene fra en science-fiction film – et skjult, mystisk sted, som bloggere og lokale kaldte “Grand Canyon Chonburi”.
Med lidt over 200 billeder af dette sted på Instagram, var dette sted stadig lidt uopdaget, og det råbte til vores eventyrlystne sjæl, så vi har besluttet at tage den næste tur derude, hvis det bliver muligt.
Skjult dybt inde i Khiri-distriktet fra Chonburi er “Grand Canyon” lidt svært at finde, fordi det ikke var nogen steder på kortet og af gode grunde. Men spørg de lokale, dog er det vist er en privat ejendom – muligvis et forladt “minesite”.
Ved ankomsten vil du opleve en stor kløft med en vandmasse. Er det et reservoir ? En dæmning ? man kan ikke være sikker. Rejsen dertil skulle være fantastisk og med en udsigt det er hele værd.
Grand canyon thailand.
På tværs af kløften er der et togspor. Man kan gå der uden frygt for sit liv, da intet tog ville passere.
Det så ret interessant og sejt ud.
Det er bestemt turen værd og det er en halv dags eventyr væk fra Pattaya by, da det kun tager dig cirka 1 time at komme her og det ville være en god historie at fortælle dine venner og familie.
Du kan endda lave en heldagstur ud af det ved at besøge den nærliggende Wang Saen Hell Garden. En perfekt udflugt på ferien.
…… OOO ……
Tilbage til virkeligheden : Da vi forlader hotellet – siger min chauffør “Grand Canyon” og jeg svarer “Yes Yes”…. Det viser sig, at det faktisk er muligt at finde en kørselsrute på Google til stedet og det gør chaufføren og vi kører efter denne. Vi skulle køre cirka. 50 kilometer inden vi kommer til området, hvor vi skal finde stedet. Vi kører dog forkert et par steder og et enkelt sted kommer vi ud på et jernbane-spor og holder faktisk midt på dette i få sekunder.
Min chauffør bliver lidt frustreret og jeg prøver at guide hende så godt jeg kan. Vi kommer tilbage på en jordvej og kører på denne et stykke tid.
Pludselig ser vi et “Hjemmelavet” skilt hvor på der står “Grand Canyon” … og drejer ned ad denne vej og vi kommer til et stor plads med nogle gamle bygninger …. men dèt er her.
Vi betaler 20 bath for at gå rundt og kigge og det var virkelig flot herude …
Min chauffør ringer hjem til sin chef for at spørge om de 20 bath er med i aftalen på turen … det svarer til 4 danske kroner og jeg skynder mig selvfølgelig selv at betale disse.
Vi opholder os på stedet en times tid… Desværre kan vi ikke komme over bag ved “Grand Canyon” hvor der ligger nogle “sten-sætninger” som er skabt af naturen … Der er dog en enkelt af disse hvor vi står og billedet af denne ses herunder.
Ja – som nævnt ovenover så var der ikke tid til at komme over og se disse “Sten-sætninger” som ligger bag ved Grand Canyon …. tiden løb fra os. Men jeg har besluttet at næste gang jeg kommer til Pattaya – så vil jeg tage derop igen og bruge noget mere tid deroppe.
Vi skal nu videre til næste sted og det hedder “Wang Saen Suk Hell Garden” og vi skal køre 74 kilometer.
Også dette sted ligger meget gemt og vi kører efter en GPS. Der er mange statuer og det kræver nok en længere forklaring at forstå indholdet i denne Park. Derfor vil jeg lige smide noget information op på siden her inden vi går til mine billeder fra stedet.
Så læs lige dette først…..
Wang Saen Suk Hell Garden
Wang Saen Suk er en have fuld af statuer, der skildrer, hvad der formodes at være buddhistisk helvede. Mens haven tiltrækker masser af familier, så er der grusomme scener afbildet der. Efter at have mødt et skilt med følgende tekst “Velkommen til helvede”, støder de besøgende på syndere kogt i kobberkedler, synder der bliver revet fra hinanden af helvedes hunde og afmagrede syndere med fremstående ribben. “Hvis du møder Djævelen i dette liv, skal du ikke forvente at nogen vil hjælpe dig med at besejre ham i det næste liv, “står der på et skilt i haven”. Donèr lidt hver dag , så får du et lykkeligt liv. I henhold til “Traibhumi Phra Ruang”, når en buddhist dør, går han eller hun foran fire himmelske væsener, der kontrollerer de dødes optegnelse om gode og dårlige gerninger. Hvis dine gode gerninger opvejer de onde, vil du gå til himlen, hvis dine dårlige gerninger opvejer det gode, vil du blive straffet. Straffen i det buddhistiske helvede varierer afhængigt af de begåede synder, men enhver form for straf er en tortur, og mange af dem er afbildet i haven. Helvede har 136 pits, men enkeltpersoner er i stand til at blive genfødt fra hver. Loganta , en speciel pit, der er forbeholdt dem, der har skadet deres forældre eller munke fysisk, er den eneste kolde pit, og de der sendes dertil, siges at forblive, indtil en ny Buddha er født.
Inden besøget i haven !!
Templet er lidt vanskeligt at finde ved første øjekast. Gå hele vejen ned, indtil du ser en buegang. Gå gennem den, og du vil se en kæmpe Buddha. Når du er kommet der, skal du sørge for at donere noget i Buddha-maven. Dette tempel vil ikke opkræve dig betaling, så sørg for at efterlade noget generøst, så de kan fortsætte med at opretholde denne fantastiske placering. Dette ligger i Chonburi og tager lidt tid og arbejde at komme til fra Pattaya for turister, der ikke er fortrolige med området.
