Dyreliv i Thailands marineparker
Oplev livet under havoverfladen
Thailands marineparker beskytter øer, kyster og havområder med et mangfoldigt dyreliv. Under overfladen findes farverige revfisk, koraller og andre havdyr, mens strandene og øerne danner overgangen mellem havets og landjordens natur.
På denne side møder du et udvalg af de dyr, der lever i marineparkerne. Du kan læse om deres levevis, hvilke parker de er dokumenteret i, og hvordan du oplever dem med respekt for naturen.
Nogle dyr kan ses under snorkling på lavt vand. Andre kræver en dykkertur, særlige forhold eller en god portion held. Et dyr kan være registreret i en park uden at være almindeligt at møde på en udflugt.
Se dig omkring – og giv dyrene plads
Lad havdyrene komme til dig, og undgå at følge efter eller omringe dem. Rør ikke ved koraller, skildpadder eller andre dyr, og undlad at fodre fiskene.
Hold god afstand til revet, så hverken fødder eller svømmefødder rammer korallerne. Følg altid parkpersonalets og guidens anvisninger, og vælg en tur, der passer til dine svømmefærdigheder og dagens havforhold.
Havskildpadder – rolige svømmere over revet
En havskildpadde, der glider gennem vandet med langsomme bevægelser, kan blive et af turens største øjeblikke. Du kan være heldig at møde den under snorkling eller dykning, men et møde kan aldrig garanteres.
Havskildpadder er krybdyr og skal op til overfladen for at trække vejret. Selvom de lever størstedelen af livet i havet, kommer hunnerne på land for at lægge æg.
Hvilke havskildpadder kan du møde?
Grøn havskildpadde har et forholdsvis afrundet hoved. Voksne dyr lever især af havgræs og alger. Navnet henviser til farven på kroppens fedt – skjoldet er normalt brunligt eller olivenfarvet.
Ægte karetteskildpadde har et mere spidst, næblignende mundparti. Den søger blandt andet føde på koralrev, hvor havsvampe udgør en vigtig del af kosten.
Farven alene er ikke nok til at kende forskel på arterne. Bed gerne guiden om hjælp.
I hvilke marineparker lever de?
Mu Ko Similan Nationalpark: Havskildpadder er dokumenteret i parken. Øerne har blandt andet betydning som yngleområde for grøn havskildpadde, og karetteskildpadde er også registreret.
Mu Ko Surin Nationalpark: Parkens officielle naturbeskrivelse nævner både grøn havskildpadde og karetteskildpadde.
Registreringerne fortæller, at dyrene findes i områderne. De betyder ikke, at du nødvendigvis ser dem på en bestemt snorkeltur.
Sådan oplever du dem
Bliv på afstand, og lad skildpadden bestemme retning og tempo. Svøm ikke efter den, rør den ikke, og giv den fri passage til overfladen.
På strande med skildpaddereder skal du følge parkens afspærringer og anvisninger. Lad æg, unger og ynglende skildpadder være uforstyrrede.
Klovnfisk – små fisk med et særligt hjem
Mellem søanemonens bølgende tentakler kan du få øje på små fisk, der svømmer frem og hurtigt søger tilbage i skjul. Det er klovnfisk, også kaldet anemonefisk.
Den velkendte orange fisk med hvide tværbånd er blot én af flere arter. Klovnfisk kan have forskellige farver og mønstre, så alle ligner ikke fisken fra filmen om Nemo.
Et liv mellem søanemonens tentakler
En søanemone er et dyr. Dens tentakler har nældeceller, som bruges til at fange føde og holde fjender væk. Klovnfisk har særlige tilpasninger, der gør det muligt at leve mellem tentaklerne uden at blive skadet.
Søanemonen giver fiskene beskyttelse, og fiskene kan blandt andet bidrage med næringsstoffer til deres vært. Det tætte samliv er en af koralrevets mange fascinerende forbindelser mellem forskellige dyr.
I hvilke marineparker lever de?
