Aber i Thailands nationalparker
Mød aberne i Thailands skove
Aber er blandt de dyr, der kan gøre et besøg i Thailands nationalparker særligt mindeværdigt. Nogle bevæger sig højt mellem trækronerne, mens andre søger føde tættere ved jorden.
På denne side ser vi nærmere på gibboner, langurer og makakker. Du kan lære deres kendetegn at kende og læse om udvalgte nationalparker, hvor de lever.
Der er stor forskel på arterne. Derfor fortæller vi både om deres levevis og om mulighederne for at opleve dem. Nogle kan være forholdsvis synlige, mens andre oftere høres end ses.
Parkerne, vi nævner, er dokumenterede eksempler på levesteder og ikke en fuldstændig oversigt. Et besøg er aldrig en garanti for at møde bestemte dyr.
Hold afstand, og lad aberne finde deres egen føde. Undlad at fodre dem eller lokke dem nærmere for at fotografere. Følg altid parkens anvisninger, også når dyrene virker vant til mennesker.
Hvidhåndet gibbon – stemmen fra trækronerne
Den hvidhåndede gibbon kaldes også lar-gibbon. Den kendes på den lyse ring omkring ansigtet og de lyse hænder og fødder. Kroppens pels kan være lys eller mørk. Gibboner har ingen hale, men bruger deres lange arme til at svinge sig mellem grenene.
Arten lever i familiegrupper og tilbringer meget af tiden højt i træerne. Føden består især af frugter, men omfatter også blade og mindre dyr som insekter.
Hvor lever den hvidhåndede gibbon?
Khao Yai Nationalpark: Her lever hvidhåndede gibboner i parkens skove. De opholder sig ofte højt i trækronerne, hvor de kan være vanskelige at få øje på mellem bladene.
Khao Yai er et dokumenteret eksempel på et levested og ikke en fuldstændig oversigt over artens udbredelse.
Kan du opleve den hvidhåndede gibbon?
Lyt især om morgenen, hvor gibbonernes kraftige kald kan høres gennem skoven. Du kan høre dem uden at få dem at se.
En naturguide og en kikkert kan hjælpe dig med at opdage dyrene. Bliv på de tilladte stier, undlad at efterligne deres kald, og giv dem ro til at fortsætte deres aktiviteter.
Kappegibbon – gibbonen med forskel på hannens og hunnens pels
Kappegibbonen hedder Hylobates pileatus og kaldes “pileated gibbon” på engelsk. Hos de voksne dyr er der tydelig forskel på kønnene: Hannen har overvejende sort pels, mens hunnen har lys grålig pels med sorte partier på brystet og hovedet.
Som andre gibboner har kappegibbonen lange arme og ingen hale. Den bevæger sig mellem grenene og tilbringer meget af tiden højt i trækronerne.
Føden omfatter blandt andet frugter, unge skud og insekter.
Hvor lever kappegibbonen?
Khao Yai Nationalpark: Her lever både kappegibbon og hvidhåndet gibbon. Det betyder dog ikke, at du møder begge arter på den samme tur. En naturguide kan hjælpe med at skelne dem.
Khao Yai er et dokumenteret eksempel på et levested og ikke en fuldstændig oversigt over artens udbredelse.
Kan du opleve kappegibbonen?
Hold øje med bevægelser højt i træerne, og lyt efter gibbonernes kald. En kikkert gør det lettere at betragte dyrene uden at komme tættere på.
Følg parkens regler om guide på skovstierne. Vær stille, undlad at efterligne kald, og giv dyrene plads. En observation kan aldrig garanteres.
Brillelangur – aben med de lyse briller
Brillelanguren kendes på de lyse ringe omkring øjnene og det lyse parti omkring munden. Aftegningerne giver indtryk af, at den har briller på. På engelsk kaldes den “dusky langur” eller “dusky leaf monkey”.
De voksne dyr har overvejende grålig eller mørk pels og en lang hale. Små unger har en markant gylden eller orange pels, som ændrer farve, efterhånden som de vokser.
Brillelangurer lever i grupper og tilbringer meget af tiden i træerne. Føden består især af plantedele som blade, skud og frugter.
Hvor lever brillelanguren?
Kaeng Krachan Nationalpark: Arten er dokumenteret i parken, blandt andet gennem observationer af voksne dyr med unger. Skovene giver både føde og mulighed for skjul mellem trækronerne.
Kaeng Krachan er et dokumenteret eksempel på et levested og ikke en fuldstændig oversigt over artens udbredelse.
Kan du opleve brillelanguren?
