INDLEDNING: Jeg tror lige at det kræver lidt forklaring til vore læsere, for at kunne forstå hvad der lige skete her.
Vi har jo siden år 2005 holdt fast i Thailand som det land vi rejste til, når der rigtig skulle holdes ferie. Vi har da også en ferie i udsigt, hvor vi i oktober-november og december 2026 rejser 6 uger til Thailand – en tur som vi glæder os meget til. Den kan du i øvrigt læse om på dette link : Tur nummer 33 til Thailand.
En af de medrejsende på denne tur har allerede nu – her i maj måned 2026 – sagt til mig, at han godt kunne tænke sig at komme væk fra kolde Danmmark i februar-marts måned 2027 – så jeg var faktisk allerede begyndt at tænke på en tur til Thailand i februar-marts 2027…… men hvad skete der så lige ??
En tidlig søndag morgen sidst i maj måned 2026 sidder jeg med en kop kaffe og tænker på absolut “ingenting”, hvilket jeg iøvrigt er meget god til 🤣.
Der kommer et “PLING” fra min telefon og en besked på messenger tikker ind.
Jeg er jo nysgerrig og tager straks min telefon for at læse beskeden. Det er min fætter – som forlod Danmark for 40 år siden – der skriver “Tillykke med fødselsdagen” til mig. Han skriver på “halv dansk og halv engelsk”.
Jeg takker selvfølgelig for lykønskningen og starter en dialog med ham. Vi skriver lidt frem og tilbage om løst og fast og pludselig skriver han så : “I kan jo komme og besøge mig” ….
Jeg sidder lidt og kigger ud i luften hvorefter jeg tænker : ” Tja hvorfor ikke ??”.
Pludselig kører hjernecellerne på fulde på fulde drøn…. er det virkelig en mulighed at komme til Filippinerne??
Da fruen i huset kommer op – forelægger jeg ideen for hende og den bliver straks positivt modtaget….. så er vi jo allerede nået langt.
Lidt senere på formiddagen tager jeg kontakt til personen, som jo havde sagt at han gerne ville væk fra Danmark i februar-marts måned 2027 – og efter at han havde fortalt om ideen til sin kone – så kom der også et “Ja” fra dem.
Fætteren – som skriver til mig – hedder Morten og han har en bror, der bor i Danmark – som hedder Peter … og ja ja… han er jo selvfølgelig så også min fætter. Men nu har vi navne på dem og så bliver det hele lidt nemmere.
Jeg ringer til Peter og sætter ham ind i sagen og inden der er gået ret lang tid – så er han med på ideen og vil gerne rejse sammen med os på en del af turen .
Vi er derfor nu godt igang med at planlægge turen til Filippinerne.
Holdet på turen ser nogenlunde sådan ud. De eneste, der indtil videre, er med på HELE TUREN er Poul & Lene samt Kurt & Hanne.
Peter har ikke endelig besluttet sig for om han er med på hele turen eller om han hopper “til og fra”.
Morten og Tessa, som jo bor på Filippinerne, er med i det omfang de selv synes.
Peter har påtaget sig opgaven at “lave turen” for os andre sammen med Morten og Tessa og det er vi naturligvis glade for.