Mu Ko Surin Nationalpark: Parken beskriver klovnfisk mellem søanemoner i området ved Ao Chong Khad. Her indgår de i det dyreliv, som besøgende kan opleve på snorkelture.
Spørg guiden, hvor det er muligt at se dem under dagens forhold. Søanemonernes placering og vanddybden har betydning for, hvor
Sorttippet revhaj – en elegant svømmer på lavt vand
En mørk finnespids bryder overfladen, mens en slank haj glider gennem det klare vand. Den sorttippede revhaj er en af de hajarter, der kan opleves i Thailands kystnære havområder.
Arten hedder Carcharhinus melanopterus og kendes blandt andet på de tydelige sorte spidser på flere af finnerne. Den lever ofte ved koralrev og på lavt vand, hvor især unge hajer kan finde beskyttelse mod større rovdyr.
I hvilken marinepark lever den?
Hat Noppharat Thara–Mu Ko Phi Phi Nationalpark: Sorttippede revhajer er dokumenteret ved Maya Bay på Phi Phi Leh. Thailands nationalparkmyndighed har gennem undersøgelser beskrevet bugtens betydning som opvækstområde for unge hajer.
Hajernes tilstedeværelse er en af grundene til, at områdets natur skal have ro. Antallet af synlige dyr varierer, og en registrering fra en undersøgelse er ingen garanti for, hvad du ser under et besøg.
En oplevelse på dyrenes betingelser
Du behøver ikke være i vandet for at få en spændende oplevelse. Hvor besøgsforholdene tillader det, kan hajerne undertiden betragtes fra land.
Følg parkens aktuelle anvisninger om adgang og ophold ved vandet. At hajer kan ses i en bugt, betyder ikke, at det er tilladt at svømme eller snorkle der.
På en guidet snorkel- eller dykkertur andre steder skal du holde afstand og lade hajen svømme videre. Undlad at fodre, berøre eller følge efter den, og følg guidens instruktioner.
Hvalhaj – verdens største fisk
En bred skygge kommer til syne i det blå vand. Langsomt træder en enorm fisk frem med et fladt hoved og et mønster af lyse prikker og striber. Hvalhajen er verdens største fisk, og et møde med den er en særlig naturoplevelse.
Trods navnet er hvalhajen ikke en hval, men en haj. Arten hedder Rhincodon typus og kan blive over 12 meter lang. Den filtrerer føde fra vandet og lever blandt andet af plankton og fiskeæg.
I hvilke marineparker kan den opleves?
Mu Ko Surin Nationalpark: Hvalhajer er dokumenteret ved Richelieu Rock, som hører til parken. Det er et dykkersted, hvor et møde med hvalhaj kan være en ekstra oplevelse under vandet.
Mu Ko Similan Nationalpark: Thailands hav- og kystmyndighed har også registreret hvalhajer i området omkring Similanøerne og Koh Tachai.
Hvalhajer bevæger sig over store havområder. De opholder sig ikke nødvendigvis ved de samme rev fra dag til dag, og en tur bør aldrig vælges ud fra et løfte om at se dem.
Sådan oplever du den
Lad hvalhajen passere i sit eget tempo. Hold god afstand til både hoved, krop og hale, og undgå at svømme ind foran den eller blokere dens vej.
Rør den ikke, og grib aldrig fat i finnerne. Hvis flere personer er i vandet, skal dyret stadig have fri plads omkring sig.
Følg guidens instruktioner, og bevar roen. En god oplevelse handler om at betragte dyret uden at ændre dets naturlige adfærd.
Mantarokker – store vinger i det blå
Med langsomme bevægelser af de brede brystfinner glider mantarokken gennem vandet. Det ligner næsten en fugl i flugt, når den drejer og forsvinder ud i det blå.
Mantarokker er fisk og er beslægtet med hajer. De filtrerer små fødeemner fra vandet og lever blandt andet af dyreplankton. De to bevægelige hovedfinner ved munden hjælper med at lede føderigt vand ind.
Den store oceaniske mantarokke, Mobula birostris, er verdens største rokke. Den kan blive flere meter bred, så selv på afstand kan mødet virke overvældende.
