Vi giver vore læsere 2 muligheder. Man kan man vælge at se filmen fra turen eller man kan vælge at læse om turen i teksten nedenunder – man kan også vælge begge dele .
Vi har valgt at ligge filmen øverst i vores fortælling og den kommer lige herunder.
HUSK at vælge stor skærm og skru`op for lyden når du ser filmen.
Herunder fortæller vi om ferien i tekst og billeder.
Med på turen i 2006 var Lene og Poul
Efter turen til Thailand i februar 2005 – gik vi og funderede lidt over denne tur , da vi var kommet hjem igen . Vi var lidt overrasket over hvor nemt det var at rejse i landet og hvor flinke og hjælpsomme alle folk var i Thailand . Vi blev herefter enige om at det kunne vi squ godt selv finde ud af . Men hvornår skulle vi rejse ?……. Vi havde jo først ferie i august og var august det rigtige tidspunkt at rejse til Thailand . Internettet og Google blev flittigt brugt og vi kunne godt fornemme på det vi kunne finde hèr , at der var regntid i Thailand på dette tidspunkt . Men pyt …. det kunne vi også risikere at have i Danmark hvis vi blev hjemme 🙂 . Vi fandt ud af at der var en feriemesse i Aalborg Hallen den kommende weekend og besluttede at besøge denne – med henblik på ar blive lidt klogere på det der ” regntid i Thailand ” .
Nå – men vi var kommet ud på feriemessen og der var jo mange muligheder her . Rhodos – Kreta – Mallorca og alle de kendte steder …… men vores formål med at være her var noget helt andet – nemlig Thailand .
Pludselig så vi et skilt med ordene ” Jysk Rejsebureau – rejser til Thailand ” , vi styrede lige mod denne stand og blev også pænt modtaget . Personalet på standen – som var helt unge mennesker – fortalte os at regntid i Thailand betød at der kunne komme en regnbyge i kortere tid – som regel ved middagstid – og efter denne byge som altid var af kortere varighed så var solen tilbage igen . Vi blev herefter præsenteret for et Messetilbud som de havde . Det var et tilbud med en 14 dages tur til Thailand til en fornuftig pris . Turen gik til Ao Nang i Thailand og det var jo noget vi kendte fra vores første tur . Hotellet som de tilbød , kendte vi ikke noget til – men ” pyt ” tænkte vi …. det går nok .
Vi købte og betalte turen på standen her . Vi gik herefter glad videre på Messen . Efter at vi var kommet hjem ville vi gå ind på nettet og finde hotellet . Vi fandt så ud af at hotellet som vi skulle bo på – lå ude på Railay Beach , som var en Ø , der lå et kvarters sejlads fra selve byen ” Ao Nang ” . Det betød at vi skulle sejle hver gang vi ville ind til byen og vi skulle huske at sejle tilbage til Railay Beach senest klokken 18 – for der sejlede sidste båd ud til Ø`en . Det var vi egentlig ikke helt vilde med , for vi kan godt lide at gå i byen om aftenen og vi ville også gerne have god tid til at nyde vores mad om aftenen . Men nu havde vi altså bestilt turen og hvad gjorde vi så nu ?
Vi besluttede at køre til Aalborg om mandagen – efter Messen – og besøge Jysk Rejsebureau på deres kontor i Aalborg . Det gjorde vi så om mandagen og forklarede dem vores betænkelighed . Men det var slet ikke noget problem , de fandt et andet hotel til os inde i byen Ao Nang . Dette hotel hed ” PRINCEVILLE RESORT ” . Nu kørte vi så hjem igen og var glade . Med i turen havde vi også bestilt 3 dage i Bangkok , og dem havde vi valgt at tage sidst i ferien . Det syntes vi var bedst , for hvis vi skulle finde på at købe en masse i Bangkok , så skulle vi jo ikke slæbe alt dette med på den videre ferie – men kunne tage det direkte med hjem . I Bangkok skulle vi bo på ” Jysk Rejsebureau`s eget hotel ” , og det hæftede vi os ikke så meget ved . Vi fik at vide at der var aircondition og ellers ” det hele ” på værelserne på dette hotel – så det var sikkert OK .
