Pattedyr i Thailands nationalparker

På opdagelse blandt Thailands pattedyr

Thailands nationalparker rummer et spændende og varieret dyreliv. Fra store elefanter og kraftige vildokser til små musehjorte, smidige vildkatte og oddere langs vandløbene.

På denne side præsenterer vi 15 udvalgte pattedyr og dyregrupper. Du kan læse om deres kendetegn og levevis, finde eksempler på nationalparker, hvor de lever, og få et realistisk indtryk af mulighederne for at opleve dem.

Nogle dyr kan vise sig ved skovkanter, græsarealer og vandhuller. Andre lever så skjult, at deres tilstedeværelse især dokumenteres gennem spor og vildtkameraer. At en art findes i en park, betyder derfor ikke, at du kan forvente at se den under besøget.

Parkerne, vi nævner under hvert dyr, er udvalgte eksempler og ikke fuldstændige oversigter over arternes udbredelse.

Aber er også pattedyr, men har fået deres egen gruppe på hjemmesiden. Her kan du blandt andet læse om gibboner, langurer og makakker.

Gå på opdagelse nedenfor, og lær nogle af Thailands fascinerende pattedyr at kende.

Den asiatiske elefant

Den asiatiske elefant er et af de mest imponerende dyr, man kan møde i Thailands natur. Med sin store krop og bevægelige snabel er den let at genkende. Ørerne er mindre end hos den afrikanske elefant.

Elefanten bruger snablen til blandt andet at samle føde, drikke og undersøge omgivelserne. Den lever af planteføde som græs, blade, bark og frugter.

Et møde med en vild elefant skal foregå på god afstand og med respekt for dyrets plads. Følg altid parkpersonalets anvisninger, og forsøg aldrig at lokke elefanten nærmere med mad.

Gaur – skovens store vildokse

Gaur er en stor og kraftigt bygget vildokse. Den har en mørk krop, buede horn og lyse underben, som kan ligne et par strømper. Den høje skulder og muskuløse krop giver dyret et markant udseende.

Gaur lever af planteføde og kan søge ud på åbne græsarealer for at græsse. Skoven giver samtidig mulighed for skjul og ro.

Selvom en gaur kan se rolig ud, er den et stort og stærkt vildt dyr. Betragt den på afstand, og giv den god plads til at bevæge sig frit.

Sambarhjorten

Sambarhjorten er en stor hjort med brun pels og store ører. Hannen bærer gevir, mens hunnen er uden gevir. Den kan virke mindre iøjnefaldende end elefanten og gauren, men er en spændende del af skovens dyreliv.

Den søger føde både i skoven og på mere åbne områder. Føden består blandt andet af blade, græs og skud. Hold øje med bevægelser ved skovkanten, og brug gerne en kikkert til at betragte dyret.

Lad hjorten selv bestemme afstanden. Gå ikke tættere på for at få et billede, og undlad at tilbyde den mad, også hvis den virker vant til mennesker.

Sådan får du mere ud af oplevelsen

Giv dig tid, bevæg dig roligt, og lyt til skovens lyde. En kikkert kan gøre det lettere at opleve dyrene uden at komme for tæt på. En lokal naturguide kan hjælpe med at finde spor og forklare dyrenes adfærd.

Bliv på de tilladte veje og stier, og følg parkens regler. Hvis du møder dyr fra bilen, skal du følge parkpersonalets anvisninger og give dyrene fri passage.

De tre dyr på denne side er kun en lille del af Thailands mange pattedyr. Vi udvider løbende afsnittet med flere beskrivelser og selvstændige dyresider.

Hvor kan du opleve vilde elefanter?

Kui Buri Nationalpark: Her kan du tage på organiseret dyreobservation med lokale køretøjer og ledsagere. Turene går til særlige observationsområder, hvor der er mulighed for at opleve vilde elefanter i deres naturlige omgivelser.

Khao Yai Nationalpark: Elefanter lever i parkens skove og søger blandt andet føde på græsarealer og ved mineralholdige jordområder. De kan også dukke op langs vejene.

Elefanterne bevæger sig frit, og observationer kan aldrig garanteres. Følg personalets anvisninger, og giv altid dyrene fri passage.

Hvor kan du opleve gaur?

Kui Buri Nationalpark: Gaur er blandt de dyr, der kan opleves på organiserede ture til parkens observationsområder. Hold øje med de åbne græsarealer, hvor dyrene kan komme frem for at græsse.

Khao Yai Nationalpark: Gaur lever også her og findes blandt andet i parkens østlige del. Ved Nong Phak Chi kan de af og til vise sig ved græsarealerne og de mineralholdige jordområder.

