Vi giver vore læsere 2 muligheder. Man kan man vælge at se filmen fra turen eller man kan vælge at læse om turen i teksten nedenunder – man kan også vælge begge dele .
Vi har valgt at ligge filmen øverst i vores fortælling og den kommer lige herunder.
HUSK at vælge stor skærm og skru`op for lyden når du ser filmen..
Herunder vil vi fortælle om ferien i tekst og billeder
Med på denne tur var Dothe – Jens – Lene – Poul
Ja , så er vi nået til Thailands-tur nummer 10 og nummer 2 tur i år 2011 og mange vil nok tænke ” gad vide om der ikke efterhånden er et system i dette ? ” . Og dertil kan jeg vist godt svare : jo , det er der ved at blive . Høj-sæsonen i Thailand ligger jo i månederne november til april , og som den kvikke læser sikkert har bemærket , så er det også der vi har den største tilslutning til vores ture . Når vi så kommer fra maj til oktober , så er der jo det der med regntid i Thailand , og her er interessen for at komme med på turene ikke så stor …..
Men hvad gør man så når MAN VIL TIL THAILAND i august også ?
Tja , det kan man så godt bruge lidt tid til at tænke på – eller det er faktisk unødvendigt , for dèt har vi gjort , og vi fandt frem til en løsning hvor man så tog til steder i Thailand som ikke er så ramt af regntid som de populære feriesteder . Og der har vi fundet nogle steder og èt af disse steder er KOH SAMUI .
Ø`en Koh Samui har nogenlunde samme klima hele året rundt . Havet kan dog være i oprør i den periode , hvor regntiden finder sted , men så må man jo blive på land i den periode . At Koh Samui er et af de steder man kan rejse til , betyder jo også at de faktisk ikke har nogen lav-sæson her og det afspejler sig på prisen , som næsten er den samme hele året rundt , når vi snakker hoteller . Fly-priserne er noget helt andet , der kan man godt være heldig og ramme nogle rigtig gode priser , hvis tålmodigheden er til stede . Derfor starter vi også allerede i marts måned med at søge på muligheder til ” sommer turen ” .
Og vi spurgte lige ” venne-kredsen ” om der var nogle der skulle med , og der var kun Jens og Dorthe der havde en ” finger oppe ” . Det er nu rart lige at have et par mere med på turen , ikke fordi vi kan sagtens rejse – kun Lene og Jeg – men det er squ lidt sjovere , at man er på stranden og Lene ligger på solvognen og jeg sidder med en kold øl ved et bord , at når man så siger skåål , at der så er èn der siger skål på den anden side af bordet også …… AH spøg til side , vi blev altså to par på denne tur og vi gjorde stadig dèt i 2011 , at vi bookede vores tur ved rejseselskabet og vi fik et tilbud fra dem og justerede lidt på det og accepterede dette og det endte så med at vi skulle være 14 dage på Koh Samui .
Og her ser du så holdet som bestod af : Dorthe – Jens – Lene og mig ( Poul ) . Vi er her komet til Aalborg Lufthavn og har fået afleveret vores kufferter og fået vores flybilletter udleveret og nu sidder vi lige og nyder en kop kaffe .
Vi bliver kaldt ud til flyet og skal her flyve den korte tur til København og denne tur fløj vi med SAS . Humøret er højt !!
Vi er ankommet til København i meget god tid – ja faktisk er vi ankommet allerede ved 9-tiden og vores næste fly flyver klokken 14:30 . Jamen for Helv….. vil du nok tænke , hvad sker der lige her , hvorfor så tidligt i København ?
Hvis du har læst de tidligere afsnit jeg har skrevet om de første 9 ture , så vil du på et tidspunkt have læst at for vores vedkommende , så starter ferien når vi kører fra hjemmet . Og sådan har Jens og Dorthe det også , og vi elsker at have god tid . Og prøv lige at se positivt på det ….. Her sidder vi i Novia Lounge i København og nyder kaffe og rundstykker + en lille ” skarp ” . Vi har givet 125 kroner for adgang til Novia Lounge og for denne pris er der fri mad , drikkevaer og internet . Nu kan vi nå både morgenmad og middagsmad for den samme pris , og det er da smart … jo jo , ” man er jo ikke jyde for ingenting “ .