Nå , men så kom datoen hvor vi skulle rejse og det ville så blive vores første tur til Thailand – på egen hånd – det var spændende . Vi fløj med SAS fra Aalborg til København og fra København skulle vi flyve med Thai Air direkte til Bangkok og derfra videre med et andet fly til Krabi . Vi skulle flyve klokken 14:00 og ville lande i Bangkok til midnat – hvorefter vi så skulle skrue tiden frem til klokken 06:00 næste morgen . Flyve turen varede altså 10 timer fra København og hvad får man så tiden til at gå med i denne periode ? .
Kort tid efter at vi var kommet i luften med den store maskine – som vejede i nærheden af 450 ton – kom personalet rundt med drinks . Vi bestilte en Rom & Cola og satte os tilbage i sædet og nød denne . Efter et par timers flyvetid kom personaler rundt med varm mad . Der var 2 forskellige retter at vælge i mellem – en stærk og en ikke stærk ret . Jeg valgte selvfølgelig den stærke ret og Lene valgte den anden . Til maden var der rødvin , hvidvin , øl – eller sodavand efter eget valg . Du kan se min ret på billedet herover og det ser jo lækkert ud . Efter maden kom personalet rundt med kaffe og selvfølgelig var der mulighed for en cognac til kaffen , og det siger man jo ikke nej til . Der var bare en service som man slet ikke forventer på en flyvetur . Efter drinks – mad og kaffe , ja så skulle vi jo gerne få sovet lidt . Lyset blev slukket i flyet og der var tæpper ved alle sæder – hvis man lige skulle have sådan èt over sig når man skulle sove .
Hele tiden gik personalet rundt for at servicere folk – hvis der var nogen som ikke ville sove og hellere ville have en øl eller en sodavand .
To timer før ankomst til Bangkok blev der serveret morgenmad i flyet , og da morgenmaden og kaffen var indtaget , var vi klar til landing i Bangkok.
Efter at være landet i Bangkok og være kommet videre næste fly til Krabi og en taxa videre derfra – er vi så ankommet til vores hotel – PRINCEVILLE RESORT .
Det var et fantastisk hotel . Det lå helt nede ved hovedgaden i Ao Nang – lige over for stranden . Det lå lidt tilbagetrukket fra gaden og med palmer hele vejen rundt – således at man ikke blev generet af larmen fra gaden . Vi fik vores værelse udleveret , også dette overraskede os . Et stort og flot værelse i lækre farver og lavet i rigtig Thai-stil .
Nu kunne ferien begynde – 11 dage skulle vi være her og derefter de 3 dage i Bangkok .
Næste morgen , ved morgenbordet , skulle vi så lige snakke lidt om hvad det var vi gerne ville se på denne tur . Der var jo kun os to på turen og vi skulle derfor selv finde de forskellige steder vi ville besøge . Vi nåede frem til , at vi ville til Phi Phi Island , vi ville se elefanter og vi ville på jungletur og så skulle der jo selvfølgelig også være tid til afslapning .
Nå – men vi havde booket en tur til Phi Phi Island til dagen efter og firmaet vi bookede hos – skulle hente os på hotellet klokken 09:00 .
Vi var selvfølgelig klar nede i receptionen klokken 09:00 – som aftalt – men der kom ikke nogen og hentede os . Vi snakkede med receptionen på hotellet og de ringede til firmaet , som skulle hente os , men de havde glemt os – men de ville finde en løsning omgående . De kom og hentede os på 2 scootere og kørte os til stedet , hvor færgen skulle sejle fra – men den var altså bare allerede sejlet . Vi kom så over i en longtail boat og så skulle vi indhente færgen i denne båd og over på den og så sejle videre med den derfra . Som det fremgår af billedet herover – så var det store smil fremme ved starten af turen – men smilet stivnede lidt efterhånden som vi kom ud i bølgerne på det åbne hav – inden vi nåede ud til færgen .