At gaur findes i en park, betyder ikke, at du nødvendigvis ser dem under besøget. Brug en kikkert, og betragt dem på afstand.

Hvor kan du opleve sambarhjorte?

Khao Yai Nationalpark: Her er sambarhjorten et af de pattedyr, besøgende har gode muligheder for at opleve. Den kan komme frem ved skovkanter, åbne græsarealer og vandløb.

Områderne ved Sai Sorn-reservoiret og Nong Phak Chi-observationstårnet er relevante steder at holde øje. Sambarhjorte søger ofte føde fra aftenen til den tidlige morgen, men kan også ses om dagen.

Selvom en hjort virker rolig eller vant til mennesker, skal du holde afstand og undlade at fodre den.

Banteng – den sky vildokse

Banteng er en vildokse, som kan forveksles med gaur. Et vigtigt kendetegn er det tydelige hvide parti på bagdelen. Den har også lyse underben og horn hos begge køn.

Banteng lever af planteføde som græs, blade og unge skud. Den færdes gerne i mindre flokke og benytter både åbne skovområder og græsarealer. Fødesøgningen foregår ofte fra skumringen til den tidlige morgen, mens dyrene kan søge skjul i tæt vegetation om dagen.

Hvor lever banteng?

Khao Sip Ha Chan Nationalpark: Thailands turistmyndighed nævner banteng blandt parkens vilde pattedyr. Forekomsten skal dog ikke opfattes som et løfte om, at dyret kan ses på en almindelig udflugt.

Banteng lever også i andre typer beskyttede naturområder. Et eksempel er Salak Phra Wildlife Sanctuary i Kanchanaburi, hvor et genudsætningsprojekt har bidraget til at genskabe en bestand i naturen. Salak Phra er et vildtreservat og ikke en nationalpark.

Kan du opleve banteng?

Banteng skal betragtes som en mulig, men usikker naturoplevelse. Dyrene kan opholde sig langt fra besøgsområderne, og dokumenteret forekomst betyder ikke, at der findes offentligt tilgængelige observationssteder.

Spørg personalet om mulighederne i det pågældende område. Følg adgangsreglerne, brug gerne en kikkert, og giv dyrene god plads, hvis de viser sig.

Malajtapiren – skovens sort-hvide særpræg

Malajtapiren er let at kende på sin markante farvetegning. Hovedet og benene er sorte, mens et bredt, lyst parti dækker kroppens midte og bageste del. Den korte, bevægelige snabel bruges til at undersøge omgivelserne og gribe fat i føden.

Tapiren er planteæder og spiser blandt andet blade, unge skud og frugter. Den færdes ofte alene og er især aktiv i skumringen og om natten. Derfor kan den leve i en skov, uden at de fleste besøgende nogensinde får øje på den.

Hvor lever malajtapiren?

Kaeng Krachan Nationalpark: Malajtapiren er dokumenteret i parken, blandt andet med vildtkameraer. Der er også registreret et møde med en tapir ved Phanoen Thung, men det er en usædvanlig oplevelse.

Khao Sok Nationalpark: Parkens tropiske skove er også levested for malajtapiren. Den er en del af områdets mere skjulte dyreliv og skal ikke forventes set på en almindelig vandretur eller bådtur.

Kan du opleve malajtapiren?

Et møde med en vild malajtapir er en sjælden bonus. Selvom arten findes i de nævnte parker, er der ingen garanti for observationer.

Spørg parkpersonalet eller en lokal naturguide om mulighederne. Følg de tilladte ruter og besøgstider, og undlad at opsøge dyret uden for de åbne besøgsområder. Hvis en tapir viser sig, skal du give den plads og undlade at følge efter eller fodre den.

Muntjakken – den lille hjort med det gøende kald

Muntjakken er betydeligt mindre end sambarhjorten. Den har rødbrun pels, og hannen har korte gevirer. Den færdes ofte alene og kan let forsvinde mellem skovens planter.

Et særligt kendetegn er dens alarmkald, som minder om en hunds gøen. Derfor kaldes den også “barking deer” på engelsk. Du kan altså høre en muntjak uden nødvendigvis at se den.

Den spiser blandt andet blade, unge skud og frugter og søger ofte føde tidligt om morgenen eller hen mod aftenen.

Hvor lever muntjakken?

Khao Yai Nationalpark: Her findes muntjakker i skoven og ved åbne græsarealer. Områderne omkring Sai Sorn-reservoiret og Nong Phak Chi-observationstårnet er relevante steder at holde øje med dem.