Ta`nu rigeligt Jens – vi har jo betalt for det 🙂
En times tid før afgang , går vi over til Gaten hvor Thai Air`s fly holder parkeret . Vi er kommet i den alder hvor dèt at have støttestrømper på , er en god ting , så dem skal vi lige have på også . Jeg har èn gang glemt at tage disse på – eller glemt ? .. nej , jeg ville ikke have dem på , for det var bare noget folk sagde at man skulle …. men det fortrød jeg bittert . Mine ben blev dobbelt så tykke og jeg måtte til læge og have noget vand-drivende , så det lovede jeg min læge at det glemte jeg aldrig mere . Lægen forklarede mig også hvad risikoen var i dette tilfælde , men den histotie skal jeg nok spare jer for 🙂 , men ikke flere lange flyveture uden støttestrømper fra min side .
Vi er kommet ombord i flyet ……. og nu kan det godt være at du tænker ( altså hvis du har læst de tidligere indlæg om de første ture ) , nu skriver han nøjagtigt det samme igen , vi har jo tidligere læst om alt det der sker i flyet ? ….. ja , det ved jeg godt , men hvis nu der er en læser der dumper ind og læser dette afsnit som det første , så vil han tænke : det var ikke meget de fik serveret i dette fly på den 10 timer lange tur , og nu er det jo Thai Air vi er rejst med og ikke Norwegian , hvor der ingenting er med i prisen . Derfor vil du i hvert afsnit komme til at læse nogle ting i starten som du sikkert allerede ved , hvis altså du har læst de øvrige indlæg før dette .
Jeg må hellere skynde mig lige at sige , at selvfølgelig ikke er noget i vejen med Norwegian og deres ” manglende servering af mad i flyet ” , for de folk der har købt billetter hos Norwegian , vèd godt hvordan det er . Den form for rejse er bare ikke noget der tiltaler os – derfor giver vi gerne lidt mere for billetten og får en anden oplevelse ud af dette .
Nå men det var lige et sidespring !!
På billedet er personalet i gang med at servicere gæsterne på flyet og nu er det drinks , de er rundt med . Drikkevarer og mad m.m. er gratis på hele turen i dette fly .
Lene og jeg får altid en Rom & Cola og der er også altid en lille pose peanuts med .
Jens har fået en CHANG ØL .
Efter en god times flyvning kommer der varm mad rundt og der er altid to valgmuligheder , hvoraf den ene plejer at være stærk . På billedet er der valgt den ” ikke stærke ” ….. og det ser jo lækkert ud .
og der er selvfølgelig vin til maden …. du vælger selv om det skal være rød- eller hvidvin .
Og hvad er så dette ???
Det er en lille sovepille – selvfølgelig medbragt hjemmefra . Lene tager altid en sovepille sammen med maden . Så er hun klar til at sove nogle timer efter maden , for der sker ikke så meget inden vi kommer i nærheden af Bangkok .
Så er der to timer til landing i Bangkok og morgenmaden kommer rundt . Nu vil det også være rart med noget kaffe og det er også på vej .
Vi er efter 10 timers flyvning fra København nu landet i Bangkok og de ser da stadig rimelig friske ud – damerne her .
Vi er kommet igennem paskontrollen og videre til Gaten ved flyet der skal flyve os til Koh Samui …. nu kan man godt se at trætheden har meldt sig hos de rejsende …..
Efter en flyvetur på en god times tid , er vi nu landet på Koh Samui .
Koh Samui Airport er en sjov lille lufthavn med stråtækte bygninger . Ude fra flyet og ind til lufthavns-bygningerne bliver man fragtet i disse farverige vogne .
Lige til venstre for Lene kan du se at der står ” Bangkok Airways ” på vognen – der fragter os . Det gør der fordi at det er Bangkok Airways der ejer lufthavnen . Det betyder også at det er dem der bestemmer hvad andre flyselskaber skal betale for at lade i lufthavnen og derfor kan det nogen gange være forholdsvis dyrt at flyve til Koh Samui med andre flyselskaber end Bangkok Airways .
Vi tager en taxa fra lufthavnen og til vores hotel .