Tilbage til virkeligheden : Efter den lidt længere køretur ankommer vi til området og vi bliver mødt af porten, som ses på billedet herunder.
Vi parkerer bilen på P-pladsen og gør os klar til at gå ind i parken…. Der er gratis adgang og min chauffør går med ind i parken og det var fint – for så kunne hun tage nogle billeder hvor jeg var på.
Det er faktisk sådan at min chauffør ikke før har været nogen af de steder vi er i dag – så det er også en oplevelse for hende og hun vælger – som nævnt – at gå med ind i parken. Der blev taget rigtig mange billeder på dette sted og jeg kan kun opfordre til at se filmen der er lavet omkring ferien og den kommer du til via linket ovre på vores hjemmeside.
Men der kommer lige et par billeder herunder.
Vi bruger faktisk meget tid her – da det er et kæmpe område og der er mange statuer der skal fotograferes. Ved hver statue står der en tavle med oplysning om hvad statuen forestiller og jeg ville faktisk gerne have haft denne tekst med på mine billeder… men det er alt for omfattende at gå i gang med….
Vi skal nu videre til det sidste stop på vores tur i dag og igen skal vi køre langt…. faktisk hele 80 kilometer…. jeg prøver at snakke lidt med min chauffør undervejs .. men det går ikke helt godt… hun svarer bare med et “Yes” – “No” eller “Okay”.
Men vi kommer frem til næste sted som er “The Bikers Cafe” . Lad os lige først se hvad internettet fortæller om dette sted :
The Bikers Cafe
Vores Café-Restaurant byder på en unik atmosfære omkring temaet “motorcykel”.
“The Bikers Café Thailand” byder på 60 pladser i det smukke Café House og 50 siddepladser udenfor i den smukke have ved siden af en “Klong” omgivet af kreative motorcykelkunstværker og en unik planteverden.
Vi tilbyder kaffe i forskellige varianter (varm og kold), smoothies, frappes, te, mocktails, øl, vin, sodavand og sportsdrikke, kager, crepes, is, burgere, steaks, spareribs, pizzaer, spaghetti, chips, kyllingenuggets, forårsruller, hotdogs og hver dag også 30 lækre thaimenuer.
Velkommen til alle motorcyklister og selvfølgelig alle ikke-motorcyklister!
Og tilbage til virkeligheden : Jeg havde egentlig planlagt at spise lidt frokost her. Min chauffør bliver lidt frustreret over at vi skal være her i lidt længere tid – så hun ringer hjem til sin chef og spørger om hvad hun nu skal gøre.
Chefen siger til hende at jeg skal betale 300 bath mere, fordi turen er blevet længere end beregnet og det svarer til 60 danske kroner, som jeg selvfølgelig accepterer straks. Nu kan vi spise i god ro og orden.
Vi går ind på stedet og får taget en del billeder og igen kan jeg kun opfordre til at se filmen, som er laver omkring turen.
Som jeg tidligere nævnte så ville jeg spise frokost her … og min chauffør ville også få lidt mad … jeg kan hurtigt fornemme at der vil blive stille ved bordet, da hun jo ikke siger ret meget … så jeg må finde en menu der er hurtig at spise.
Jeg vælger denne menu og den er ikke så avanceret og rimelig hurtig at spise.
Chaufføren spiser – som nævnt – også på stedet og vi forsøger igen at snakke lidt sammen. Jeg spørger bl.a. om flere udflugtssteder i området – men det går ikke helt så godt, da chaufføren helst vil snakke Thai og det forstår jeg jo ikke.
Men efter en halv times tid med lidt snak og en masse opslag på “google translate” går vi rundt på stedet og tager nogle billeder.
Vi kører herefter tilbage til hotellet, hvor vi er ca. klokken 14:30.
Lene kommer samtidig op fra stranden – da det var begyndt at blæse op dernede.
Senere på dagen tager vi en grisebil ned til Mike’s shopping, hvor vi går igennem over til den anden gade “Second Road “…. Vi finder et spisested her og jeg får smagt krokodille kød – hvilket ikke var nogen kulinarisk oplevelse – men nu har jeg smagt dette og det kommer så ikke til at ske igen sådan lige ” om hjørnet” .
Vi slutter dagen med en godnat drink på vores sædvanlige sted.
Torsdag den 28. september
Efter frokosten ringede vi til vores taxamand og han kom klokken 11:00
Vi vil i dag på tur og det er derfor jeg har ringet efter vores taxa-mand. Vi skulle køre 24 kilometer for at komme til vores mål.
Da han ankommer spørger jeg efter prisen på turen og han svarer 2500 bath (500 d.kr.). Han siger at denne pris dækker transporten frem og tilbage og at han venter derude.
Jeg ved at denne pris er alt for høj og jeg går i dialog med ham.
Og jeg vil helst ikke have at han venter derude – fordi jeg ved ikke hvornår vi vil hjem igen, men han giver ikke op. Nu siger han 2000 bath (400 d.kr.) .
Jeg hæver stemmen nu og bliver sur. Jeg gider ikke folk man ikke kan stole på. Nu har vi brugt ham så mange gange og fået fornuftige priser.
Lene skælder mig ud, når jeg forhandler disse priser med taxa folkene, men de skal ikke snyde mig. Jeg tilbyder ham 1000 bath (200 d.kr.) og så skal han køre begge veje og vente derude. Jeg siger til ham at der nemt kan gå 3 timer før vi vil hjem. Han accepterer mit tilbud og vi kører derud .