I hvilken marinepark kan de opleves?
Mu Ko Similan Nationalpark: Mantarokker er dokumenteret i parkens havområder. Koh Bon er et af de dykkersteder, hvor de kan opleves, og Thailands hav- og kystmyndighed nævner også forekomst ved Koh Tachai.
Dyrene bevæger sig over store områder, og der er ingen garanti for at møde dem. Et godt dyk kan derfor sagtens være uden mantarokker, selv ved et sted, der er kendt for observationer.
Sådan oplever du dem
Lad mantarokken komme forbi af sig selv. Hold afstand, undgå pludselige bevægelser, og lad være med at svømme efter den for at få et nærmere billede.
Placér dig, som guiden anbefaler, så du giver dyret fri passage og samtidig holder dig fri af revet. Rør aldrig ved mantarokken, og grib ikke fat i finnerne.
Dykkerstedets dybde, strøm og øvrige forhold skal passe til din erfaring. Aftal turen med et dykkercenter, der kender området og tager hensyn til både dyrene og deltagernes færdigheder.
Papegøjefisk – farver og stærke tænder på revet
En fisk i grønne, blå eller rosa nuancer standser ved revet og tager et lille bid af overfladen. Det kan være en papegøjefisk, der søger føde med sit karakteristiske næblignende mundparti.
Papegøjefisk er en gruppe med mange arter. Farverne varierer mellem arterne og kan også ændre sig gennem fiskens liv. Derfor kan to fisk med meget forskellige farver godt tilhøre samme art.
Fisk, der er med til at skabe sand
Mange papegøjefisk skraber alger og andre små organismer fra revets overflader. Når de bider og skraber, følger der også kalkmateriale med.
Det hårde materiale bliver findelt og udskilles som små sandkorn. Papegøjefisk bidrager på den måde til dannelsen af koralsand. De er dog kun én af flere kilder til sandet på tropiske strande.
Deres fødesøgning er samtidig en del af revets naturlige balance, hvor forskellige dyr græsser, nedbryder og skaber plads til nyt liv.
I hvilken marinepark lever de?
Mu Ko Surin Nationalpark: Papegøjefisk indgår i parkmyndighedens officielle beskrivelse af fiskelivet ved koralrevene.
Her kan du holde øje med dem under snorkling eller dykning. Kig efter fisk, som bevæger sig tæt ved revet og gentagne gange standser for at tage små bid.
Sådan oplever du dem
Betragt fiskene på afstand, og lad dem fortsætte deres fødesøgning. Du kan ofte se mere ved at ligge roligt i overfladen end ved at svømme efter dem.
Undlad at fodre fiskene, og hold både hænder og svømmefødder fri af revet. Lad fiskene finde deres naturlige føde.
Sommerfuglefisk – mønstre mellem korallerne
Gule, hvide og sorte fisk bevæger sig mellem korallerne og standser for at undersøge revets overflader. Sommerfuglefisk er blandt de fisk, du kan holde øje med på en snorkel- eller dykkertur.
De har en høj krop, som er flad fra side til side, og mange arter har en lille, fremskudt mund. Striber, pletter og farvefelter giver dem karakteristiske mønstre, men der findes mange arter, som kan være svære at skelne fra hinanden.
Forskellige fisk med forskellig føde
Sommerfuglefisk lever ikke alle af det samme. Nogle arter er tæt knyttet til levende koraller og spiser koralpolypper. Andre søger små hvirvelløse dyr eller plankton.
For de arter, der er afhængige af levende koraller, har revets tilstand stor betydning. Mister de deres fødegrundlag, kan de ikke nødvendigvis flytte over på en anden slags føde.
I hvilken marinepark lever de?
Mu Ko Surin Nationalpark: Sommerfuglefisk nævnes i parkmyndighedens officielle beskrivelse af fiskelivet ved koralrevene.
Se efter dem tæt ved korallerne, hvor de kan være optaget af at søge føde. Læg mærke til kroppens mønstre og mundens form, og spørg gerne guiden om hjælp til at genkende arterne.