Kan du opleve muntjakken?

I Khao Yai er muntjakken blandt de hjorte, besøgende kan være heldige at opleve. Den kan vise sig ved skovkanten, men en observation er aldrig sikker.

Gå roligt, lyt efter kald, og brug en kikkert. Bliv på de tilladte stier, og lad dyret trække sig tilbage uden at følge efter det.

Musehjorte – skovbundens små, skjulte dyr

Musehjorte er små hovdyr med spinkle ben, en rund krop og et lille, spidst hoved. Trods navnet er de hverken mus eller egentlige hjorte, men tilhører deres egen familie. De har ingen gevirer.

De lever tæt ved skovbunden, hvor vegetationen giver skjul. Her finder de blandt andet nedfaldne frugter og andre plantedele. Deres beskedne størrelse gør dem lette at overse mellem blade, rødder og lave planter.

Thailand har flere arter af musehjorte. Derfor kan man ikke uden videre regne med, at alle oplysninger om musehjorte gælder den samme art.

Hvor lever musehjorte?

Kaeng Krachan Nationalpark: Musehjorte er registreret med vildtkameraer i parken. De er en del af skovens mere skjulte dyreliv.

Khao Yai Nationalpark: Her er musehjorte også dokumenteret. De skal ikke forveksles med parkens større sambarhjorte eller muntjakker.

Disse eksempler dokumenterer musehjorte som gruppe. En præcis artsbestemmelse kræver mere end blot parkens navn.

Kan du opleve musehjorte?

Et møde med en musehjort kan være kortvarigt. Det lille dyr kan stå næsten skjult i vegetationen og hurtigt forsvinde igen.

Gå roligt på de tilladte stier, og hold øje med skovbunden. En naturguide kan hjælpe med at opdage dyrene og vurdere arten. Undlad at lokke dem frem med mad eller gå ind i tæt bevoksning efter dem.

Asiatisk sortbjørn – bjørnen med det lyse brystmærke

Den asiatiske sortbjørn har sort pels, store afrundede ører og et lyst brystmærke, der ofte ligner et V eller en halvmåne. Den kaldes derfor også månebjørn.

Bjørnen er en dygtig klatrer og finder føde både på jorden og i træerne. Den er altædende og spiser blandt andet frugter, unge plantedele, insekter og mindre dyr.

Selvom bjørnen er stor, kan den leve skjult i skoven. Et besøg i dens levesteder giver derfor ikke nødvendigvis mulighed for at se den.

Hvor lever den asiatiske sortbjørn?

Khao Yai Nationalpark: Parkens skove er levested for asiatisk sortbjørn. Den er en del af det mere skjulte dyreliv og skal ikke forventes set på en almindelig udflugt.

Kaeng Krachan Nationalpark: Arten er dokumenteret med vildtkameraer. Der er også registreret møder med bjørne i besøgsområderne, men sådanne observationer er ikke noget, man kan planlægge efter.

Kan du opleve den asiatiske sortbjørn?

Et møde med en vild bjørn er en usædvanlig oplevelse. Spørg parkpersonalet om aktuelle forhold, og følg deres anvisninger.

Forsøg aldrig at lokke en bjørn frem med mad. Opbevar mad og affald efter parkens regler, og giv dyret god plads, hvis det viser sig. Gå aldrig nærmere for at fotografere, og hold særlig afstand til unger.

Malajbjørnen – den lille bjørn med det lyse brystmærke

Malajbjørnen er verdens mindste bjørneart. Den har kort, sort pels, små afrundede ører og et lyst brystmærke, som ofte har en gullig eller orange tone. På engelsk kaldes den “sun bear”.

Den kan forveksles med den asiatiske sortbjørn, men malajbjørnen har normalt kortere pels og mindre ører. Brystmærkets form varierer fra dyr til dyr.

Malajbjørnen er en dygtig klatrer. Den bruger blandt andet sine kraftige kløer til at undersøge træstammer og finde føde. Føden omfatter frugter, insekter og honning.

Hvor lever malajbjørnen?

Kaeng Krachan Nationalpark: Malajbjørnen er dokumenteret med vildtkameraer i parken. Den lever her sammen med den asiatiske sortbjørn, så begge bjørnearter findes i det samme store skovområde.

Registreringerne fortæller om parkens dyreliv, men betyder ikke, at bjørnene opholder sig ved de almindelige besøgssteder.

Kan du opleve malajbjørnen?

Et møde med en vild malajbjørn er en sjælden bonus. Den kan færdes skjult i skoven, og du bør ikke planlægge besøget ud fra en forventning om at se den.