Lad os lige se hvad internettet skriver om stedet:
Pattaya Nong Nooch Garden
Nong Nooch Gaden
“Nong Nooch tropical Garden” tæt på Pattaya, er den største botaniske have i Sydøstasien. De kæmpe store haver ligger i et område på omkring 600 hektar, og blev oprindeligt brugt som en plantage til at dyrke lokale frugter. Området blev derefter omdannet til en have, til bevarelse af visse arter af planter og blomster og blev senere åbnet for besøgende. I haven findes et stort antal plante- og blomster-arter i et særligt velholdt miljø.
Temahaver
1. Den næsten fire hektar store “French Garden” blev inspireret af haverne i det 17. århundrede Palace of Versailles.
2. I “Animal Sculpture Garden” finder du skulpturer af dyr som kameler, kænguruer, lama`er, leoparder og hjorte.
3. ” Stonehenge-Garden “er opbygget efter et berømt forhistorisk monument i England ved navn Stonehenge, en ring af store stående sten, der antages at være opført for ca. 5.000 år siden.
4. I den bløde skråning af “Butterfly Hill” finder du blomsterbede med flere arter af farverige blomster, plantet på sådan en måde at de ligner formen på en sommerfugl.
5. Af nogle af de øvrige haver kan nævnes : Bonsai-Garden, Desert Rose-Garden, italian Garden, Orchid-Garden, Cycad-Valley og Bromeliad-displaygarden.
Orkideer og palmer m.m.
Thailand er meget kendt for sine mange smukke orkideer . I “Nong Nooch-Garden” kan du beundre mere end 650 arter af disse, med en lang række af fantastiske farver. En anden ting “Nong Nooch Garden” er berømt for, er dens mangfoldighed af palmer. I øjeblikket vokser mere end 1.100 palmerarter i haven, mere end nogen andre steder i verden. “Nong Nooch Garden” har også en af de største samlinger af cycad arter i verden. Cycader findes mest i tropiske miljøer og kan leve meget længe, op til mange hundrede år. Desværre bliver mange arter efterhånden meget sjældne.
Bevarelse
“Nong Nooch-Garden” arbejder sammen med andre internationale organisationer, såsom IUCN (International Union for the Conservation of Nature) og udfører forskning på cycader , for at skabe en mangfoldig samling af cycader, især de mest truede arter og for at bevare disse smukke planter i fremtiden.
Kaktus og fedtplanter
Kaktus og fedtplanter (sukkulenter), der normalt findes i meget tørre forhold, såsom ørkener, kan også findes i kaktushaven her. Selv om det thailandske klima er for fugtigt til at disse planter kan vokse i naturen, er det lykkedes med “Nong Nooch Garden” at dyrke dem i et udendørs område.
Heliconia og Zingiberales
En stor samling med hundredvis af arter af ” Heliconia og Zingiberales ” findes også i haven . Disse smukke blomster , hvor af nogle er hjemmehørende i Thailand , er kendt for de meget lyse farver.
Thai Kultur og elefant shows
Besøgende kan også nyde en række shows i “Nong Nooch-Garden”. Se et varieret program med thailandske kulturelle og traditionelle forestillinger, såsom thailandsk bryllupsceremoni, traditionel thailandske dans udført af dansere, iført elegante traditionelle thailandske kjoler, og musikalske forestillinger.
Du kan også se en demonstration af gamle kampteknikker som sværdkampe, kampsport og endda en demonstration af soldater, der kæmper på elefanter, ligesom i Ayutthaya Kingdom.
At komme rundt i “Noch Nooch Tropical Garden”
Når du går på de over tre kilometer lange og skyggefulde forhøjede gangstier, så får du en dejlig udsigt over haver såsom ” uropean Garden”, “Tropical Garden”, Butterfly Hill og Stonehenge-Garden”. Alternativt kan du tage en 30 minutters tur på Sightseeing-bussen, eller leje en cykel. Små børn vil nyde en tur på en pedal svanebåd.
Restauranter & Indkvartering
Der er flere restauranter i ” Nong Nooch-Garden”, der serverer thailandske, vestlige og indiske retter. I øvrigt er der her i disse restauranter “et hav af mad”. Hvis du gerne vil bruge lidt mere tid her (mere end 1 dag), er der flere typer indkvartering til rådighed i “Nong Nooch tropical Garden”.
Og tilbage til virkeligheden: Vi har været på dette sted 2 gange tidligere, men vi har aldrig nået at se det hele. Det kræver nok mere end en hèl dag at komme igennem parken. Vi vil denne gang droppe de ting vi tidligere har set og starte et andet sted i parken. Parken er bare helt vildt flot. Den er 100 % vedligeholdt hver eneste dag. Der kommer hele tiden nye ting i parken. Vi fik taget så mange billeder i parken.
Efter 3 timer i denne park kører vi tilbage til hotellet igen. Chaufføren tilbyder andre steder at køre hen – men vi et rimelig trætte efter at have gået 10 km i parken, så vi takker nej til alle hans tilbud.
Ved aftenstid kører vi ud til Jomtien og spiser på restauranten med navnet “Surf Kitchen”.
Efter maden kører vi straks tilbage til vires “drinkssted” tæt på vores hotel hvor vi sidder en times tid og nyder en drink.
Der er stadig masser af liv i gaden selv om klokken er 22:30.
Fredag den 29. september
Jeg er tidligt ovre ved morgenmaden og sidder og lægger nogle billeder ud i vores gruppe på Facebook.