Vi ankommer til vores hotel dom hedder : FIRST BUNGALOW BEACH RESORT .
Vi har lejet denne ” rækkevilla ” som ligger i første række på stranden ved Chaweng Beach …….. Det er ikke helt billigt , men når man får en faktura på rejsen hvor der står ” Samlet beløb for feriepakke ” … så tænker man ikke lige over hvad de enkelte ting koster …. det fandt vi dog ud af senere … mere om dette i et senere afsnit . Nu vil vi bare nyde at vi har denne ” villa ” .
En fin hytte der indeholder det som man forventer ….
Vi får lige pakket ud og tager ” de kort ærmede bukser på ” og sætter os på terrassen …. ferien kan begynde nu !!
Billedet her er taget ude fra vandet og det er vores hytte der liger i baggrunden . Her kan vi vist godt klare 14dage….
Der er sidst på eftermiddagen og mørket falder på …. vi sidder på terrassen og nyder livet …
Ved spisetid tager vi en grisebil ind til Chaweng by . Vores hotel ligger cirka to kilometer fra byen og det var måske både godt og skidt . Godt på den måde , at så havde vi fred og ro på stranden hele døgnet rundt og skidt på den måde , at vi jo så ikke bare lige kunne gå en kort tur i byen . Men man kan jo ikke få både ” i pose og sæk ” …… Der holdt altid en taxa ved hotellet , så det var ikke noget problem at komme videre derfra .
Chaweng by er en by med et virvar af turister året rundt . Der er bare så meget liv herinde om aftenen og der er stribevis af butikker og restauranter , men det er spændende at gå og kigge på . Restauranterne er ved at gøre klar til aftensmaden og de har fyldt skranken ud mod vejen op med friske råvarer … Vi går lige og kigger lidt , inden vi vælger vores spisested for i aften . Det er jo vores første aften i byen og vi skal lige finde ud af hvor de forskellige ting liger .
Der bliver også lige handlet lidt – hvis altså prisen er rigtig . På billedet ser det ud til at der smages på produkterne , sælgeren er ved at skrælle en frugt .
Turens første ” ur-handel ” er vist lige blevet afsluttet her . Dem vil der komme en dèl af på turen . Jeg ved ikke lige hvad der er med de der ure og så Thailand , men vi får altid handlet en del ure på turene og sådan vil det også blive på denne tur – bare vent og se .
Det er blevet den første morgen på vores hotel og vi skal have noget morgenmad . Restauranten med morgenmad lå sådan lidt afsides og vi skulle over et lille vandløb for at komme til restauranten .
Hotellet vi boede på , var et meget stor hotel med mange lejligheder , værelser og bungalows og disse var spredt over et større areal og derfor havde man nok lagt restauranten således , at den lå cirka midt i det hele , og det var jo smart nok !!
Og morgenmaden var fin … der var hvad man forventede .
Så er alle kommet til morgenmaden ….. nu skal alle lige vågne rigtigt . Jens prøver at være lidt sjov , men det er vist for tidligt på dagen ….
Udsigten fra morgenmads-restauranten var ikke noget at skrive hjem om …. men så har vi da heldigvis en kanon udsigt fra vores bungalow på stranden .
På stranden – lige foran vores bungalow – blev der fejet hver morgen .
Sådan – flot ny-revet sand hver morgen …
Hotellet havde også et flot pool-område , men det er klar at med sådan en strand som der var her ved dette hotel , så må poolen stå tom meget af dagen …
og her ses stranden – så forstår man godt at poolen på forrige billede står næsten tom for mennesker …..
Så er alle gået til stranden …. 10 skridt fra vores terrasse . Der er valgt en plads i skyggen indtil videre …
Frokosten kunne vi indtage på en meget lille restaurant , som lå lidt udenfor hotellet ….
Vi kunne købe Ekstra-bladet af denne dame hver dag på stranden – hvor sjovt når man er på ” den anden side af jorden ” . Og avisen var fra samme dag , og hvordan kunne dette så lade sig gøre ? …….. Den var simpelthen udprintet fra internettet . Men man skulle dog bestille den fra dag til dag .
Kaffe / øl pause på terrassen ved vores bungalow ….