Spørg parkpersonalet om aktuelle forhold, og følg de tilladte ruter. Undlad at lokke bjørne frem med mad. Hvis en bjørn viser sig, skal du holde afstand og give den mulighed for at trække sig væk.

Tigeren – skovens skjulte rovdyr

Tigeren er et af Thailands mest imponerende pattedyr. Den orange pels med sorte striber gør den let at genkende på billeder, men mellem skovens skygger og vegetation kan den være vanskelig at opdage.

Tigeren lever hovedsageligt alene og jager blandt andet større pattedyr. Som rovdyr er den en vigtig del af skovens økosystem. Dens overlevelse afhænger af tilstrækkelig plads, føde og beskyttelse mod jagt og forstyrrelser.

Hvor lever tigeren?

Kaeng Krachan Nationalpark: Vildtkameraer har dokumenteret tigre i parken. Registreringerne bruges blandt andet til at følge de enkelte dyr og understøtte naturbeskyttelsen.

Kui Buri Nationalpark: Her har nationalparkmyndigheden også dokumenteret tiger med vildtkamera. Parkens ture med observation af elefanter og gaur skal dog ikke opfattes som ture, hvor man kan forvente at se tiger.

De to parker er eksempler på dokumenterede levesteder og ikke en fuldstændig oversigt over tigerens forekomst i Thailand.

Kan du opleve en vild tiger?

Som almindelig besøgende skal du ikke regne med at se en tiger. Dokumentation fra et vildtkamera fortæller, at dyret bruger området – ikke at det kan opsøges af turister.

Besøg parkerne for den samlede naturoplevelse. Følg de tilladte ruter og personalets anvisninger, og forsøg aldrig at opspore eller lokke en tiger frem.

Leoparden – skovens lydløse jæger

Leoparden har en smidig, muskuløs krop og en lang hale. Den gyldne pels er dækket af mørke, rosetformede aftegninger, som hjælper den med at falde ind mellem skovens lys og skygger.

Den er en dygtig klatrer og færdes hovedsageligt alene. Som rovdyr lever den af andre dyr og er en del af skovens naturlige fødekæde.

Er en sort panter også en leopard?

I Thailand er den sorte panter en mørk farvevariant af leoparden – ikke en selvstændig art. Pelsen indeholder mere mørkt pigment, men de rosetformede aftegninger kan stadig anes i det rette lys.

Hvor lever leoparden?

Kaeng Krachan Nationalpark: Her er både almindeligt farvede og sorte leoparder dokumenteret. Nationalparkmyndigheden har registreret dem med vildtkameraer, og besøgende har også fotograferet leoparder langs parkens veje.

Kaeng Krachan er et dokumenteret eksempel og ikke det eneste beskyttede område i Thailand, hvor arten lever.

Kan du opleve leoparden?

Et møde med en vild leopard er en usædvanlig oplevelse. Selvom der findes billeder fra besøgsområder, kan observationerne ikke forudsiges eller garanteres.

Følg parkpersonalets anvisninger, og giv dyret fri passage, hvis det viser sig. Forsøg aldrig at komme nærmere, lokke det frem eller følge efter det ind i skoven.

Leopardkatten – den lille plettede vildkat

Leopardkatten er omtrent på størrelse med en huskat, men har en mere slank krop og en pels med tydelige mørke pletter. På hovedet ses mørke striber, mens undersiden er lys.

Trods navnet er den en selvstændig art og ikke en lille leopard. Den er en dygtig jæger, som blandt andet lever af små pattedyr, fugle, krybdyr og padder.

Leopardkatten er især aktiv om natten og kan færdes både på jorden og i træerne. Dens størrelse og skjulte levevis gør den vanskelig at opdage.

Hvor lever leopardkatten?

Khao Yai Nationalpark: Leopardkatten er registreret blandt parkens pattedyr. Den lever i skovområderne, men er ikke et dyr, man normalt kan forvente at se under et kort besøg.

Kaeng Krachan Nationalpark: Vildtkameraer har også dokumenteret leopardkatten her. Den er en del af parkens mangfoldighed af vilde katte.

Kan du opleve leopardkatten?

En observation er en særlig bonus. Dyrets natlige aktivitet betyder, at det let undgår besøgendes opmærksomhed.

Spørg parkpersonalet om tilladte muligheder for dyreobservation efter mørkets frembrud. Kør ikke på egen hånd ind i lukkede områder, og følg guidens anvisninger om lys og fotografering.