Vi nåede færgen ude på det åbne hav og kom med lidt besvær over på denne … men hold da op !! …. var det en flygtningebåd vi var kommet over på ? . Der var så mange mennesker med og de lå over alt på færgen . Vi gik op ovenpå og satte os – der var faktisk ikke plads andre steder . Det var unge mennesker eller det man i rejsesproget kalder ” backpackere ” der var med båden og der var rigeligt af dem . Jeg turde næsten ikke kigge over på Lene …. for hun var absolut ikke vild med det her . Færgen vippede en del da vi kom helt ud på det åbne hav – men vi undgik søsyge . På et tidspunkt sagde Lene at hun ville med den næste færge hjem igen – hun ville ikke blive derovre på Phi Phi efter denne oplevelse . Jeg berolige hende lidt og sagde at nu ta`r vi det stille og roligt . Når vi kommer derover booker vi en overnatning derovre og bliver til dagen efter og så slapper vi af på Ø`en . Man kunne booke disse overnatninger gennem personalet her på færgen – meeen det gør vi når vi kommer derover , sagde jeg til Lene .
Da vi kom til Phi Phi Island – væltede det ind med færger andre steder fra også og alle skulle have overnatninger . Sælgerne af disse hotelværelser havde et lille bord på molen , hvor færgerne kom ind og det så ud til at dem der råbte højest , blev ekspederet først og da ” Larsen fra Brønderslev ” nåede frem til bordet – var der ikke flere hotelværelser ledige på Ø`en . Vi kunne få en hytte ude i skoven , det var hvad der var tilbage . Spørg lige om jeg blev populær hos fru Larsen lige dèr ……. nå , men vi tog denne hytte til 90 danske kroner i døgnet .
Nu skulle vi lige have noget beroligende og inden vi gik til vores hytte fik vi lige en øl og lod hvilen falde over os . Det skulle nu nok gå det hele , fru larsen havde fået sin Pepsi Max serveret og nu var hun også rolig igen .
Efter at vi have drukket vores øl og sodavand skulle vi over og tjekke ind i vores hytte . En lokal mand tilbød os at køre med vores bagage over til hytten og det sagde vi ja tak til . Dette foregik på sådan nærmest en sækkevogn – men vi nåede over til hytten , som lå dybt inde i skoven . Som det fremgår af billedet – så den ganske hyggelig ud og hvad får man ellers for 90 kroner i døgnet ? ……. Vi flyttede ind og håbede at slanger og abekatte m.m. ville blive udenfor mens vi var der .
Hytten havde en dobbeltseng – en træbænk og et baderum . Baderummet var ude i det fri – eller der var fire vægge omkring – men ingen tag over . Der kunne man så om morgenen står med bar røv og tage sit morgenbad og kigge op mod himlen . Men sådan var det og det kunne vi ikke lave om på . Til gengæld var der en hyggelig lille terrasse til hytten , hvor vi kunne sidde ude til langt ud på aftenen , samtidig med at vi kunne høre aber og andre dyr i skoven omkring os .
Vi havde et par hyggelige dage på Ø`en og da vi skulle sejle tilbage til Ao Nang igen – kom vi med en færge hvor der var ” Flysæder ” ombord – så det blev en fin tur tilbage igen . Det kan godt være at det lignesw lidt ” lort ” når man lige stod i situationen da vi ankom til Ø`en – men bagefter er det da bare en oplevelse mere vi har fået .
Vi er så kommet tilbage til vores hotel i Ao Nang og det var mega varmt . Så det blev poolen vi søgte til og vi opholdt os i vandet for at blive kølet ned . De næste par dage blev vi i nærheden af hotellet og besøgte stranden et par gange også . Vi ville ikke sejle over til de små Ø`er der lå tæt på , fordi vi frygtede at longtail båden ville vippe helt vildt på vejen derover . Det er lidt usikkert at sejle på denne tid af året , hvor havet er mere i oprør end det er i højsæsonen . Så vi blev på land indtil videre .
Vi tog en dag ind til Krabi by og kiggede lidt her . Vi spiste ” en dansk bøf ” på Cafe Europa inde i Kraby by . En restaurant som var ejet af 2 danskere og de lavede dansk mad fuldstændig som ” vor mor lavede det ” .