Det går lidt trægt i dag og jeg må faktisk lave arbejdet 2 gange inden det lykkes.
Restaurantchefen kommer med kaffe til mig … nu kender han jo efterhånden mig – da jeg sidder her hver morgen – før andre gæster kommer.
Lene kommer klokken 08:00 og vi spiser morgenmad.
Efter morgenmaden går vi til stranden. Det blæser lidt i dag – men det er varmt, og egentlig er det behageligt med lidt vind.
Vi trækker frokosten til klokken 13:30 og spiser ved det lille sted, som vi plejer at gøre til frokosten.
Efter frokosten går vi til poolen og er der et par timer.
Ved aftenstid tager vi en grisebil ned til “Believe it or not” , hvor vi får rundt og kigger lidt. Det koster 899 bath (180 d.kr.) for at komme ind og det synes jeg er for meget – så det dropper vi.
Vi har tit snakket om at skule have en is på Swensen’s isbar, men når vi har spist til aften, har vi ikke kunnet spise mere – derfor beslutter vi at i aften skal vores aftensmad være en is hos Swensen’s isbar og sådan blev det.
Vi går hele vejen tilbage til hotellet og vi slutter dagen på vores drinkssted – som jo ligger lige ved hotellet.
Lørdag den 30. september 2023
Der var rigtig mange til morgenmaden i dag og jeg måtte ringe til Lene og høre om ikke snart hun kom over til morgenmaden. Jeg turde ikke forlade mit bord, som jeg havde haft siden jeg tidligt kom over til morgenmaden. De ledige stole omkring mit bord, var blevet taget over til andre borde og flere gange var der nogen der forsøgte at sætte sig ved mit bord – hvilket jeg selvfølgelig protesterede imod.
Efter morgenmaden gik Lene til stranden og jeg tog en grisebil ud til “Mini Siam” – som ligger 5 kilometer fra hotellet.
Skal vi lige se hvad internettet skriver om dette sted:
Mini Siam in Pattaya
Mini Siam i Pattaya kan vil dig rundt i verdenen “ikke på 80 dage” – men mere som “80 minutter”, hvis du altså er hurtig !!. Parken bag stadionet – Pattaya Boxing World – er hjemsted for næsten 100 kopier af berømte steder over hele verden – fra Emerald Buddha-templet til Frihedsgudinden – alle vist i en skala fra 1:25. Det er det perfekte sted at prøve at spille Gulliver’s Travel. Mini Siams 46.400 kvm store område blev grundlagt i 1985 , som en del af et forskningsprojekt, opdelt i to forskellige zoner, nemlig Mini Siam og Mini Europe (som faktisk er resten af verden), adskilt af en lille serpentin “flod”, som du kan bare gå på tværs. De store, velplejede grunde, fyldt med vandfunktioner og menneskeskabte skulpturer, der er modelleret efter verdens ikoniske vartegn, føles som en ægte global landsby.
Mini Siam-højdepunkter
Når du går igennem indgangen til Mini Siam Pattaya, får du et fugleperspektiv af hele verdens østlige og vestlige halvkugler. Eiffeltårnets industri-spir og L’arc de Triomphe’s udskårne ‘monolit’ står i kontrast til de runde blå fliser i Peking’s Altar of Heaven (Tian Tan) og de slikfarvede kupler i Skt. Petersborgs kirke til opstandelse af Jesus Kristus. Lige så forskellig-artet spænder “havnefronten” over de indiske og Atlanterhavsområder, fra operahuset i Sydney og Singapores Merlion til Londons Tower Bridge og Frihedsgudinnen i New York.
Gå tværs over den smalle flod, der deler de to zoner, og du kommer ind i Thailand. En rejse fra præ-civilisationen til Lanna-kongerigerne, Sukhothai, Ayutthaya til Rattanakosin (Bangkok). Højdepunkter inkluderer også smaragd Buddha-templet, Anantasamakhom Throne Hall, broen over floden Kwai, Sukhothai’s Wat Mahathat til moderne infrastrukturer, såsom Rama IX kabel-ophængt bro og Hualamphong togstation.
Og tilbage til virkeligheden: Jeg kommer hurtigt derud med grisebilen og faktisk giver jeg kun 150 Bath (30 d.kr.) for at komme derud. Jeg lader taxamanden køre igen, uden at lave en aftale med ham om hentning igen senere. Jeg vil gerne bruge meget tid herude.
Stedet åbner lige da jeg ankommer dertil og jeg er den første der kommer ind i parken og det varer lidt inden der kommer andre turister. Det var rimelig varmt denne dag og solen stod højt på himlen – så det tegnede til at blive en perfekt dag.
Jeg besluttede at tage billeder af alle bygninger herude og jeg ville tage billeder af skiltene ved bygningerne – således at jeg kunne sætte navne på bygningerne på den film jeg har lavet fra ferien. Så vil du se alle billederne – skal du se filmen, som er tilgængelig i linket øverst på denne side.
Der kommer et par billeder her på siden.
Jeg gik rundt herude i tre timer, inden jeg ville tilbage til hotellet. Jeg kunne så bare ikke finde en taxa da jeg skulle tilbage. “Mini Siam” ligger ude ved en mega stor vej og der kommer squ ikke lige nogen grisebiler kørende.
Jeg begyndte at gå i den retning, som jeg troede jeg skulle gå og måtte så håbe at der ville komme en grisebil. Da jeg havde gået to kilometer …. kiggede jeg på min GPS på telefonen og fandt ud af at jeg faktisk skulle den modsatte vej.
