Krybdyr og smådyr i Thailands nationalparker

Opdag naturens mindre beboere

Thailands nationalparker byder på meget mere end store pattedyr og farverige fugle. Ved vandløbene, mellem bladene og på skovbunden findes et spændende dyreliv, som let bliver overset.

På denne side præsenterer vi udvalgte krybdyr og smådyr. Her kan du lære blandt andet varaner, gekkoer, slanger, sommerfugle og andre små beboere at kende.

“Krybdyr og smådyr” er vores praktiske samlebetegnelse. Dyrene tilhører forskellige grupper, men har fået en fælles side, så du nemt kan finde inspiration til de mindre naturoplevelser.

Under hvert dyr fortæller vi om kendetegn, levevis og udvalgte nationalparker med dokumenteret forekomst. Vi beskriver også mulighederne for at opleve dyret. De nævnte parker er eksempler og ikke fuldstændige oversigter over arternes udbredelse.

Tag dig tid til at se efter bevægelser på træstammer, blade og langs stierne. En lille oplevelse kan være lige så mindeværdig som mødet med et stort dyr.

Betragt dyrene uden at røre, indfange eller flytte dem. Hold afstand til slanger og større varaner, og følg parkpersonalets anvisninger. Lad også grene, sten og dødt træ ligge, så dyrenes skjulesteder bevares.

Båndvaran – den store øgle ved vandet

Båndvaranen hedder Varanus salvator og kaldes “Asian water monitor” på engelsk. Den har en lang hals, kraftige ben og en lang, muskuløs hale. Den mørke hud har ofte gullige pletter og bånd.

Båndvaranen er en dygtig svømmer og benytter blandt andet vandløb, søbredder og vådområder. Den søger føde både i vand og på land.

Thailand har flere varanarter, som kan forveksles. Et møde med en stor øgle er derfor ikke automatisk et møde med en båndvaran.

Hvor lever båndvaranen?

Kaeng Krachan Nationalpark: Arten er dokumenteret i undersøgelser af parkens krybdyr, blandt andet ved Phetchaburi-floden og i området ved Pa La-U.

Khao Yai Nationalpark: Båndvaranen er også dokumenteret her i en videnskabelig registrering.

Parkerne er eksempler på levesteder og ikke en fuldstændig oversigt over artens udbredelse. Registreringerne betyder heller ikke, at dyrene altid findes ved bestemte besøgssteder.

Kan du opleve båndvaranen?

Hold øje med bredder og vandkanter fra de tilladte stier. En varan kan ligge stille eller bevæge sig gennem vandet med hovedet over overfladen.

Hold god afstand, og giv dyret fri adgang til vand og skjul. Undlad at fodre, berøre eller trænge det op i en krog. Følg altid parkpersonalets anvisninger.

Tokaygekko – et kraftigt kald fra mørket

Tokaygekkoen hedder Gekko gecko og kaldes “tokay gecko” på engelsk. Den er en stor gekko med grålig til blågrå hud og markante orange eller rødlige pletter.

Den har et bredt hoved, store øjne og tæer med fine hæftestrukturer, som hjælper den med at klatre på stejle overflader.

Tokaygekkoen er især aktiv om natten og lever blandt andet af insekter. Hannens kraftige, gentagne kald kan minde om “to-kay” og har givet dyret navn. Du kan derfor høre en tokaygekko uden at få den at se.

Hvor lever tokaygekkoen?

Kaeng Krachan Nationalpark: Arten er dokumenteret i en faglig undersøgelse, blandt andet ved Ban Krang, hvor et dyr blev registreret under taget på en hytte.

Tokaygekkoen kan altså benytte både naturlige overflader og bygninger. Kaeng Krachan er et dokumenteret eksempel på forekomst og ikke en fuldstændig oversigt over artens udbredelse.

Kan du opleve tokaygekkoen?

Lyt efter kaldet, og hold øje med træstammer og bygninger fra de tilladte besøgsområder. Følg parkens regler om færdsel efter mørkets frembrud.

Lad gekkoen blive siddende, og forsøg ikke at fange eller berøre den. Den kan bide kraftigt, hvis den føler sig truet.

Flyveøgler – små svævere mellem træerne

Flyveøgler tilhører slægten Draco. De kan brede hudmembraner ud langs kroppens sider og svæve mellem træerne. Membranerne støttes af forlængede ribben. De flyver altså ikke med vingeslag som fugle.

Når membranerne er foldet sammen, kan en flyveøgle ligne en almindelig lille øgle på en træstamme. Den lange hale og kroppens farver hjælper den med at falde ind i omgivelserne.

Thailand har flere arter af flyveøgler. Her bruger vi Draco taeniopterus, som på engelsk kaldes “barred gliding lizard”, som eksempel.

Hvor lever Draco taeniopterus?

Kaeng Krachan Nationalpark: Arten er dokumenteret ved blandt andet Ban Krang og Pa La-U. I undersøgelser er dyrene observeret på træer om dagen.

Parken rummer flere Draco-arter. En flyveøgle set i Kaeng Krachan er derfor ikke nødvendigvis netop Draco taeniopterus.