Hold øje med bevægelser mellem grenene. En lang hale eller blade, der bevæger sig, kan afsløre en gruppe, selvom dyrene ellers falder godt ind i omgivelserne.
Brug en kikkert, og følg parkpersonalets anvisninger. Undlad at fodre langurerne eller gå nærmere for at fotografere ungerne.
Nordlig svinehalemakak – makakken med den korte hale
Den nordlige svinehalemakak hedder Macaca leonina. Den har en kraftig krop, gråbrun pels og en kort hale. På engelsk kaldes den “northern pig-tailed macaque”.
Den søger ofte føde på jorden, men bruger også træerne og sover normalt oppe mellem grenene. Føden omfatter blandt andet frugter, frø og insekter.
Makakken har kindposer, hvor den kan opbevare føde og spise den senere. Det kan give kinderne et fyldigt udseende.
Hvor lever den nordlige svinehalemakak?
Khao Yai Nationalpark: Arten er registreret blandt parkens pattedyr. Her kan besøgende opleve makakker som en del af skovens dyreliv.
Khao Yai er et dokumenteret eksempel på et levested og ikke en fuldstændig oversigt over artens udbredelse.
Kan du opleve den nordlige svinehalemakak?
Hold øje med dyr, der søger føde på skovbunden, men lad dem selv bestemme afstanden. At en makak bliver siddende, betyder ikke, at du skal gå nærmere.
Hold mad og løse genstande pakket væk, og undlad at fodre dyrene. Giv dem fri passage, og følg parkpersonalets anvisninger.
Langhalet makak – den tilpasningsdygtige abe
Den langhalede makak hedder Macaca fascicularis. Den kendes især på sin lange hale, som ofte er længere end selve kroppen. Pelsen er gråbrun til rødbrun med en lysere underside.
Arten kaldes også krabbeædende makak, men føden består af meget andet end krabber. Den spiser blandt andet frugter, blade, insekter og små krebsdyr.
Langhalede makakker lever i grupper og kan benytte forskellige levesteder, blandt andet skov, flodbredder og mangroveområder.
Hvor lever den langhalede makak?
Khao Laem Ya–Mu Ko Samet Nationalpark: Thailands turistmyndighed nævner langhalet makak blandt parkens pattedyr. Parken omfatter både kystnatur på fastlandet og øområder.
Det er et dokumenteret eksempel på et levested og ikke en fuldstændig oversigt over artens udbredelse. Det betyder heller ikke, at makakker findes ved alle parkens besøgssteder.
Kan du opleve den langhalede makak?
Spørg parkpersonalet, hvor der aktuelt er mulighed for at opleve makakker fra de tilladte besøgsområder. Observationer kan ikke garanteres.
Hold mad og løse genstande pakket væk, og betragt dyrene på afstand. Undlad at fodre dem eller forsøge at røre dem, også når de virker vant til mennesker.
Bjørnemakak – makakken med det rødlige ansigt
Bjørnemakakken hedder Macaca arctoides og kaldes “stump-tailed macaque” på engelsk. Den har en kraftig krop, brun pels og en meget kort hale, som kan være vanskelig at få øje på.
Et tydeligt kendetegn hos voksne dyr er det næsten hårløse, rødlige ansigt. Sammen med den korte hale hjælper det med at skelne bjørnemakakken fra de andre makakker på denne side.
Hvor lever bjørnemakakken?
Kaeng Krachan Nationalpark: Bjørnemakakken er dokumenteret blandt parkens pattedyr, blandt andet gennem registreringer med vildtkameraer.
Kaeng Krachan er et dokumenteret eksempel på et levested og ikke en fuldstændig oversigt over artens udbredelse.
Kan du opleve bjørnemakakken?
Hold øje med makakker på skovbunden fra de tilladte veje og stier. En naturguide kan hjælpe med at skelne arterne, men en observation kan aldrig garanteres.
Betragt dyrene på afstand, og lad dem bevæge sig frit. Undlad at fodre dem, og gå ikke tættere på for at få et tydeligere billede af ansigtet eller halen.
Rhesusmakak – en af skovens makakker
Rhesusmakakken hedder Macaca mulatta. Den har brunlig pels og et næsten hårløst, lyserødt ansigt. Den kan forveksles med andre makakker, så artsbestemmelse kræver, at man ser på flere kendetegn.
Det er derfor en god idé at få hjælp af en naturguide frem for alene at bestemme arten ud fra ansigtets farve.
Hvor lever rhesusmakakken?