Jeg vendte om og gik tilbage igen. På et tidspunkt kommer jeg forbi et landsted, hvor der står en knallert udenfor. Jeg går ind og spørger om han vil køre mig til hotellet og han svarer at det vil han godt og det koster 500 bath …. Jeg går videre uden at svare ham …. Han måtte være tosset …
Efter at have gået et stykke vej kommer der en knallert taxa kørende forbi mig og jeg råber efter ham . Han vender om og kommer tilbage til mig.
Jeg spørger om han vil køre mig til hotellet og han svarer “ja” og siger 80 bath.
Efter at have kørt et par minutter stopper han og beder mig finde hotellets navn igen på min telefon. Jeg finder hotellets navn på min GPS på telefonen og vi kører efter denne tilbage til hotellet.
Jeg møder igen Lene og vi spiser frokost inden vi går til stranden.
Ved 16 tiden går vi tilbage til vores værelse for at blive kølet lidt ned af vores aircondition på værelset.
Ved 19-tiden går vi ud for at finde et spisested.
Vi går til højre nede ved hovedgaden og går helt til enden af gaden uden at finde et spisested vi synes om.
Vi går tilbage igen og går ind på et pizzeria som ligger tæt på hotellet.
Vi får anvist et bord og kigger deres menu-kort igennem og finder ikke noget interessant.
Vi forlader stedet igen og går over og spiser på det sted hvor vi altid spiser frokost.
Vi slutter aftenen ved vores drinksmand.
Søndag den 1. oktober 2023
Efter morgenmaden skulle vi til “KHAO KHEOW OPEN ZOO”. Vi havde snakket med en taxa chauffør aften før og aftalt en pris på 1200 bath for begge veje – plus at han ventede på os derude.
Vi havde ellers droppet planerne om dette Zoo, da vi havde fået så mange forskellige priser på at komme dertil – ja faktisk priser på helt op til 2500 bath, men pludselig var prisen der og vi accepterede.
Chaufføren skulle hente os ved hotellet klokken 10:00 i dag.
Præcis klokken 10:00 rullede taxa`en hen foran hotellet. Vi kørte afsted mod Khao kheow zoo og der var cirka en times kørsel dertil.
Lad os lige se hvad internettet skriver om stedet:
Khao Kheo Zoo
Beliggende i Bang Phra, er denne populære åbne zoologiske have elsket af både børn og voksne. Vejen, der nærmer sig zoologisk have og området inden for portene, er frodig og godt skyggefuld, og det meste af det oprindelige skovområde er bevaret. Zoo indeholder over 200 arter fra Asien og Afrika, inklusive mange dyr der er blevet genhuset fra den nyligt lukkede Khao Din Zoo. Besøgende kan frit gå rundt i de fleste af zoologisk haves åbne indhegninger, leje en golfvogn eller blot køre deres eget køretøj rundt indenfor. De, der kommer ind i et privat køretøj, bør være opmærksomme på flokken af makaker, der strejfer frit i zoologisk have, da de til tider kan være ret ødelæggende. Der er også natsafari fredag, lør.
Og tilbage til virkeligheden: Da vi kommer dertil var der lige lidt udfordring for chaufføren med at finde en parkeringsplads, hvor han kunne holde i længere tid. Han skulle jo vente på os i den tid vi var inde i Zoo. Men det lykkes til sidst.
Vi gik ned til hovedindgangen og gik den vej ind i Parken. Vi startede med at ville gå rundt – men fandt hurtigt ud af at dette ikke var løsningen. Det var et kæmpe område og det var mega varmt.
Vi gik ind i informationen for lige at orientere os lidt om mulighederne. Vi fandt frem til at man kunne køre med bus rundt i området.
Der kørte flere busser rundt og så kunne man hoppe af og gå lidt rundt og se dyrene og derefter hoppe på den næste bus og køre videre. Vi var i parken cirka 3 timer.
Da vi skulle ud af parken fandt vi ud af at man også kunne leje en golfbil rundt i parken …. Denne mulighed ville vi gerne have set tidligere – men nu synes vi ikke at vi kun byde vores chauffør at skulle sove i bilen 2 timer mere, som turen i golfbilen ville tage.
Cirka klokken 14:30 kørte vi tilbage mod Pattaya igen. Vi betalte de aftalte 1200 bath til chaufføren og han var tilfreds og takkede for dette.
Vi skulle nu lige have lidt frokost og gik lige rundt om hjørnet på hotellet og kiggede efter en mulighed for at spise.
En kineser hev os ind i hans restaurant. Vi skulle simpelthen smage hans mad i den restaurant han lige havde åbnet samme dag.
På menuen var der kun supper af forskellig slags og vi bestilte en af disse. Maden var nu også fin nok og vi spiste denne og gik igen.
Ved aftenstid tog vi en taxa op til den restaurant der hedder : “3 Mermaids” . Den ligger 5 kilometer fra vores hotel. Taxa`en skulle have 300 bath (60 danske kroner) for at køre derop og det var fair nok.
Vi sad og nød den gode mad samt udsigten i en god times tid, inden vi tog en taxa tilbage til byen igen.
Vi sluttede dagen med en drink på vores stam-drinkssted.
Mandag den 2. oktober 2023
Efter morgenmaden tog vi til stranden i Jomtien. Der var vi hele dagen.
Stranden i Jomtien er ikke bedre end stranden i Pattaya – men vi kender nogle mennesker her i Jomtien og det var måske mest for at møde dem, at vi lige var her ?