Vi er taget ind til Chaweng by og der kigges i de forskellige boder .
og Jens har lukket en handel og der er vist tilfredshed ved begge parter her …
Så er vi her igen ….
På stranden var der en lille bar , hvor man kunne købe sig en kold øl eller cola …… Den var meget simpelt lavet , men passede lige ind i miljøet og det var hyggeligt at sidde her .
” En gang frugt – en cola light – og 30 grader + en lækker strand , så kører det “
En sælger kommer forbi og straks skal der prøves tøj ….
Ja , den er go`… den ta`r jeg
Ø`en ” Koh Samui ” er jo ikke så stor og Lufthavnen ligger midt på Ø`en og derfor kunne man også følge lidt med i flyene , som fløj til og fra Ø`en … men ikke noget der generede os
Det sjove ved dette billede er at vi bestiller vores drikkevarer og tjeneren kommer med dette …. Han sætter også en stor øl ved Dorthe ….. hun havde dog kun bestilt en cola light … Dorthe drikker aldrig øl 🙂
Oppe i bjergene på Koh Samui ligger der et sted der hedder ” Jungle Club ” og er et fantastisk sted . Man kan kun komme derop med en off-roader …. så måden dette sker på , er at man tager en taxa hen til vejen op stil stedet . Derfra ringer man så op til Jungle Club og fortæller at man står nede ved vejen . Så kommer de kørende ned med en off-roader og henter sig … og de kører selvfølgelig også ned igen når man vil dette .
Her er vi på vej op til Jungle Club og vi sidder på ladet af en off-roader ….. Det er første gang vi besøger stedet og alle er spændt på hvad vi kommer op til . Jeg fandt stedet omtalt inde op internettet og tænkte at dette måtte vi da prøve ….
Vi er kommet til toppen på bjerget .
Stedet er fantastisk heroppe og med en vidunderlig udsigt … Der ligger en restaurant heroppe og de udlejer også hytter + at der ligger en fantastisk swimming-pool . Jeg tror dog ikke at det er et sted man kan trives i mange dage , da der er meget stille heroppe + at al transport til og fra stedet foretages i off-roadere . Altså er man afhængig af dette . Men er man til fred og idyl , så er det lige stedet .
Vi spiste aftensmad heroppe og det er blevet halv-mørkt nu … det anbefales at tag derop i dagtimerne , for at få mest muligt ud af udsigten …. Så det vil være helt perfekt at tage frokosten heroppe …. så kan du nyde udsigten mens du spiser ……
men det er et rigtig hyggeligt sted at sidde og nyde sin mad
Efter aftensmaden tager vi turen ned af bjerget igen …. her skal vi lige op i vores taxa ….
Vi er taget ind til Chaweng by og her prøver vi de akvarier med fisk ,der spiser celler fra sine fødder ….. som det fremgår af biledet, så er det en ” kildrende oplevelse “
Fiskene i akvariet har travlt med at ” nippe til fødderne ” …… om det har nogen virkning – eller om det hele er fup ved jeg ikke , men de var meget populære i Thailand på dette tidspunkt .
her en smart bar
Når vi er på ture til Thailand , lejer vi ofte en bil med fører og kører rundt på det sted hvor vi er , for at se lidt på området og det gør vi også her på Koh Sanui …. i dag skal vi på tur .
Vi havde en god guide med på turen og det var også ham der var chauffør ….
I Big Buddha templet står Big Buddha , som ofte bliver besøgt af turister . Det er en forgyldt Buddha statue , som er placeret på en lille klippeø lige ud til kysten . Den er 12 meter høj , blev bygget i 1972 og er stadig en af de mest attraktive seværdigheder på øen . Big Buddha kan ses på flere kilometers afstand , blandt andet en strand i nærheden . Stranden bliver derfor kaldt Big Buddha Beach, men hedder oprindeligt Bangrak Beach . Når man ankommer til ø`en, så kan man ofte også se Buddha`en hvis man kommer med fly. Der kommer lige nogle flere billeder fra dette sted – lige herunder ….. der er ikke sat nogen tekst på de næste par billeder ….
og ja – lige et ” familie billede ” til album`et
Der var en del boder herude ved Big Buddha
Og der blev lige handlet nye sko her…
Næste stop på turen var ved ” Wievpoint på Koh Samui ….. der var så ikke så meget at se lige her ….