Asiatisk vildhund – skovens sociale jæger

Den asiatiske vildhund kaldes også dhole. Den har rødbrun pels, afrundede ører og en busket hale med mørk spids. Udseendet kan minde om en blanding af en ræv og en hund, men den er en selvstændig vild art.

Vildhundene lever i flokke og samarbejder om jagten. De kan derfor nedlægge byttedyr, der er betydeligt større end dem selv, blandt andet hjorte.

De benytter både skov og åbne områder og kan også opholde sig ved vand. Som andre vilde dyr bevæger de sig over større områder, så deres tilstedeværelse ved et bestemt sted kan ikke forudsiges.

Hvor lever den asiatiske vildhund?

Khao Yai Nationalpark: Arten er dokumenteret i parken. Parkens egne oplysninger nævner blandt andet græsarealer ved Nong Phak Chi, Sai Sorn-reservoiret og Nong Khing som områder, hvor den forekommer.

Kaeng Krachan Nationalpark: Vildtkameraer har også dokumenteret asiatisk vildhund her. Arten er en del af parkens mangfoldige rovdyrbestand.

Kan du opleve den asiatiske vildhund?

Et møde er en særlig naturoplevelse, men kan ikke garanteres. De nævnte områder er levesteder, ikke faste samlingssteder for besøgende.

Brug en kikkert, og følg parkpersonalets anvisninger. Hvis en flok viser sig, skal du give den plads og undlade at følge efter. Tilbyd aldrig dyrene mad.

Binturongen – skovens langhalede klatrer

Binturongen har lang, mørk og grov pels, lyse knurhår og små ører med hårtotter. Den kaldes også bjørnekat, men er hverken en bjørn eller en kat. Den tilhører desmerdyrfamilien sammen med blandt andet flere af de dyr, der kaldes civetter.

Et særligt kendetegn er den lange gribehale. Den kan holde fast om grene og hjælper binturongen, når den bevæger sig rundt i træerne.

Binturongen spiser blandt andet frugter, insekter og mindre dyr. Den søger ofte føde om natten og kan hvile skjult i træerne om dagen.

Hvor lever binturongen?

Khao Yai Nationalpark: Binturongen er registreret blandt parkens pattedyr. Parken beskriver den som et dyr, der kun sjældent viser sig for besøgende.

Khao Yai er et dokumenteret eksempel på et levested og ikke en fuldstændig oversigt over artens udbredelse i Thailand.

Kan du opleve binturongen?

Et møde med en vild binturong er en sjælden bonus. Dens ophold i træerne og skjulte levevis gør den vanskelig at opdage.

En naturguide kan hjælpe med at holde øje med bevægelser i trækronerne. Følg parkens regler om færdsel og dyreobservation, og undlad at lokke dyret frem med mad.

Oddere – livet langs skovens vandløb

Oddere er smidige rovdyr, der er tæt knyttet til vand. De har en langstrakt krop, korte ben og en kraftig hale, som hjælper dem med at bevæge sig gennem vandet.

Thailand har flere odderarter. Her tager vi udgangspunkt i den glathårede odder, som på engelsk kaldes “smooth-coated otter”. Den har brun, glat pels og en lysere strube.

Den glathårede odder lever blandt andet af fisk og kan færdes i familiegrupper. Dyrene kan samarbejde om at drive fisk ind på lavt vand, hvor de lettere kan fanges.

Hvor lever den glathårede odder?

Khao Yai Nationalpark: Arten er registreret blandt parkens pattedyr. Dens levesteder er knyttet til vandløb og andre ferskvandsområder.

Kaeng Krachan Nationalpark: Den glathårede odder er også dokumenteret her, blandt andet ved Phetchaburi-floden.

Oplysningerne gælder denne bestemte odderart og skal ikke uden videre overføres til alle Thailands oddere.

Kan du opleve oddere?

Hold øje med bevægelser i vandet og langs bredden fra de tilladte besøgssteder. Et hoved i vandoverfladen eller et kort glimt af en hale kan være det eneste, du ser.

Observationer kan ikke garanteres. Brug en kikkert, vær stille, og giv dyrene plads. Følg aldrig efter dem ind i bevoksningen, og undlad at tilbyde dem mad.

Andre pattedyr i Thailands nationalparker

Ud over de allerede beskrevne dyr rummer nationalparkerne mange andre pattedyr. Her er seks eksempler, du kan holde øje med. Nogle er aktive om dagen, mens andre bedst opleves på parkens guidede aftenture.

Malajisk hulepindsvin

En kraftig gnaver med lange pigge, som især er aktiv i mørket. Trods navnet er den ikke beslægtet med pindsvin. Den søger føde på jorden og skal betragtes på afstand.