Kan du opleve flyveøgler?

Hold øje med små øgler på træstammer fra de tilladte stier. Det kan kræve tålmodighed at opdage dem, og en observation betyder ikke, at du også får deres svæveflugt at se.

Lad øglen blive siddende. Forsøg aldrig at jage den op eller få den til at springe for at se membranerne. En naturguide kan hjælpe med artsbestemmelsen.

Netpython – slangen med det netformede mønster

Netpythonen hedder Malayopython reticulatus og kaldes “reticulated python” på engelsk. Den kendes på kroppens komplicerede mønster af mørke linjer og lysere felter, som minder om et net.

Den er blandt verdens længste slanger, men størrelsen varierer meget. Et ungt dyr er betydeligt mindre end et stort, fuldvoksent eksemplar.

Netpythonen er en kvælerslange. Den har ikke gift, men fastholder sit bytte med kroppen. Det betyder ikke, at den er ufarlig at nærme sig eller håndtere.

Hvor lever netpythonen?

Kaeng Krachan Nationalpark: Arten er dokumenteret i en faglig oversigt over parkens krybdyr. I ældre litteratur står den under navnet Python reticulatus.

Kaeng Krachan er et dokumenteret eksempel på forekomst og ikke en fuldstændig oversigt over artens udbredelse. Registreringen fortæller heller ikke, at slangen kan findes ved et bestemt besøgssted.

Kan du opleve netpythonen?

Et møde kan ikke planlægges eller garanteres. En slange kan ligge skjult, selvom du passerer i nærheden.

Hvis du ser en python, skal du holde afstand og give den fri passage. Forsøg aldrig at røre, flytte eller komme tættere på den for at fotografere. Tilkald parkpersonalet, hvis den befinder sig et sted, hvor besøgende har svært ved at passere.

Sommerfugle – farver langs skovens vandløb

Sommerfugle kan give nogle af nationalparkernes mest farverige oplevelser. En enkelt sommerfugl på et blad kan være fascinerende, men nogle steder samles mange på fugtig jord og langs vandløb.

Her præsenterer vi sommerfugle som gruppe. Der findes mange forskellige arter, og de samme arter forekommer ikke nødvendigvis i alle parker.

Hvor kan du opleve sommerfugle?

Kaeng Krachan Nationalpark: Området ved Ban Krang er kendt for sommerfugle, der samles ved fugtig skovbund, vandløbsbredder og mineralholdige steder. Thailands turistmyndighed fremhæver april til juni som en relevant periode.

Pang Sida Nationalpark: Parken er også kendt for sine mange sommerfugle. Turistmyndigheden fremhæver især juni og juli.

Perioderne er vejledende. Vejr og lokale forhold påvirker oplevelsen, og store samlinger kan ikke garanteres.

Sådan betragter du sommerfuglene

Bevæg dig langsomt, og pas på, hvor du træder, når sommerfuglene sidder på jorden. Betragt dem fra siden uden at stille dig midt i samlingen.

Undlad at røre vingerne, indfange dyrene eller hælde væske og lokkemidler ud for at samle dem. Lad sommerfuglene vælge deres egne opholdssteder.

Knælere – små jægere mellem bladene

Knælere er insekter med et bevægeligt hoved, store øjne og karakteristiske fangben foran på kroppen. Når forbenene holdes foldet sammen, kan det ligne en bedende stilling.

De fleste knælere ligger på lur og griber byttet, når det kommer tæt nok på. Fangbenene har torne, som hjælper med at fastholde andre insekter.

Her præsenterer vi knælere som gruppe. Arterne kan have meget forskelligt udseende, og en grøn knæler er ikke nødvendigvis den samme art som en anden grøn knæler.

Hvor lever knælere?

Khao Yai Nationalpark: Knælere er dokumenteret i videnskabelige undersøgelser fra parken, blandt andet gennem museumsregistreringer og forskning i skovfuglenes føde.

Oplysningerne dokumenterer gruppens forekomst. De fortæller ikke, at alle knælerarter findes i parken, eller at dyrene kan ses ved et bestemt besøgssted.

Kan du opleve knælere?

Undersøg blade og tynde grene med øjnene fra de tilladte stier. Et dyr, der sidder helt stille, kan være vanskeligt at opdage.

Lad knæleren blive siddende. Undlad at flytte den til en pænere baggrund eller tilbyde den et insekt for at fotografere en jagtscene. En observation på dyrets eget opholdssted er en fin naturoplevelse i sig selv.

Vandrende pinde – næsten usynlige mellem grenene

Vandrende pinde er insekter, hvis kropsform og farver kan få dem til at ligne små grene. Den langstrakte krop og de tynde ben gør dem vanskelige at opdage, når de sidder stille.

De skal ikke forveksles med knælere. Vandrende pinde lever af plantedele, mens knælere er rovdyr med særlige fangben.

Her præsenterer vi vandrende pinde som gruppe. Der findes flere arter, og deres størrelse, farver og udseende varierer.

Hvor lever vandrende pinde?