Vi ankommer til næste stoppested på turen og der var lidt trangt her på denne vej – bemærk at der var trafik i begge retninger på denne vej – men chaufførerne var flinke til at vente på hinanden , men de møder vel også de samme chauffører tit på disse pladser og kender hinanden …
Dette var så det næste stoppested på turen og viser disse sten !!
På Øen Koh Samui kan du møde denne klippe ( se billedet ) – som kaldes Grandfathers Rock. Man kan køre dertil i bil og samme sted kan du møde Gandmothers rock ( se billedet neden under ) . Historien for dette er : To unge forelskede personer endte deres dage her i en voldsom storm. Naturen har så igennem mange hundrede år formet disse to klipper til ære for disse to personer. Yderligere forklaring til billedet er vel unødvendig
Grandmothers Rock …. se forklaringen i teksten under billedet lige ovenover her …
For at nå disse klipper skal besøgende passere en kort smal passage med små butikker, souvenirbutikker og boder, der sælger mange håndlavede varer .
Nogen gange kan man faktisk godt få den opfattelse at folk bare laver ” nogle hjemmelavede ideer ” for at tjene lidt penge . Vi stoppede også dette sted på turen og det eneste vi skulle opleve her , var at denne abe kravlede op i et træ og hentede en kokus-nød som ejeren på forhånd havde hejst op i træet ….
og så betalte jeg lige 100 bath for dette billede …..
Næste stop var her ved ” The mummified monk ” og der kommer lige en længe historie her …
I denne enestående kiste omgivet af stearinlys , røgelse og frugttilbud – udstilles kroppen af Koh Samui`s mest berømte munk , Loung Podaeng .
For mange vesterlændinge kan dette være et ubehageligt syn , men for det Thailandske folk er munkens legeme dèr for at blive tilbedt , og døden ses som en mulighed for at blive genfødt i et nyt og meget bedre liv . Den mumificerede krop af Loung Podaeng holdes i en glaskiste i templet Wat Khunaram Tempel , som blev specielt bygget til dette formål .
Loung Podaeng blev født i 1894 på Koh Samui . Da han var omkring 20 år gammel blev han munk , som det er meget almindeligt for unge drenge i Thailand . Efter at have tilbragt en periode som munk , forvandlede han sig og giftede sig og stiftede familie . Da han var blevet 50 år og efter at hans børn var vokset op , besluttede Loung Podaeng at vende tilbage til templet og dedikere resten af sit liv til buddhismen . Han fik navnet Phra Kru Samathakitthun – efter at han vendte tilbage til templet .
Efter at have tilbragt en del tid i Bangkok , hvor han studerede meditationsteknikker og buddhistiske skrifter , vendte han tilbage til Koh Saui og brugte lidt tid i en hule for at meditere . Derefter vendte han tilbage til Wat Khunarem tempel , hvor han blev abbed .
Loung Podaeng udmærkede sig i meditationsfærdigheder og var en fremragende lærer og havde mange tilhængere . Da han blev 79 år gammel siges det at Loung Podaeng forudsagde sin egen død . Han instruerede sine tilhængere i , at hvis hans krop ville forfalde , ønskede han at bleve kremeret .
Hvis kroppen ikke ville nedbrydes , ville han have sin krop bevaret i en glaskiste i templet , for at tjene som inspiration for fremtidige generationer at følge Buddhas lære .
Det menes at den sidste uge af Loung Podaeng liv , spiste han ikke , han drak ikke og han talte ikke til nogen , mens han mediterede . Han døde i 1973 i en alder af 79 år , mens han mediterede .
Normalt vil en krop nedbrydes meget hurtigt i et varmt og fugtigt klima , som der jo er på Koh Samui .
I dag – så mange år efter hans død , er den berømte munks krop imidlertid bemærkelsesværdigt godt bevaret . Et mirakel mener nogle , andre mener at et lille indtag af mad og lavt stofskifte , forårsaget af nedsat oxygenbehov på grund af Loung Podaengs meditationsteknik , kan være forklaringen på at kroppen er så godt bevaret .