Vi har tidligere boet på et hotel lige over for denne strand, men efter Corona`en er standarden simpelthen faldet på dette hotel og der kommer vi aldrig igen – som nævnt tidligere i denne artikel.
Vi spiste frokost på Bryghuset i danskergaden.
Vi valgte “Dansk Smørebrød” til frokosten i dag og det var lækkert. Det var faktisk fuldstændig som hjemme i Danmark
Efter frokosten kørte tilbage til stranden igen – vi havde bare efterladt vores pladser der og kunne indtage disse igen. Vi havde taget med Grisebilen ned til danskergaden og tilbage igen … det koster jo kun 2 kroner pr. person hver vej ..
Ved aftenstid tog vi over til “Art i Paradise 3D museum” – hvor vi ville tage nogle billeder. Jeg har fået ny telefon siden vi var der sidst og tænke at jeg måtte kunne så taget nogle bedre billeder end sidst, men den App man skal bruge på stedet er jo den samme – så tror ikke at resultatet blev bedre end sidst. Du kan se flere billeder i filmen der er lavet fra ferien.
Efter dette besøg – spiste vi aftensmad på Soho Street Food, hvor vi lige sad lidt bagefter og kiggede på de mange mennesker der var der.
Vi sluttede dagen på vires drinkssted som vi plejede.
Tirsdag den 3. oktober 2023
Efter morgenmaden tog vi ud til “MongChang Cafe” som ligger ca. 10 kilometer fra vores hotel. Jeg havde fået “dette tip” af hende min chauffør, som talte dårligt engelsk … hun viste mig dette på Google.
Vi fandt en taxa nede ved vejen og efter lidt forhandling blev vi enige om 500 bath for turen frem og tilbage … chaufføren skulle så vente 2 timer deroppe.
Det var en fantastisk tur … med 10 kilometer fra Pattaya centrum kom vi til et lille stykke jungle – med elefanter og andre dyr. Vi var der i 2 timer og der var en drink med i billetten, som kostede 300 bath og det var fint.
Ved middagstid var vi tilbage ved hotellet og vi spiste frokost og gik til poolen .
Kort tid efter at vi var kommet til poolen – kom der en regnbyge. Vi valgte derfor at gå til vores værelse og vente på tørvejr.
Til aften gik vi over i gaden bag hotellet og fandt et italiensk pizzeria, hvor vi spiste aftensmad.
Efter aftensmaden tog vi en grisebil over til vores “drinkssted”, hvor vi sad en god times tid – inden vi gik tilbage til vores hotel.
Onsdag den 4. oktober 2023
Det var “dømt” stranddag i dag og efter morgenmaden gik vi til stranden. Der var overskyet men varmt, så i første omgang syntes vi at dette var ok.
Vi lejede et par solsenge og smed os på disse.
Jeg var hurtigt en tur i vandet, som var dejligt – som altid.
Da vi havde ligget på solsengene et stykke tid kunne vi godt høre at det dryppede lidt på parasollerne over os. Var det mon nu begyndt at regne ? – ja det var det. Pludselig “stod det ned i stænger” og vandet kom igennem parasollerne.
Dem der udlejede parasollerne kom løbende og bad os gå op og sætte os på deres stole, som var under et tæt tag.
Vi sad der ca. 10 minutter og så var det tørvejr igen. Vi gik tilbage til vores pladser og solsengene blev omhyggeligt aftørret.
Da vi havde ligget der yderligere 10 minutter kom “damen med solsengene” hen til os og pegede ud i fronten og sagde : “more rain is comming”. vi kunne se et “sort bælte” på himlen nærme sig stedet hvor vi lå. Vi skyndte os at pakke det hele sammen og spænede op til stedet hvor vi altid spiste frokost.
Så kom regnen – det var helt vildt … det stod ned fra himlen i tykke stråler.
Vi spiste frokost og snakkede om hvad vi nu skulle finde på. Det kunne godt se ud til at regnen her ville vare et stykke tid og selv om vi jo skulle i vandet ved stranden – så var det jo rart selv at kunne bestemme hvornår vi ville være våde.
Vi besluttede at gå til vores værelse på hotellet og gøre klar til en shoppingtur ud i “Big C extra”, som ikke lå langt væk. Vi tog en grisebil derud – 50 bath (10 d.kr.) … så billigt har jeg squ aldrig kørt med taxa før, når der kun var os to på bilen.
Vi gik rundt og kiggede på boderne i “Big C extra” – det er altid spændende at se hvad der sælges i disse store butikker. Der var et helt afsnit med mad, som formodentligt var til de lokale indbyggere. Der var mange menu`er der kun kostede det der svarede til 10 danske kroner og den dyreste menu kostede 20 danske kroner.
Lene ville lige ind og kigge i supermarkedet med madvarer – så jeg satte mig lige et sted og fik en kop kaffe.
Vi besluttede at vi ville gå tilbage mod vores hotel og finde et sted hvor vi ville spise aftensmad. Vi gik længe – det er svært, når der findes så mange muligheder. Det endte med at vi kom længere væk fra hotellet, inden vi fandt et sted hvor vi spiste …. I øvrigt et godt sted, maden var lidt stærk, men sådan er det jo her i Thailand
På billedet herover ses min menu som var fin og lidt stærk som nævnt.
Efter aftensmaden gik vi igennem “Central Festival” og over til den anden gade. Gaderne er jo ènsrettet her i midtbyen – så vi skulle derover for at finde en grisebil det kørte i retning mod vores hotel.