Nu kommer der et afsnit som vi nok ikke bliver populær på , men ligesom det er svært at spå om fremtiden – så er det endnu mere umuligt at ændre på fortiden .
Da vi startede med at rejse til Thailand som her i år 2006 , da var en tur til Thailand altid forbundet med ridning på elefant . Vi har så senere erfaret hvordan disse elefanter bliver behandlet i Thailand og vi skal nok i et senere afsnit komme lidt mere ind på dette .
Men vi havde altså booket en tur , hvor vi også ville komme ud og ride på elefanter og det var da en speciel oplevelse . Det er godt nok nogle store dyr . Men stille og roligt gik de turen igennem junglen med os . Vi fik taget de obligatoriske billeder af elefanterne og så tænkte vi egentlig ikke så meget over dette .
Lad vær` med at komme med kommentarer til dette , for på det tidspunkt var vi ikke klogere !! UNDSKYLD ELEFANTER
På samme tur besøgte vi de varme kilder og det var en speciel oplevelse . Ud af bjerget strømmede der 45 gader varmt vand ud , og man kunne bade i dette klare vand . Man måtte dog ikke opholde sig længere end 15 minutter i vandet – af sundhedsmæssige årsager . Men folk strømmede til dette område og det var også noget helt specielt .
Efter besøget ved de varme kilder , fortsatte vi til en jungle , hvor vi gik et par kilometer ind i denne , langs smalle stier imens vi kiggede efter slanger , sommerfugle og andre krybdyr i skovbunden .
Efter at have gået i et stykke tid , nåede vi frem til en sø med navnet ” Crystal pool ” . Her kunne man bade i det krystal klare vand og det benyttede vi os selvfølgelig af .
Vi blev ved søen et stykke tid og gik herefter tilbage til vores taxa , som holdt og ventede på os . Det gør de bare i Thailand , om de skal vente flere timer er de ligeglade med – for vi har jo købt dem for hele dagen – så det tager de stille og roligt .
Der var en kortere sti tilbage til udgangspunktet – altså behøvede vi ikke gå igennem junglen tilbage igen .
Vi fortsatte turen til et bjerg hvor vi kunne gå op til toppen via en stejl trappe . Der var omkring 1300 trin op til dette punkt . Det var midt på dagen og temperaturen lå vel på den gode side af 35 grader – så vi droppede turen derop . I stedet for gik vi ind i en lille skov der lå ved siden af bjerget . Vi skulle forbi en del aber for at komme derind – men det gik fint . Der var dog aber overalt på stien ind til denne skov , så vi gik med forsigtighed . De er jo nysgerrige de aber og vi skulle passe på at de ikke tog vores tasker eller solbriller …..
Efter opholdet ved bjerget – kørte vi tilbage til hotellet igen og hoppede i poolen – det var squ varmt i dag .
Dagen efter tog vi en long-tail boat over til Railay Beach …… Lene var ikke meget for det , for som jeg tidligere skrev – gå kan der være ” gode bølger ” på denne tid af året , men jeg fik hende da overtalt . Vi skulle jo over og se den Ø som vi oprindelig skulle have boet på , hvis ikke vi havde lavet turen om inden afrejsen . Men det var en fin Ø – der var en del hoteller derovre og der var en fin badestrand – samt en del spise-restauranter ….. vi blev der nogle timer inden vi sejlede hjem igen – vi havde aftalt med ” ham bådføreren ” at han skulle hente os igen og vi havde endnu ikke betalt ham – det skulle vi først gøre når han kom igen … men så var vi da også sikker på at han kom . Det er nu ellers ikke noget problem her i Thailand . Bådene har nummer og da han sejlede os over – noterede vi lige nummeret på båden og aftalte hvad tid vi ville tilbage igen og han kom præcis på det aftalte tidspunkt og hentede os .
En dag spiste vi frokost på en meget lokal restaurant og Lene var lige med ude i køkkenet for at smage smage maden , inden den blev serveret . Hun er ikke så vild med stærk mad – så her kunne hun selv bestemme hvor meget krydderi der skulle i den mad hun skulle spise ……
Nå , men ferien i Ao Nang var slut og vi var taget videre med fly til Bangkok – hvor vi blev hentet af en chauffør fra ” Jysk Rejsebureau ” . Vi skulle bo på deres hotel inde i Bangkok …… det var lidt spændende .