Sådan oplever du dem
Betragt fiskene roligt uden at følge efter dem ind mellem korallerne. Hold afstand til revet, også når du fotograferer eller forsøger at se en lille fisk tydeligere.
Undlad at fodre dem eller lokke dem frem fra deres naturlige opholdssteder. Et øjebliks tålmodighed giver ofte mulighed for at se deres adfærd.
Muræner – skjulte jægere i revets sprækker
Et hoved stikker frem mellem stenene, og munden åbner og lukker langsomt. Resten af den lange krop ligger skjult inde i revet. En muræne kan være svær at opdage, indtil du får øje på dens hoved ved indgangen til et skjulested.
Muræner er fisk med en langstrakt, ålelignende krop. Der findes mange arter med forskellige størrelser, farver og mønstre. Nogle er diskret brune, mens andre har tydelige pletter eller netlignende tegninger.
Hvorfor åbner den munden?
Murænens åbne mund kan se truende ud, men bevægelsen er normalt en del af dens vejrtrækning. Den pumper vand hen over gællerne og behøver derfor ikke være ved at true eller angribe.
Muræner er rovdyr. Afhængigt af arten lever de blandt andet af fisk og krebsdyr, som de fanger i og omkring revet.
I hvilken marinepark lever de?
Mu Ko Similan Nationalpark: Thailands officielle turistmyndighed nævner muræner som en del af parkens marine dyreliv.
På en snorkel- eller dykkertur kan du være heldig at se en muræne ved et hulrum mellem klipper og koraller. En guide kan hjælpe med at opdage dyret, uden at nogen behøver nærme sig skjulestedet.
Sådan oplever du dem
Hold afstand, og lad murænen blive i sit skjul. Stik aldrig hænder ind i huller eller sprækker, heller ikke hvis du ikke umiddelbart kan se et dyr.
Forsøg ikke at lokke den frem med foder eller berøring. Fotografér fra afstand, og hold dig fri af revet, mens du betragter den.
Kæmpemuslinger – levende farver mellem skallerne
Mellem revets sten og koraller kan du opdage en bølgende kant i blå, grønne eller brune nuancer. Det farverige væv tilhører en levende kæmpemusling, som sidder med skallerne åbne mod lyset.
Kæmpemuslinger er en gruppe med flere arter og meget forskellige størrelser. Navnet betyder derfor ikke, at alle de muslinger, du møder, er enorme. Mange kan være forholdsvis små og lette at overse mellem revets øvrige dyr.
Et tæt samliv med alger
Det synlige, bløde væv kaldes kappen. Her lever mikroskopiske alger, som udnytter sollyset og bidrager til muslingens ernæring. Muslingen giver til gengæld algerne et beskyttet levested og adgang til næringsstoffer.
Kæmpemuslinger optager også føde ved at filtrere partikler fra vandet. Deres levevis forbinder derfor sollyset over revet med det liv, der føres forbi i vandet.
I hvilken marinepark lever de?
Mu Ko Surin Nationalpark: Parkens egen beskrivelse nævner kæmpemuslinger ved Ao Suthep.
På en snorkeltur kan du holde øje med de farvede kapper mellem revets overflader. Spørg guiden om hjælp til at opdage dem, og bliv i en afstand, hvor du kan betragte dem uden at ramme revet.
Sådan oplever du dem
Se på muslingen uden at røre ved den eller føre hænder ind mellem skallerne. Forsøg heller ikke at få den til at lukke sig for at se dens reaktion.
Hold svømmefødderne fri af bunden, og lad både levende muslinger og tomme skaller blive, hvor de er. Fotografér dyret på dets naturlige plads.
Koraller – små dyr, der bygger store rev
Koraller kan ligne sten, grene eller bølgende planter, men de er dyr. Mange koraller består af kolonier med hundredvis eller tusindvis af små individer, som kaldes polypper.