Fordi øjnene er tørret ind , hvilket jo er et uhyggeligt syn , så har den mumificerede krop fået solbriller på .
Vi var kørt videre og var kommet til et vandfald som vi skulle se . Der var også noget elefantridning her , som vi dog skyndte os at gå forbi .
Der lå også denne kiosk her , men den vender vi lige tilbage til senere…
Her er vi ved vandfaldet….
Man kunne bade i vandet der hvor vandfaldet kom ned og det var der mange der gjorde…….
Turen sluttede her og efter at vi lige havde fået noget koldt at drikke kørte vi tilbage til vores hotel….
Da det blev aften tog vi ind til Chaweng by for at spise aftensmad . Vi fandt – efter nogen tids søgning – frem til dette sted , og det var et hyggeligt sted.
Skååål
En kraftig regnbyge kom mens vi sad og spiste og den var voldsom . Men fortovskantstene her i byen er høje og der er plads til meget vand
Her på stranden har der også lige været en regnbyge – her midt på dagen . Når dette sker , er stranden hurtigt tom og alle madrasser på solvognene bliver lige vippet tilbage , men kort tid efter er regnen væk og stranden fyldes igen .
Kort tid efter regnen væk og så ser stranden sådan ud .
Vandet er fantastisk og det har en behagelig temperarur og man opholder sig meget her ….
En sælger er kommet til og der handles solbriller …
En anden sælger kommer med disse fugle og de da også meget sjove …
Jens køber en af disse fugle og det gør jeg så også , det blev vi ikke meget populære på , da vi fortalte dette til konerne …
Der bliver også lige plads til en drink i ny og næ ….
En regnbyge truer ude i det fjerne og de kommer jo pludseligt her i Thailand . Nu er det jo heldigt at vi bor på stranden og nu kunne vi bare sætte os på terrassen under halvtaget og nyde regnvejret , for det gør man faktisk når det er så varmt . Luften bliver så frisk efter regnbygen … dejligt !!
Vi venter på tørvejr …… der er lige en lille utæthed i taget til venstre for Lene
Om aftenen får vi lige en is-dessert efter maden …
Igen i aften kommer der en voldsom regnbyge og der kommer meget vand og vi får den ” lidt sjove ide ” at vi vil skynde os at tage en taxa hjem til vores bungalow og sætte os på terassen med en øl eller en vand og ” nyde regnvejret ” , så vi finder en taxa og kører de cirka to kilometer til vores hotel .
Da vi kommer til vores bungalow – var regnen allerede stoppet igen …
Dagen var kommet hvor vi skulle forlade Koh Samui og rejse videre . Hotellets bus kører os til Lufthavnen .
I lufthavnen bliver vi kørt ud til vores fly som holder et stykke ude på pladsen
Vi flyver med dette fly til Krabi …..
På den korte flyvetur får vi lige denne servering ….. + en kop kaffe
Vi er landet i Krabi Airport og vejret er også her perfekt ..
Vi er ankommet til vores hotel som er PrinceVille Resort …. dette hotel er et af vore favorit-hoteller i Thailand . Vi bliver budt velkommen med en drink
Vi kigger lige her ind på vores hotel-værelse og det er jo som vi husker dette fra tidligere op hold her …
Efter tjek-in på hotellet , tager vi lige en TUK TUK ud i byen for at finde et sted hvor vi kan spise frokost…
Efter frokosten må vi lige en tur i poolen på hotellet for at blive kølet ned …
De øvrige på holdet tager lige en middagslur ved poolen … lidt trætte efter den korte rejse fra Koh Samui….
Senere på dagen er vi lige forbi skrædderen Mr. June ….. ham har vi kendt siden vores første tur til Thailand i år 2005 . Det er Dorthe , der har en eller anden ordre til ham ….
En ny dag starter og vi sidder ved morgenmaden …. hvad mon programmet er for i dag … ?
Der er så smukt her på dette lille hotel . Vi boede første gang på hotellet i år 2005 og har været her en del gange siden . Desværre er der også andre der har fået øjnene op for dette lille sted og det har presset prisen op …. men skal vi til Ao Nang , spørger vi altid på en pris her først .