Khao Yai Nationalpark: Gruppen er dokumenteret gennem undersøgelser af parkens insektliv og skovfuglenes føde. Der findes også faglige registreringer af vandrende pinde med oprindelse i parken.

Oplysningerne dokumenterer gruppens forekomst. De betyder ikke, at alle arter findes i Khao Yai, eller at dyrene kan opsøges ved et bestemt besøgssted.

Kan du opleve vandrende pinde?

Se efter usædvanlige former mellem tynde grene og blade fra de tilladte stier. Det kræver ofte tålmodighed at opdage et dyr, der falder så godt ind i omgivelserne.

Undlad at ryste grene eller flytte dyret for at få øje på det. Lad det blive på sin plante, og fotografér uden at ændre dets opholdssted.

Edderkopper – spind og små jægere i skoven

Edderkopper er spindlere og har otte ben. De er altså ikke insekter, som har seks ben. Her præsenterer vi dem som gruppe, da nationalparkerne rummer mange forskellige arter.

Nogle edderkopper bygger fangstnet mellem grene og blade. Andre jager uden et stort fangstnet. Derfor kan du finde edderkopper både i spind, på planter og på skovbunden.

Et spind kan i sig selv være en fin naturoplevelse. Betragt de tynde tråde og deres mønster uden at berøre dem.

Hvor lever edderkopper?

Khao Yai Nationalpark: Edderkopper er dokumenteret i undersøgelser af skovfuglenes føde. Det viser også, hvordan smådyrene indgår i skovens fødekæder.

Oplysningerne gælder edderkopper som gruppe. De dokumenterer ikke, at en bestemt edderkoppeart findes ved et bestemt besøgssted.

Kan du opleve edderkopper?

Hold øje med spind og små bevægelser mellem bladene fra de tilladte stier. Giv dig tid til at betragte dyret på afstand.

Undlad at røre edderkoppen, beskadige spindet eller stikke hænder ind i huller og skjulesteder. Flyt ikke dyret til en anden baggrund for at fotografere det.

Skovskildpadder – langsomt liv på skovbunden

Mellem nedfaldne blade og fugtig jord kan en skildpadde være overraskende svær at opdage. Skjoldets brune og mørke nuancer falder sammen med skovbundens farver, og et dyr, der står stille, kan let ligne en sten eller en del af et gammelt træ.

Thailands skove rummer flere forskellige skildpadder. Blandt dem findes store landskildpadder fra slægten Manouria. De har kraftige ben og bevæger sig på land, hvor de søger føde og skjul mellem skovens planter.

I hvilke nationalparker lever de?

Kaeng Krachan Nationalpark: Store landskildpadder fra slægten Manouria er dokumenteret i parken. En videnskabelig oversigt beskriver blandt andet fund fra området ved Khao Phanoen Thung og et fotograferet dyr ved Phetchaburi-floden.

Det betyder ikke, at skildpadder er almindelige at se på en tur. Betragt et møde som en særlig oplevelse, og spørg gerne en lokal naturguide om parkens skildpadder.

Sådan oplever du dem

Se efter bevægelse mellem bladene, og giv dyret god plads. Sæt dig eventuelt stille på hug på afstand, så du kan betragte det uden at blokere dets vej.

Løft ikke skildpadden for at undersøge skjoldet eller tage et billede. Lad den fortsætte i sin egen retning, og undlad at fodre den.

Guldsmede og vandnymfer – små flyvere ved vandet

Ved skovens vandløb og damme kan du opleve guldsmede og vandnymfer. Nogle glimter i blå og grønne farver, mens andre har mere diskrete tegninger. Et stille ophold ved vandet kan afsløre et helt lille dyreliv mellem sten, grene og planter.

Guldsmede er ofte kraftigt byggede og hurtige i luften. Vandnymfer er som regel slankere og har en mere let og flagrende flugt. Begge grupper er insekter, der begynder livet som larver i vand.

I hvilke nationalparker lever de?

Khao Yai Nationalpark: Parkens guldsmede og vandnymfer er undersøgt videnskabeligt. Under feltarbejde fra 2019 til 2022 registrerede forskere 78 arter på 26 undersøgelsessteder med både rindende og stillestående vand.

Der findes mange forskellige arter, og deres levesteder varierer. Nogle foretrækker skyggefulde skovvandløb, mens andre opholder sig ved mere åbne damme og vandflader. Du skal derfor ikke forvente at se de samme arter overalt i parken.

Sådan oplever du dem

Stands et sikkert sted langs en tilladt sti ved vandet, og kig efter insekter, der sidder på grene eller blade. Vent stille, hvis et dyr flyver væk – det kan vende tilbage til samme siddeplads.

Brug kameraets zoom, og undgå at træde ud i vandløbet eller beskadige planterne langs bredden. Lad dyrene blive på deres naturlige siddepladser.

Andre krybdyr, du kan holde øje med

Her er fem ekstra eksempler fra Kaeng Krachan. Registreringerne dokumenterer forekomst, men fortæller ikke, hvor let dyrene kan ses i dag.

Små husgekkoer

Ud over tokaygekkoen findes mindre gekkoer. Arten Hemidactylus frenatus er registreret på bygninger i parken.