Hver polyp har en mund omgivet af tentakler, der kan fange små fødeemner fra vandet. Hos de revbyggende stenkoraller danner dyrene et hårdt kalkskelet. Gennem mange generationer er disse skeletter med til at opbygge koralrevet.
Et levende landskab under vandet
Mange tropiske koraller lever sammen med mikroskopiske alger i deres væv. Algerne udnytter sollyset og leverer en vigtig del af korallernes energi.
Revet giver samtidig skjul, føde og levesteder til fisk og mange andre havdyr. Når du betragter korallerne, ser du derfor både levende dyr og en del af grundlaget for livet omkring dem.
Der findes også blødkoraller. De danner ikke det samme massive kalkskelet som stenkorallerne og kan ligne små buske eller forgrenede træer.
I hvilken marinepark kan du opleve dem?
Mu Ko Similan Nationalpark: Thailands officielle turistmyndighed beskriver både forskellige koraller og blødkoraller i parkens havområder.
Revets udseende varierer mellem stederne. Dybde, lys og vandbevægelse har betydning for, hvilke koraller der lever der.
Sådan oplever du dem
Hold god afstand med både krop, kamera og svømmefødder. Stil dig ikke på korallerne, og brug dem ikke som støtte, når du retter masken.
Lad også løse koralstykker blive i naturen. Vælg et sted med fri vanddybde, hvis du har brug for at justere dit udstyr, og bed guiden om hjælp.
Dugong – søkoen på havets græsmarker
Marineparkernes dyreliv findes også uden for koralrevene. På lavt vand langs kysten vokser havgræs, som danner fødegrundlag for et særligt havpattedyr: dugongen.
Dugongen kaldes også søko og har det videnskabelige navn Dugong dugon. Den har en kraftig, grålig krop, små forluffer og en hale med to flige. Den søger føde med sin nedadvendte snude tæt ved havbunden.
Som andre pattedyr trækker den vejret med lunger og skal derfor op til overfladen.
Afhængig af havgræs
Dugongen lever hovedsageligt af havgræs. Når den græsser, kan den trække hele planter op og efterlade karakteristiske spor i bunden.
Havgræs er blomsterplanter, som vokser under vandet. Disse undersøiske enge er vigtige levesteder, og deres tilstand har stor betydning for dugongernes mulighed for at finde føde.
I hvilken marinepark lever den?
Hat Chao Mai Nationalpark: Parkens kystnære havområder i Trang er dokumenteret som levested for dugonger og rummer havgræsenge.
Dyrene kan bevæge sig mellem forskellige områder langs kysten. Forekomst i parken betyder derfor ikke, at der er et fast sted, hvor besøgende kan regne med at se dem.
Sådan oplever du den
Spørg parkpersonalet eller en lokal naturguide om mulighederne for at betragte dugonger uden at forstyrre dem.
Vælg en tur, hvor båden holder afstand og ikke sejler efter dyrene. Spring ikke i vandet for at komme tættere på, og undlad at fodre eller berøre dem.
Et kort glimt på afstand kan være en stor oplevelse. Lad dyrets behov for ro komme først.
Delfiner – korte møder ved havets overflade
En rygfinne bryder overfladen og forsvinder igen. Lidt længere fremme dukker endnu et dyr op. Et møde med vilde delfiner kan være kort, men alligevel blive et særligt minde fra en sejltur.
Delfiner er pattedyr, som trækker vejret med lunger. De kommer derfor op til overfladen for at ånde gennem blåsthullet oven på hovedet. Thailand har flere delfinarter, og de har ikke alle den lange snude, som mange forbinder med en delfin.
Forskellige arter i forskellige havområder
Nogle delfiner lever tæt ved kysten, mens andre færdes længere til havs. Kroppens form, rygfinnen og hovedets udseende kan hjælpe med at skelne arterne.
Et kort glimt fra en båd er dog sjældent nok til en sikker artsbestemmelse. Spørg guiden, og undgå at gætte arten alene ud fra dyrets farve.
I hvilke marineparker er de registreret?