Da vi ankom til hotellet – var det tydeligt at dette sted var for ” Backpackere ” , der bare skulle blive her kort tid , inden de skulle videre . Vi fik udleveret vores værelse og det svarede slet ikke til det vi var blevet lovet hjemmefra , da vi bestilte rejsen . Hvis du kigger på billedet herover – kan du måske få en fornemmelse af hvad vi snakker om . Døren er lukket helt tilbage på billedet – sengen fylder hele værelset – brusekabinen står ovre i hjørnet og der var slet ikke plads til vores kufferter . Billedet er taget fra døren ind til værelset ……altså var der kun den plads du kan se på billedet .
Vi kiggede på hinanden og blev enige om at det ville vi ikke finde os i …………… Vi var blevet lovet noget helt andet .
Vi gik ned og snakkede med receptionen og de undrede sig lidt over det vi fortale dem med hensyn til hvad vi var blevet lovet – men det endte med at de ringede hjem til kontoret i Danmark og vi fik anvist et andet værelse – som du kan se på billedet herover . Det var ikke den standard vi havde oplevet i Ao Nang – men det var dog noget bedre end det første vi fik anvist – så vi accepterede dette .
På billedet ser du udsigten fra vores værelse …………
Næste morgen på hotellet i Bangkok – Det var lidt sparsomt med udvalget af morgenmad her – men vi var tydeligvis blandt unge ” backpackere ” der bare skulle videre på deres rejse . Heldigvis spiser jeg aldrig så meget om morgenen – så når bare der er kaffe , er jeg godt tilfreds .
Vi brugte lige lidt tid på at snakke om hvad vi skulle nå her i Bangkok . Vi ville gerne sejle en tur på floden og vi skulle også ud og handle lidt i de store centre som ligger her i byen – og der skulle være muligheder nok .
Vi tog ned til floden og fandt en båd hvor vi købte en tur ved . Det var en lille båd med en gammel mand ved roret – men det var en fin tur . Vi sejlede ned langs floden i den fattige del af Bangkok . På turen oplevede vi meget – vi så nogle af de mange boliger der lå ud til vandet , hvor familier med deres børn boede . De var tydeligvis fattige og selv om vi på det kraftigste var blevet frarådet at komme i ” nærkontakt ” med vandet – så vi børn der lystigt badede i det beskidte vand . Vi så også et par steder hvor leguaner kravlede op af vandet .
På floden sejlede der små både med varer på , som blev solgt til turisterne der kom sejlende i de større både . Det er det man i Thailand kalder ” Floating Market ” og det ser man flere steder i Thailand .
Sælgerne kan være meget aggresseive og de kom også helt hen til vores båd og hæftede sig fast på denne …. så vi måtte købe noget for at slippe af med dem igen .
Senere på dagen besøgte vi et stort marked – hvor de solgte alt muligt og det var en oplevelse at se så meget samlet på èt sted . Priser kunne forhandles langt ned her og det blev de også.
Dagen efter besøgte vi MBK-Center , som er et indkøbscenter i 8 etager og der er 2000 boder samlet i dette center . På 4. etage sælger de udelukkende mobiltelefoner , samt tilbehør til disse . På 8. etage er der kun spisesteder . Alt kan købes her og der kan handles om prisen .
Vær dog opmærksom på at det meste er kopi-varer .
Vi spiste aftensmad i Bay Orke Sky , som er Bangkoks højeste bygning . Restauranten er på etage nummer 86 – og man kan komme op på taget af bygningen og kigge ud over Bangkok og det var vi selvfølgelig også .
Efter 3 dage i Bangkok tog vi så hjem til Danmark igen . Det var så vores anden tur til Thailand , men vores første tur på egen hånd og det gik egentlig fint – synes vi selv .
Du kan se alle billeder fra turen i den film vi har lagt på siden øverst.
God fornøjelse !!