Vi hoppede af grisebilen ved det streetfood, der er markedet med en flyvemaskinen og gik ned igennem en mørk gade og kom til “vores drinkssted” hvor vi sluttede dagen med en drink.
Torsdag den 5. oktober 2023
I dag skulle jeg på udflugt og Lene ville gå til stranden. Det var en lidt underlig måde jeg havde fået booket turen på.
“Den gamle mand” ved rejseskranken på hotellet havde godt nok ringet til et selskab og spurgt på min forespørgsel. Men derefter stod han lidt, som om at han vi i tvivl om jeg ville afsted eller ej. For at komme videre spurgte jeg ham om jeg kunne betale nu … hvorefter han svarede at jeg kunne betale når jeg skulle afsted dagen efter. Lidt underligt – nu sad jeg her ved morgenmaden og anede faktisk ikke om jeg ville komne afsted eller ej .
Klokken 08:00 kom Lene til morgenmad og vi spiste morgenmad.
Klokken 9:15 gik jeg ned i receptionen for at finde ud om der var booket en tur til mig.
Den gamle mand ved “tur-skranken” sagde til mig at firmaet, der skulle køre mig, ikke havde ledige chauffører i dag – men at han havde booket en anden person til at køre turen.
Straks efter kom der en dame i en sort privatbil. Jeg skulle køre med hende. Jeg gik ud fra at hun vidste hvor jeg ville hen – så jeg satte mig bare ind i bilen og vi kørte straks derefter.
Ved hjælp af min GPS på min telefon kunne jeg se at vi skulle køre 10 kilometer.
Pludselig drejede hun ind i en skov og vi kom til et sted jeg ikke kendte … der var også lukket her. Hun kiggede forvirret og startede så bilen igen og kørte længere ind i skoven. Vi kom til et sted, hvor vejen var mega smal og der vare dybe kørespor i begge sider af den smalle vej.
Jeg spurgte hende efter om hun troede at det ville være fornuftigt at køre denne vej. Hun svarede nej …
Jeg spurgte hende herefter om hun vidste hvor vi skulle hen …. Hun svarede at hun nok havde misforstået det den gamle mand havde sagt til hende.
Hun prøvede herefter at bakke på den smalle vej – men fik en palmegren kilet ind under bilen.
Hun var ude og rykke denne fri af bilen, inden vi kunne fortsætte turen.
Jeg viste hende stedet på min GPS og hun sagde : ok du viser vej og det gjorde jeg så.
Efter et stykke tid kom vi til det rigtige sted.
Jeg sagde til hende at jeg ville blive her i 2 timer. Hun svarer ok og at det vil være en anden person der kommer og henter mig. Det var ok med mig og jeg går ind i “Hill Tribe Village”.
Efter 2 timer på stedet går jeg ud til p-pladsen igen for at blive kørt tilbage til hotellet.
Nu er det den gamle mand fra “tur-skranken” på hotellet der er kommet for at hente mig .
Men det var ok .. vi kører tilbage til hotellet og jeg snakker lidt med ham undervejs. Han fortæller mig at hans helbred er dårligt. Han var 72 år og han havde fået 2 “Ballon-udvidelser” og den sidste gang havde lægerne sagt at det ikke så godt ud. Jeg tænkte .. Bare at han nu holder til vi kommer tilbage til hotellet.
Da jeg kommer tilbage til hotellet går jeg til stranden og møder Lene her. Vi spiser frokost på vores sædvanlige sted og går igen til stranden herefter.
Vi er på stranden til ved 16-tiden hvor vi går til vores værelse – for lige at blive kølet ned i vores aircondition.
Til aften tager vi en grisebil ned til en restaurant med navnet “Tacho” … det var nu ikke det helt store hit.
Efter aftensmaden tog vi lige en grisebil ud til Night-markedet i Jomtien, hvor vi gik en tur og fik en drink hos “vennerne derude”.
Vi sluttede dagen på vores drinkssted i Pattaya – hvor vi plejer at slutte .
Fredag den 6. oktober 2023
Efter morgenmaden gik vi til stranden og var der indtil klokken 15 – kun afbrudt af frokost, som blev indtaget samme sted, som vi plejede.
Vi fik lige bestilt en taxa til lufthavnen til dagen efter. Den blev bestilt på hotellet og kostede 1800 bath (360 d.kr.) .
Til aften tog vi en grisebil ned til indkøbscentret “Central Festival” og ville finde et spisested her.
Vi tog rulletrapperne op på 6. etage, hvor spisestederne var og vi var lige rundt og kigge menukort ved de forskellige steder.
Efter at have spist var vi lige forbi “Swensen’s” og få en is.
Vi fik sagt pænt farvel til personalet her … det var jo sidste aften i denne omgang – i morgen starter turen hjem.
Lørdag den 7. oktober 2023
Så kom dagen hvor vi rejser hjem … vi skal flyve fra Bangkok lige over midnat i aften – altså den 8. Oktober klokken 01:20 .
Vi lander i København klokken 07:40 og skal videre med et tog til Nordjylland klokken 08:29.
Men inden skal vi jo have pakket og vi skal have dagen til at gå med et eller andet.
Hotellet har lovet os et sted hvor vi kunne få et bad og skifte tøj, inden vi bliver afhentet klokken 19:00 i dag.
Vi havde spurgt om vi kunne leje værelset noget længere og ikke tjekke ud klokken 12:00 – men hotellet havde alt udsolgt i weekenden – så det var ikke muligt.
Vi har tidligere på vores rejser til Thailand booket værelserne et døgn længere end vi skal være her, for at have værelset indtil afrejsen – og afrejsetidspunktet næsten altid er om aftenen… men det var vi altså ikke gjort denne gang .