Mu Ko Ang Thong Nationalpark: Thailands hav- og kystmyndighed har dokumenteret delfiner under undersøgelser i farvandet ved parken og Don Sak. Undersøgelserne omfatter blandt andet irrawaddydelfiner og pukkelryggede delfiner. Registreringerne gælder det samlede undersøgelsesområde.
Mu Ko Similan Nationalpark: Parkmyndigheden nævner også delfiner af typen øresvin i sin beskrivelse af områdets dyreliv.
Delfiner bevæger sig frit mellem havområder. En almindelig udflugt til en marinepark giver derfor ingen garanti for at se dem.
Sådan oplever du dem
Vælg en bådfører, som holder afstand og lader dyrene bestemme retningen. Båden bør ikke jage delfinerne eller afskære deres vej.
Bliv om bord, undlad at fodre dem, og nyd mødet fra afstand. Et godt møde slutter, når dyrene selv svømmer videre.
Andre havdyr i Thailands marineparker
Ud over de allerede beskrevne dyr rummer marineparkerne mange andre spændende beboere. Her er seks dyregrupper, du kan holde øje med under snorkling eller dykning.
Havsvampe
Havsvampe er dyr, selvom de kan ligne planter eller ujævne klumper på revet. De lever af at filtrere føde fra vandet og findes i mange former.
Dokumenteret i: Mu Ko Similan og Mu Ko Surin Nationalpark.
Languster
Languster er krebsdyr med lange antenner. De kan opholde sig i revets hulrum, hvor antennerne nogle gange er det første, du opdager.
Dokumenteret i: Mu Ko Similan og Mu Ko Surin Nationalpark.
Søstjerner
Søstjerner hører til pighuderne. Se efter dem på bunden uden at løfte eller flytte dem.
Dokumenteret i: Mu Ko Surin Nationalpark.
Søpindsvin
Søpindsvin er også pighuder. Betragt dem på afstand, og hold hænder og fødder fri af bunden.
Dokumenteret i: Mu Ko Surin Nationalpark.
Søpølser
Søpølser har en langstrakt krop og er slægtninge til søstjerner og søpindsvin. Lad dem ligge uforstyrret på havbunden.
Dokumenteret i: Mu Ko Surin Nationalpark.
Dragefisk
Dragefisk kaldes også løvefisk. Deres brede finner og stribede mønstre gør dem markante. Hold afstand, og forsøg ikke at røre dem.
Dokumenteret i: Mu Ko Surin Nationalpark.
Se mere ved at sætte tempoet ned
Bliv roligt ved et område, hvor guiden tillader det. Små bevægelser og usædvanlige former kan afsløre dyr, du ellers ville svømme forbi. Registreringerne her er eksempler på forekomst, ikke garantier for et møde.
Store oplevelser – også med de små havdyr
En klovnfisk mellem søanemonens tentakler eller en farverig musling på revet kan være lige så fascinerende som et møde med en havskildpadde eller mantarokke. Giv dig tid til at betragte livet omkring dig, og lad turens oplevelser opstå undervejs.
På denne side har du mødt 12 udvalgte dyr og dyregrupper fra Thailands marineparker. Det er inspiration til dit besøg og et indblik i havets mangfoldighed. Marineparkerne rummer langt flere arter, end vi kan præsentere her.
Vælg en tur, der passer til dig
Nogle oplevelser kræver dykkeruddannelse, mens andre kan nydes med snorkel eller fra en båd. Fortæl arrangøren om din erfaring, og vælg en tur, hvor du føler dig tryg ved aktiviteterne.
Mulighederne afhænger af blandt andet vejr, strøm, sigtbarhed og parkens adgangsforhold. Spørg arrangøren eller parkpersonalet om forholdene, inden du tager af sted.
Lad naturen bestemme
Ingen ansvarlig arrangør kan garantere et møde med et bestemt vildt dyr. Nyd det, der viser sig, og vælg ture, hvor dyrene får plads og ro.
Tag billeder og minder med hjem, og lad dyr, skaller og koraller blive i havet. Så bidrager du til, at andre også kan opleve marineparkernes dyreliv.