Ob Khan Nationalpark ved Chiang Mai: En undersøgelse med vildtkameraer har dokumenteret rhesusmakak i parken. Undersøgelsen blev gennemført fra august 2021 til juli 2022.
Registreringen viser, at arten benytter området. Den fortæller ikke, at makakkerne kan findes ved et bestemt besøgssted eller ses på enhver tur.
Ob Khan er et dokumenteret eksempel på et levested og ikke en fuldstændig oversigt over artens udbredelse i Thailand.
Kan du opleve rhesusmakakken?
Spørg parkpersonalet eller en lokal naturguide om mulighederne i de åbne besøgsområder. En observation kan ikke garanteres.
Hold afstand, og lad dyrene fortsætte deres aktiviteter. Undlad at fodre dem, og hold mad og løse genstande pakket væk. Følg altid parkens anvisninger.
Andre aber i Thailands nationalparker
De allerede beskrevne arter er ikke de eneste aber, der lever i Thailands nationalparker. Her møder du yderligere tre arter med registreret forekomst: Robinsons langur, assammakak og sydlig svinehalemakak.
De nævnte parker er eksempler på arternes levesteder. Registreringerne betyder ikke, at aberne er almindelige at se, eller at du nødvendigvis møder dem under dit besøg.
Robinsons langur
Robinsons langur har det videnskabelige navn Presbytis robinsoni og kaldes på engelsk Robinson’s banded langur. Den har mørk pels, en lang hale og lyse områder omkring munden.
Den kan ved første øjekast forveksles med brillelanguren, men mangler dennes tydelige hvide øjenringe. Bed gerne en naturguide om hjælp til artsbestemmelsen.
Dokumenteret i: Kaeng Krachan Nationalpark. Arten er blandt andet observeret i området ved Phanoen Thung.
Et møde kræver held og tålmodighed. Betragt aberne fra afstand, og følg dem ikke væk fra de tilladte stier.
Assammakak
Assammakakken har det videnskabelige navn Macaca assamensis. Den er kraftigt bygget med brunlig pels og en forholdsvis kort hale. Den kan være vanskelig at skelne fra andre makakker, så lad gerne en naturguide hjælpe med artsbestemmelsen.
Dokumenteret i: Doi Inthanon Nationalpark i Nordthailand. Arten indgår i faglige beskrivelser af parkens pattedyr.
Et møde er ikke noget, du bør regne med på en almindelig udflugt. Hold afstand, hvis du ser en flok, og lad aberne fortsætte uden at følge efter dem eller tilbyde mad.
Sydlig svinehalemakak
Den sydlige svinehalemakak hedder Macaca nemestrina. Den har en kraftig krop og en kort hale, som har givet den navn. Arten lever i det sydlige Thailand og videre mod Malaysia og Indonesien.
Den er nært beslægtet med den nordlige svinehalemakak, Macaca leonina, som er beskrevet tidligere på siden. Det er to forskellige arter, og en sikker artsbestemmelse kræver mere end et hurtigt blik på halen.
Registreret i: Khao Luang Nationalpark i Sydthailand.
Betragt aberne på afstand, og lad dem bevæge sig frit. At arten er registreret i parken, betyder ikke, at den er let at finde på en almindelig udflugt.
Oplev aberne på deres egne præmisser
Et møde med vilde aber kan være en spændende del af besøget i en nationalpark. Giv dig tid til at betragte deres bevægelser og samspil – fra gibboner højt i trækronerne til makakker, der undersøger skovbunden.
Brug gerne en kikkert, så du kan se dyrene uden at gå tættere på. Vær stille, og undlad at kalde på dem eller efterligne deres lyde.
Lad aberne finde deres egen føde
Undlad at fodre aberne. Hold mad, drikkevarer og affald pakket væk, og efterlad aldrig noget spiseligt ved rastepladser eller langs stierne.
Hold også styr på poser, telefoner og andre løse genstande. Lad være med at række noget frem mod en abe for at få dens opmærksomhed.
Giv plads til hele gruppen
Gå ikke ind mellem dyrene, og forsøg aldrig at røre en unge. Hvis aberne bevæger sig over en sti eller vej, skal du give dem plads til at passere.
Følg altid parkpersonalets anvisninger. Dyrene er vilde, også når de virker rolige eller vant til besøgende.
Syv arter er kun begyndelsen
Denne side præsenterer et udvalg af Thailands gibboner, langurer og makakker. Landet rummer flere arter, og mulighederne for at opleve dem varierer fra område til område.
Brug beskrivelserne som inspiration, og spørg en lokal naturguide, hvis du er i tvivl om, hvilken art du har set.