Det var ellers en oplagt mulighed da jeg bookede hotellet, da vi jo kun har giver lidt over 400 kroner for værelset i døgnet – så havde dette ikke betydet noget i “den store sammenhæng”.
Jeg er gået til morgenmaden klokken 06:30 og sidder med en kop kaffe og nyder stilheden .
Lene kommer klokken 08:00 og vi spiser morgenmad sammen
Efter morgenmaden blev der pakket kufferter og vi tjekkede ud af hotellet og gik til poolen for at få tiden til at gå.
Sådan en dag kan egentlig godt være lidt “anderledes”, da man bare går og venter på at starte turen hjem.
Ved middagstid fik vi lige lidt mad på vores sædvanlige spisested og som det fremgår af billedet, så har vi nok været her “for længe”, for vores tjener på det lille spisested ved lige nøjagtig hvad vi skal have at drikke – så det kommer han bare med, da vi er på vej derover.
Efter maden gik derefter til poolen igen – der blev også lige tid til en is og en kop kaffe.
Ved 17-tiden gik vi op i receptionen og spurgte om muligheden for at tage et bad og klæde om et eller andet sted og vi blev henvist til nogle “beskedne baderum” – som var ved pool nummer 1 på hotellet.
Der var ikke meget luksus over disse baderum – men de fungerede efter hensigten og vi fik badet og klædt om.
Vi gik op og satte os i receptionen og ventede indtil vores taxa skulle komme klokken 19:00.
Vi havde valgt at køre i god tid til Bangkok og det skulle vise sig at være en god ide da taxa’en ikke kom til den aftalte tid. Den kom først 3 kvarter senere og vi havde fat i personalet på hotellet flere gange for at høre om hvor den blev af – men de tog det stille og roligt og sagde at “den var på vej”.
Klokken 19:45 kunne vi så forlade hotellet og køre mod Bangkok. Den unge pige der kørte taxa’en, kørte pænt men dog i en god fart. Hun sagde ikke èt eneste ord på hele turen til Bangkok.
Vi ankom til lufthavnen lidt over klokken 21.
Jeg syntes nu alligevel at det var lidt synd for pigen der kørte, hvis ikke det var hendes skyld, at vi kom senere afsted fra hotellet – så jeg gav hende 100 bath i drikkepenge og takkede for turen.
Da vi kom ind i lufthavnen skulle vi lige finde ud af hvor “THAI AIR” havde deres tjek-in og vi kiggede på tavlen i lufthavnen. De skulle være ved område “T-U” og vi stod ved “A” – så vi vandrede ned ad.
Da vi ankom til område “T-U” kunne vi ikke lige se nogen “Thai-skilte”.
Pludselig opdagede vi, at vi stod ved siden af en af “de der selfservice terminaler” – så kiggede vi lige på hinanden og sagde : det gør vi squ .
Det gik også fint nok – vi fik Bording kort og kuffert mærker og vi satte mærkerne på kufferterne og gik over til bagagedrop. Vi fik lige her at vide at vi skulle vælge Thai Air’s bagagedrop. Det gjorde vi så og det fungerede fint – så fik vi lige lært dette også .
Vi kom herefter igennem sikkerheds tjek og paskontrol og kom op i butiksområdet og vi fandt gate C-6 hvor vi skulle flyve fra . Vi fandt så et sted vi kunne side og vente og et sted hvor der var Wi-Fi.
Søndag den 8. oktober 2023
Vi er kommet i luften og på vej mod København .
Jeg forstod ikke helt den information vi fik på skærmen foran os
I nederste højre hjørne stod der at vi ville lande klokken 08:19 .
Iflg. den plan vi havde skulle vi lande 07:20 og vi skulle gerne med et tog videre klokken 08:29 ….. hvad sker der lige her ?
Tja – det kunne godt se ud til at vi lander klokken 08:19 og dermed mister vores togbilletter ….
Nu kom der morgenmad rundt i flyet og det var egentlig ikke så tosset.
Der er 2 timer til landing og lad os lige kigge ud af vinduet.
Vi landede i København klokken 08:23 og skulle have vores bagage udleveret og det tog frygtelig lang tid …. Men pyt vores tog var jo kørt.
Efter at vi har fået udleveret vores bagage …. går vi ned for at finde et tog mod Jylland.
Vi havde orange billetter til det tog vi mistede og de var intet værd nu – Troede bare at nu kunne vi tørre røven i disse ……. 2 nye billetter ville koste 900 kroner, da der ikke er flere orange billetter…
Nu kommer faktisk det næste tog kørende ind ved spor 2 – hvor vi står og dette er et lyntog som kører til Aalborg.
Vi hopper på dette tog og kører med ind til Hovedbanegården i København og står af toget her. Vi bruger lige vores rejsekort her og betaler den korte tur ned dette.
En togkontrollør kommer ud af toget sammen med os og vi fortæller hende om vores situation. Hun spørger om hvor vi skal hen og vi svarer : Aalborg .
Hun siger : “ok hop ind i toget og køb 2 nye pladsbilletter – så finder vi ud af dette” .
Tak til DSB … 900 kroner sparet.
Vi var i Aalborg klokken 14:10 og fortsatte straks til Brønderslev med lokaltoget…
Tur nummer 30 er slut !!
Der er lavet en video med alle billeder og den kan ses øverst på siden her – filmen tager et par timer.
God fornøjelse og tak for at du kiggeede med her.















