Thailand kan besøges hele året, men vejret varierer meget fra landsdel til landsdel. Når der er regntid ét sted, kan der sagtens være sol og godt badevejr et andet sted.
På denne side får du et overblik over temperaturer, regntider og de bedste rejseperioder i de forskellige dele af Thailand. Så bliver det lettere at vælge både det rigtige tidspunkt og det rigtige område til ferien.
1. Vejret året rundt i Thailand
Thailand kan besøges hele året, men temperatur, luftfugtighed og nedbør varierer mellem årstiderne og de forskellige dele af landet. Her får du det samlede overblik over vejret måned for måned.
2. Vejret i Nordthailand
Nordthailand har større forskel på årstiderne end resten af landet. Fra november til februar er dagene ofte behagelige og nætterne kølige, mens marts og april kan blive meget varme.
3. Vejret i Bangkok og Centralthailand
Bangkok og Centralthailand er varmt og fugtigt året rundt. November til februar er normalt den mest behagelige periode, mens marts til maj er varmest, og regntiden især mærkes fra maj til oktober.
4. Vejret i Pattaya og Østthailand
Pattaya og Østthailand har generelt varmt vejr hele året. I området omkring Koh Chang, Koh Mak og Koh Kood er december til april normalt den tørreste periode, mens regntiden kan være mere markant.
5. Vejret i Phuket og Krabi
Phuket, Krabi, Khao Lak og Koh Lanta har normalt det bedste badevejr fra november til april. Fra maj til oktober kan monsunen give kraftige regnbyger, blæst og høje bølger.
6. Vejret på Koh Samui og ved Thailandsbugten
Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao har et andet vejrmønster end Phuket og Krabi. Området kan derfor være et godt valg i de danske sommermåneder, mens oktober og november ofte er blandt de vådeste måneder.
7. Regntiden – hvor og hvornår?
Regntiden falder ikke samtidig i hele Thailand. Her kan du se, hvornår der normalt kommer mest regn i de forskellige områder, og hvor du har størst mulighed for sol og godt badevejr.