Vi tager i dag en longtail båd over til Poda Island for at bade og slappe af . Vi havde en sjov oplevelse på vejen derover . De to personer der sidder først i båden her – er døvstumme og de var kommet op og skændes over hvornår de ville hjem igen …. kan du forestille dig hvordan det så ud … der blev brugt noget tegnsprog i en fart …. :- ) … meget underholdende .
Vi ankommer til Poda Island
Den store sten ved Poda Island….
Så er vi klar til noget sol her på Poda Island …
En båd der sælger mad og drikkevarer kommer tit ind til Ø`em og bliver der i lang tid . Der ligger dog også en restaurant på Ø`en og den er også udmærket , eller det er måske forkert skrevet ? … Den er helt i orden , men skal man lige have en øl / vand og bare lidt mad , så er denne båd en fin løsning .
Senere på dagen – efter aftensmaden kommer Jens i kontakt med denne sælger og der handles elefant , men den er nu for stor at have i flyet på vej hjem .
I dag er vi på stranden i Ao Nang og stranden er fin her , man mangler bare de der solvogne og parasoller , men det findes ikke på denne strand , da stranden er fredet .
Stranden i Ao Nang
For enden af stranden kan man gå op af denne sti og komme til et hotel der ligger inde i en bugt … men det er en hård tur og der er aber på stien nogen steder … så tænk dig lige om inden du går denne tur .
Dem der bor ovre på dette hotel kommer frem og tilbage med båd !!
På stien , som omtalt på billedet ovenover , – står der dette skilt …. og pas på ikke at få et abebid , det vil kræve øjeblikkelig lægebehandling …. du kan i stedet for se aberne ved at stå nede på stranden . De kommer ned på bestemte tider af dagen ….
Så er Jens i gang med at få massage , og det kan nogen gange se voldsomt ud …… men det siges at være behageligt … jeg er ikke så vild med det , men har jo heller aldrig prøvet det 🙂
Jeg nøjes med st få ordnet mine fødder ….
Senere på aftenen er vi taget ud til dværgene for at spise og Lene er i gang med at forhandle pris på aftensmaden . Når det er fisk og skal-dyr , er der dagspriser på .
Så er maden ved at være klar til alle …
Restauranten med dværgene ligger lidt uden for byen og vi tager en TUK TUK frem og tilbage …… Jens mener godt at han kan køre turen , meeeen den går nok ikke .
Vi er hos skrædderen og denne gang er det Lene der prøver tøj …
Vi tog vores godnat drink ved hotellet denne aften . Vi satte os ved et bord ude ved poolen … Dorthe valgte en pandekage …. og det er jo heller ikk dårligt
Dagen i dag blev brugt ved poolen …. Vi havde på forhånd aftalt hjemmefra at denne ferie skulle være en tur med meget afslapning og ” det var vi nu også gode til ” .
Vi får drinks serveret ved poolen !!
og frokosten blev også indtaget ved poolen i dag ….
Senere på dagen er Lene lige forbi skrædderen – kjolen er ved at være færdig og det passer jo meget godt , for det er ferien også snart….
Dorthe`s tøj er også færdigt …
Til aften tog vi ind til Krabi by hvor vi spiste på ” Cafe Europa ” ….. Stedet ejes af en dansker
De har en lille afdeling på modsatte side af vejen der hedder ” NYHAVN ”
Vi hyggede os her på stedet om aftenen
Henrik ejer restauranten sammen med hans Thailandske kone
Alting har jo en ende og ferien er også ved at være slut for denne gang , her er Lene i gang med at pakke til hjemrejsen .
Vi forlader dette smukke sted … men mon ikke vi kommer tilbage igen engang ?
Vi er tjekket ud af værelset – men skal først forlade hotellet senere … vi får dette værelse stillet til rådighed indtil vi skal rejse…. FIN SERVICE
Så klædes der om til ” Den danske uniform ” …. det er lidt varmt …
Vi er ankommet til Lufthavnen og vores fly venter…..
Vi gør klar til landing i Aalborg efter nogle mellemlandinger undervejs bl.a. i Bangkok og København .
Vi er landet i Aalborg og turen slutter her…..
Du kan se alle billeder fra ferien i den film vi har lagt øverst på siden her.
God fornøjelse og tak for at du kiggede med !!
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
